Først sagde de nej: Men nu genåbner regeringen særlig coronahotline til ikke-vestlige borgere

CORONAHJÆLP: Efter fem måneder uden en flersproget hotline og ovenpå et kraftigt smitteryk blandt borgere med ikke-vestlig herkomst vurderer regeringen, at der alligevel er behov for en sådan hotline. Men det burde være sket langt før, lyder kritikken.

Trods et stigende antal opkald fra borgere med ikke-vestlig herkomst lukkede Danmarks eneste flersprogede hotline i foråret.

Næsten 600 telefoniske opkald blev det ellers til i perioden fra 6. april til 8. juni, hvor telefonerne var åbne to timer om dagen. Og antallet af besvarelser på henvendelser fra borgere var højest i hotlinens sidste uge. 

Dansk Flygtningehjælp, der stod for tilbuddet, løb dog tør for penge.

Sundhedsmyndighederne vurderede dengang på grund af det relativt lave smittetal, at der ikke var behov for at skyde offentlige penge i projektet.

Og da smitten blandt indvandrere steg kraftigt i slutningen af juli, udtalte Mette Frederiksen på et pressemøde i august:

”Informationerne har været derude i månedsvis. Ingen i Danmark kan være i tvivl om, hvordan man skal opføre sig.”

Dermed lukkede Danmarks eneste landsdækkende coronahotline for ikke-dansktalende borgere, der søgte oplysninger om coronavirus.

Hårdt ramt gruppe
Efter sommeren tog smitten igen fart. Især i områder med en høj andel af netop borgere med ikke-vestlig herkomst steg smitten eksplosivt.  

Selvom borgere med ikke-vestlig herkomst udgør knap ni procent af befolkningen, er mere end hver fjerde af alle smittede i Danmark ifølge Sundhedsministeriet netop fra denne gruppe.

Gruppens overrepræsentation i coronastatistikken får regeringen til at genåbne en flersproget coronahotline, som igen skal drives af Dansk Flygtningehjælp.

Fra december kan borgere, der ikke taler dansk, nu også ringe ind og få vejledning om coronavirus.

”Sundhedsstyrelsen vurderer, at der fortsat er stort behov for et tilbud, hvor etniske minoritetsborgere kan søge vejledning på eget sprog på en lettilgængelig måde,” skriver Heunicke i et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, der har sagt ja til give tre millioner kroner til at genåbne den flersprogede coronahotline.

Her henviser han til, at Statens Serum Institut siden maj har kunnet se højere smitte blandt borgere med ikke-vestlig herkomst. 

Det glæder generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente, at de nu kan fortsætte hjælpen til ikke-dansktalende borgere:

”Vi er glade for og stolte over at skulle fortsætte vores hotline på forskellige minoritetssprog. Vi ser et stort behov for det, og det siger mange af de ngo’er, som vi samarbejder med på dette område også,” siger hun til Altinget.

”Det er ikke rettidig omhu”
Blandt regeringens støttepartier er der opbakning til den ændrede kurs, selvom man mener, at tiltaget kommer noget sent.

Det undrer sundhedsordføreren for Radikale, Stinus Lindgreen, at hotlinen først er klar i december - ni måneder inde i coronapandemien:

”Man burde have brugt sommeren på at forberede det her. Man har vidst, at bølge nummer to ville komme. Det er ikke rettidig omhu,” siger han til Altinget og kalder det et ”super vigtigt initiativ”.

Enhedslistens Rosa Lund hilser også den nye coronahotline velkommen: ”Bedre sent end aldrig,” er hendes kommentar til tiltaget.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, kalder behovet for en flersproget hotline for ”en sørgelig udvikling”.

”Det viser, hvor vigtigt det er, at man kan sproget. Men i så fald er der i hvert fald ingen undskyldning for ikke at vide, hvad der sker,” udtaler Blixt til Altinget. 

Ekspert: Manglende politisk vilje
”Problemet er, at der er en politisk modvind mod at oversætte materiale til fremmedsprog. Det clasher med nogle andre politiske behov. Og den kamp bliver ved med at køre og forsinker jo de her initiativer.”

Sådan siger Morten Sodemann, der er professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og har forsket i sundhed i minoritetsmiljøer.

Kun når problemet er stort nok, og det truer den generelle folkesundhed, tyer man til handling.

”Det er ikke første gang, vi oplever det her. Sundhedsstyrelsen har haft et hold, hvis ansvarsområde var etniske minoriteters sundhed. Men det blev nedlagt, fordi det ikke var politisk gangbart. Det er så først, når det virkelig er et så massivt problem, at det truer folkesundheden, man gør noget. Men det har det gjort hele tiden – nu er det bare tydeligt. De skal presses meget langt, før de giver sig og giver op på den politik,” siger Sodemann.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) inden artiklens deadline. 

Forrige artikel Heunicke: Vi får ikke mindre tvang af at haste en ny målsætning igennem Heunicke: Vi får ikke mindre tvang af at haste en ny målsætning igennem Næste artikel Ny europæisk strategi skal sikre nødvendig og billig medicin til alle Ny europæisk strategi skal sikre nødvendig og billig medicin til alle