EU godkender dårlig antibiotika til svin

MEDICIN: På trods af danske protester godkender EU's medlemslande brug af medicin til svin, som Sundhedsstyrelsen vurderer er både ineffektiv og sundhedsskadelig. Fødevareordfører Orla Hav (S) ærgrer sig.
EU godkender antibiotika, der ikke er effektiv som medicin, og som øger risikoen for resistens, vurderer Sundhedsstyrelsen.
EU godkender antibiotika, der ikke er effektiv som medicin, og som øger risikoen for resistens, vurderer Sundhedsstyrelsen.Foto: Colourbox
Agnete Finnemann Scheel

Jeg er selvfølgelig ked af, at sagkundskaben på området siger, at vi får et ringere værktøj til at gøre noget ved en problemstilling, som er meget reel. Så det er jeg grundlæggende rigtig træt af.

Orla Hav
Fødevareordfører (S)
Fakta

Florgane er et antibiotikum, som indeholder florfenikol. Det skal bruges forebyggende og terapeutisk (ved konstaterede infektioner på dyret) og til behandling af luftvejsinfektioner.

Sådan skriver sundhedsstyrelsen: 

"Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at markedsføringen af det pågældende lægemiddel ikke indebærer behandlingsmæssige fordele, og at der er alvorlige sundhedsrisici ved anvendelse af lægemidlet ved det foreslåede dosisregime."


Kilde: Notat til Folketingets Europaudvalg

Der er ikke nogen særlig ekstra medicinsk værdi i midlet, men til gengæld kommer det med alvorlige sundhedsrisici. Sådan lyder dommen over et netop godkendt antiotika-middel til svin, Florgane, som fremover må markedsføres i EU-lande.  

”Vi mener, det har en ringere virkning, end det vi har i dag, og det har en højere risiko for at udvikle resistente bakterier,” siger Niels Christian Kyvsgaard, der er leder af Sundhedsstyrelsens veterinærmedicinske sektion.

Selve midlet er ikke farligt for mennesker og bliver allerede brugt i Danmark til kvæg, men det handler kort fortalt om, hvor stor en dosis antibiotika, der bliver brugt. Med afstemning er det nu godkendt, at man kan bruge blot en enkelt insprøjtning. Men mængden er ifølge sundhedsstyrelsen ikke stor nok til at bekæmpe infektionen hos dyrene. Og det vil give en større risiko for, at bakterierne overlever og bliver resistente, og det er farligt for svinene.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00