Erhvervsliv: Der er styr på farlige kemikalier

KEMI: 12 farlige stoffer, der kan give hjerneskader hos børn, er enten forbudt eller begrænset, viser ny status fra Miljøministeriet. Man har rimelig godt styr på det, mener Dansk Erhverv. Det Økologiske Råd er uenig.
Foto: colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Selvom ny kemirapport konkluderer, at 12 kemikalier skader børns hjerner, bør det ikke være grund til panik.

Det mener Dansk Erhverv, efter at Miljøministeriet har kortlagt regulering og forekomst af stofferne i Danmark.

"Når man ser på, hvad der er af strategier for at få udfaset de her 12 stoffer, så mener jeg, at man har rimelig godt styr på det. Og grundlæggende er det ikke stoffer, som forbrugerne kommer direkte i kontakt med," siger Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.

De 12 stoffer har for nylig tiltrukket sig opmærksomhed, fordi en forskergruppe med den danske professor ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, har konkluderet, at de kan skade børns hjerner. Rapporten blev efterfølgende mødt med alvorlige miner fra danske politikere, der kaldte konklusionerne chokerende og rystende, hvilket fik diskussion om national enegang på kemiområdet til at blusse op igen.

Jeg synes, det er lige frisk nok at konkludere, at der er styr på det. Der er nogle af kemikalierne, som man ikke har godt nok styr på.

Christian Ege
Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Forskerne peger på, at der er en sammenhæng mellem de kemiske stoffer og udviklingen af børns hjerner, ligesom at de kan være årsag til autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser. Blandt de mest skadelige kemikalier er bly og kviksølv, men forskernes liste tæller også opløsningsmidler og sprøjtegifte, der findes i tøj, møbler og madvarer.

Det har fået Miljøministeriet til at kortlægge den nuværende regulering og forekomst af de 12 stoffer. Her er konklusionen, at der er er tale om kemikalier, som "enten er helt forbudte eller underlagt anden form for regulering, der begrænser mennesker udsættelse for stofferne." Se fakta om de 12 stoffer i bunden af artiklen.

Mere bekymret for andre stoffer
Derudover gælder det, at der for de fleste stoffer er igangværende initiativer eller initiativer på vej, som enten handler om at få mere viden eller skrappere regulering på området.

Selvom Dansk Erhverv mener, at der er rimeligt godt styr på området, så udelukker man dog ikke, at det fremadrettet kan blive nødvendigt at skærpe indsatsen.

"Det virker som om, at der er god regulering af de 12 stoffer. Men det er klart, at der hele tiden kommer ny viden, og så kan det godt være, at man skal skærpe reguleringen løbende,"  siger Jakob Lamm Zeuthen.

Han fortæller, at han er mere bekymret for andre kemikalier, såsom bishenol A, ftalater og perflourerende stoffer, fordi forskerne mistænker dem for at have samme skadelige egenskaber som de 12 undersøgte kemikalier.

"Det er her mine antenner rejser sig, fordi der er tale om stoffer i helt almindelige  forbrugerprodukter," siger Jakob Lamm Zeuthen.

Råd: Der er ikke styr på det
Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege, mener ikke, at ministeriets gennemgang viser, at der er styr på de skadelige stoffer. Han peger på, at selvom der både er tale om forbud og stram regulering for nogle af stofferne, så er der stadig problemer.

"Jeg synes, det er lige frisk nok at konkludere, at der er styr på det. Der er nogle af kemikalierne, som man ikke har godt nok styr på," siger Christian Ege.

Han peger eksempelvis på, at selvom man har stramme krav for kviksølv og forbud mod PCB, så er der stadig problemer med stofferne. Ifølge Christian Ege er man ikke lige så langt med at nedbringe PCB i bygninger som i Sverige og Norge, og så peger han på, at mange danskere stadig går rundt med kviksølv i tænderne.

Han giver derfor ikke meget for argumentet om, at man i højere grad bør have fokus på bishenol A, ftalater og perflourerende stoffer, som Dansk Erhverv lægger op til.

"Det er rigtigt, at befolkningen bliver mere udsat for de her stoffer, men samtid er dokumentationen for hvor skadelig det er ikke lige så skudsikker. Det er lidt som at sammenligne æbler og pærer," siger Christian Ege.

Bedre kontrol og strammere krav
Han mener, at selvom reguleringen kan være stram nok på nogle områder, så handler det også om at sikre sig, at kemikaliet ikke importeres fra lande med slappere krav.

"Der er brug for bedre kontrol på de områder, hvor Danmark har særregler. Det handler eksempelvis om bly og kviksølv, hvor vi er nervøse for om kontrollen er tilstrækkelig" siger Christian Ege, der på dette område bliver bakket op af Dansk Erhverv.

Derudover peger han på, at man sagtens kan regulere skrappere, når det kommer til opløsningsmidlet tetrachlorethylen, som er klassificeret som muligt kræftfremkaldende.

"Det er stadigvæk vidt udbredt. Men det burde forbydes, fordi der findes alternative løsninger," siger Christian Ege.

Miljøministeriet skriver, at stoffet, der bruges til tøjrensning, i øjeblikket bliver vurderet under REACH, netop på grund af mistanken for at være kræftfremkaldende.

Dokumentation

12 farlige kemikalier

Sådan beskrives stofferne af Miljøministeriet:

Bly: Findes hovedsageligt i bilbatterier og er i dag både underlagt dansk og international regulering.

Kviksølv: Begrænset anvendelse i dag og findes hovedsageligt i energisparepærer og lysstofrør. Stramt reguleret i Danmark og EU.

PCB: Globalt forbud mod fremstilling og anvendelse, men kan stadig forekomme som restforurening fra gamle bygningsmaterialer og el-installationer.

Toluen: Reguleret fra EU med fastsat grænseværdi og bruges som oplæsningsmiddel i maling, lak, køle- og smøremiddel.

Ethanol (alkohol): Bruges som opløsningsmiddel og er reguleret med en grænseværdi. Derudover bruges ethanol som nydelsesmiddel, og der er løbende fokus på at nedbringe forbruget.

Tetrachlorethylen: Danmark har fastsat grænseværdier for kemikaliet, der bruges af renserier og i industrien.

PBDE (gruppe af brommerede flammehæmmer): Forbud mod en række stoffer, mens andre er reguleret på EU-niveau. PBDE'erne anvendes hovedsageligt som flammehæmmer i elektronik.

DDT: Forbud mod anvendelse i EU.

Chlopyriphos: Kan godkendes til brug i pesticider, men er forbudt i biocider. I Danmark er der dog ingen godkendte sprøjtemidler med stoffet, men det bliver fundet i fem procent af frugt- og grøntprøver. Dog under grænseværdien.

Arsen: Reguleret fra EU med grænseværdier for indholdet i drikkevand, samt krav til brug i industrien.

Mangan: Reguleret fra EU med et kvalitetskrav til drikkevand.

Fluorid: Reguleret fra EU med et kvalitetskrav til drikkevand.

Kilde: Miljøministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Ege

Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), medlem af SF’s landsledelse og af Det Miljøøkonomiske Råd
cand.tech.soc. (RUC 1979)

0:000:00