Debat

Ergoterapeuter: Regionernes forslag om hjælpemiddelcentre efterlader lige så mange spørgsmål som svar

Danske Regioners forslag om at oprette fem regionale hjælpemiddelcentre er stadig meget uklart og efterlader lige så mange spørgsmål som svar. Det er vigtigt, at der stadig følger specialiseret ergoterapeutisk viden med, skriver Tina Nør Langager. 

Der skal tages hånd om de alt for lange sagsbehandlingstider og det svingende serviceniveau mellem kommunerne, som vi ser i dag, skriver Tina Nør Langager. 
Der skal tages hånd om de alt for lange sagsbehandlingstider og det svingende serviceniveau mellem kommunerne, som vi ser i dag, skriver Tina Nør Langager.  Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tina Nør Langager
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske Regioner har forslået at oprette fem regionale hjælpemiddelcentre, som skal drives af både regioner og kommuner i et forpligtende samarbejde. Danske Regioner forklarer, at formålet er, at borgerne skal have en mere effektiv og sammenhængende service, når de har brug for et hjælpemiddel.  

I Ergoterapeutforeningen er vi meget enige i intentionen med at skabe bedre og mere smidige sagsgange på hjælpemiddelområdet. Men regionernes forslag er stadig meget uklart og efterlader lige så mange spørgsmål som svar. Eksempelvis har Danske Regioner slet ikke forholdt sig myndighedsopgaven. 

Mere smidigt samarbejde 
I Ergoterapeutforeningen har man i en årrække arbejdet for at forbedre de problemer, der er med det såkaldte afgrænsningscirkulære, som blandt andet betyder, at folk, der bliver udskrevet fra sygehuset, kan få et hjælpemiddel med hjem fra regionen, som de så efter noget tid skal aflevere tilbage til sygehuset for at få udleveret det samme hjælpemiddel fra kommunen, præcis som danske Regioner skriver i deres udspil.  

Desværre giver det ofte anledning til tovtrækkeri om, hvem der ansvaret. Det betyder, at der i dag er alt for mange borgere, som er kastebold mellem kommuner og regioner. Det kan og skal gøres bedre for borgeren.

Det er glædeligt, at Danske Regioner forsøger at tage hånd om samarbejdsproblematikken, men det er vigtigt at hjælpemiddelformidlingen stadig ligger lokalt og tæt på borgeren.  

Økonomien skal følge med 
Hvis hjælpemiddelområdet i højere grad skal sammenkøres mellem kommuner og regioner er det vigtigt, at økonomien følger med, og at der kommer reel øget kvalitet af hjælpemiddelformidlingen både i kommuner og regioner.

Tag os ergoterapeuter med på råd – vi er eksperter på feltet.

Tina Nør Langager, landsformand, Ergoterapeutforeningen

Det betyder blandt andet, at der skal tages hånd om de alt for lange sagsbehandlingstider og det svingende serviceniveau mellem kommunerne, som vi ser i dag. Det er vores oplevelse, at normeringen på området ikke er fulgt med den øgede efterspørgsel på hjælpemiddelområdet.

Derfor oplever sagsbehandlerne mange steder, at de borgere, de prøver at hjælpe, har urimeligt lange ventetider. Og de ventetider skal ned. Samtidig skal der være den nødvendige tid til at træne i brugen af hjælpemidlet og give mulighed for opfølgning. Det er afgørende for succes. 

Læs også

Viden skal følge med 
Regionerne understreger i deres forslag, at de ønsker at højne kvaliteten og samle viden. Det har ergoterapeuter og borgere også påpeget, kan være en god idé. Der kommer hele tiden nye hjælpemidler, og det kan være svært at kende alle produkter i en enkelt kommune.

Hvis forslaget skal realiseres, forventer vi, at intentionen er, at centrene skal fungere som videnscentre. Men det er vigtigt, at der stadig følger specialiseret ergoterapeutisk viden med.  

Derfor har jeg også et klart budskab til Regionerne og KL: Tak, for at I på hver jeres måder sætter fokus på handicap og hjælpemiddelområdet. Det er meget positivt at se. Tag os ergoterapeuter med på råd – vi er eksperter på feltet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion