Iben Krog Folketingskandidat stiller op til ny region

Folketingskandidaten Iben Krog (V) melder sig ind i kampen om en plads i regionsrådet til kommunal- og regionsrådsvalget i november.
Det oplyser hun til Altinget.
"Der er forskel på land og by. Men i alt for mange år har vi gjort disse forskelle til konflikter og lukket øjnene for, at forskellige geografiske områder må behandles forskelligt, for at borgerne kan få de samme muligheder. Derfor vil jeg være med til at kæmpe for, at vi får en sundhedsvirkelighed, hvor sundhedstilbud ikke kun centreres omkring København," skriver Iben Krog.
Iben Krog er folketingskandidat for Venstre i Sjællands Storkreds. Hun er ansat hos Rud Pedersen, hvilket hun har været de seneste tre år. I sin nuværende stilling hos PA- og kommunikationsbureauet er hun public affairs-rådgiver.
Den nye kandidat til regionsrådet har tidligere været direktør og medstifter af Tænketanken Frej, som har fokus på at få fødevaresektoren til at sætte konkrete klimamål og forene land og by gennem bæredygtighed.
"I min optik har Region Sjælland i alt for mange år tabt til Region Hovedstaden, der har suget alt til sig. Samtidig skal vi ikke underkende de sundhedsudfordringer, der findes i Region Hovedstaden," skriver Iben Krog og tilføjer:
"Region Øst skal formå at håndtere flere problemer på samme tid, og vi skal anerkende, at vi er et vi, der skal løse udfordringerne i fællesskab – med vores forskelligheder for øje. Det hele handler om retfærdige balancer".
Kommunal- og regionsrådsvalget afholdes 18. november.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Her er syv opgaver, som almen praksis bør slippe for
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026

























