Alternativet og filminstruktør: Et lige sundhedsvæsen kræver et endeligt opgør med "etniske smerter"

Det danske sundhedsvæsen bygger på princippet om, at hverken pengepung, postnummer eller pasfarve må stå i vejen for adgangen til sundhedsbehandling.

Desværre er det langt fra realiteten for alle danskere. Alt for mange etniske minoritetsborgere oplever at blive misforstået og fejlbehandlet i mødet med sundhedspersonale, der ofte afskriver deres symptomer som ”etniske smerter.”

Udtrykket bruges i visse tilfælde, hvor sundhedspersonalet ikke forstår de symptomer, som patienter med etnisk minoritetsbaggrund beskriver.

Der er altså ikke tale om en reel diagnose eller et medicinsk begreb, men en bekvem betegnelse, som læger kan anvende, når de kommer til kort i mødet med en patient med en anden kulturel og etnisk baggrund end dansk.  

For patienter med etnisk minoritetsbaggrund, der ofte er økonomisk pressede, kan gebyret være uoverkommeligt. De, der ikke har råd til gebyret, må enten møde op uden tolk eller medbringe pårørende

Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Nivetha Balasubramaniam.
Folketingsmedlemmer og filminstruktør

”Etniske smerter” og den tilhørende ansvarsfralæggelse er ikke blot diskriminerende. Det udgør også en alvorlig sundhedsrisiko, der i værste tilfælde kan koste menneskeliv.

Fejlbehandlinger som følge af sprog og kultur

For lidt over to år siden fik otteårige Aryam hjertestop hos sin læge. Det skete, efter hendes far gentagne gange havde informeret lægesekretæren om, at Aryam, der var ny-diagnosticeret med astma, ikke kunne trække vejret.

Alligevel blev situationen aldrig vurderet som akut. Tre dage senere blev Aryam erklæret død. Flere faktorer i forløbet tyder på, at dødsfaldet kunne være undgået. 

Ayrams historie står desværre ikke alene. Det viser rapporter fra Indvandrermedicinsk Klinik i Odense, der behandler etniske minoritetspatienter med langvarige helbredsproblemer, som resten af sundhedssystemet har opgivet at håndtere.

En rapport fra 2013 viste, at klinikken på fem år modtog 700 henvisninger af patienter med etnisk minoritetsbaggrund, hvor mange af disse oplevede fejlbehandlinger som følge af sprog- og kulturbarrierer.

På Indvandrermedicinsk Klinik er patienternes konsultationer længere, og typisk er der en tolk til stede. Og netop en tolk, vurderer eksperter, kunne have reddet Ayrams liv.