Foreningen af Speciallæger: Vi kan styrke det nære sundhedsvæsen

Af Kirsten Ilkjær
Formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger

For et år siden nedsatte regeringen et såkaldt lægedækningsudvalg, som netop er kommet med forslag til, hvordan man kan sikre en bedre fordeling – til gavn for yderområder og socialt belastede dele af landet. Samtidig undersøger et andet udvalg, hvordan det nære sundhedsvæsen kan styrkes.

Fokus i dette arbejde og i debatten er primært på sygehusene og de praktiserende læger, men jeg er overbevist om, at landets 1.000 praktiserende speciallæger kan levere vigtige bidrag til at løse flere af de store problemer i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet står overfor tre markante udfordringer i disse år:

• Behandling og diagnostik samles på stadig færre hospitaler. Det betyder, at borgerne skal rejse længere for at få behandling, og at der stilles større krav om et tæt samarbejde med det nære sundhedsvæsen i kommuner og primærsektor.
• Den medicinske og teknologiske udvikling giver en markant øget efterspørgsel efter speciallæger. Mange steder i landet kan dette behov ikke dækkes.
• De alment praktiserende læger skal løse et stigende antal opgaver, som bliver mere komplekse. Det vanskeliggør indsatsen for at etablere et velfungerende nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Hvis regionerne og Folketinget ønsker det, kan de praktiserende speciallæger levere flere bidrag til at løse de tre store udfordringer. I Foreningen af Praktiserende Speciallæger har vi følgende forslag:

Flyt opgaver til speciallægen
Antallet af sygehusenheder er halveret på to årtier. Det betyder, at der ikke findes lokale sygehuse i de tyndt befolkede områder, og at borgerne ofte har lang transporttid, når de skal til undersøgelse, behandling og kontrol på sygehuset.

Ud fra nærhedsprincippet vil det derfor være smart at flytte opgaver fra sygehus til speciallægepraksis. Der findes mange eksempler på, at undersøgelser og behandlinger med fordel kan udføres mere borgernært hos den praktiserende speciallæge. Det har også den fordel, at det er den samme speciallæge, som undersøger, behandler og følger op. Det giver et mere overskueligt og trygt forløb.

Der findes mange eksempler på, at undersøgelser og behandlinger med fordel kan udføres mere borgernært hos den praktiserende speciallæge.

Kirsten Ilkjær
Formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Effektiv drift hos speciallæger
Manglen på speciallæger er en af de største udfordringer i det danske sygehusvæsen. De praktiserende speciallægers kompetencer og færdigheder sikrer, at de kan levere fuldgyldige alternativer til en række sygehusbehandlinger. Hvis især mindre komplicerede ydelser flyttes til speciallægerne, kan sygehusene beholde frigjorte ressourcer til gavn for mere avanceret patientbehandling.

Speciallægesektoren er karakteriseret ved en høj effektivitet, bl.a. fordi speciallægerne laver mange af den samme type opgaver. Man kan have et meget smidigt og effektivt set-up i en speciallægepraksis, som er svært at matche for sygehusene. Den mere effektive drift kan således bruges offensivt til at sikre gode behandlingstilbud også i områder med lægemangel.

Samarbejde med den almene praksis
Alle er enige om, at det er nødvendigt at styrke det nære sundhedsvæsen. De alment praktiserende læger er en central aktør her. Vi foreslår derfor, at speciallægepraksis bidrager til at styrke almen praksis gennem øget samarbejde.

Vores overenskomst giver mulighed for at tilbyde specialistrådgivning til de alment praktiserende læger. Rådgivningen kan medvirke til, at de alment praktiserende læger i endnu højere grad færdigbehandler patienterne, hvilket både aflaster sygehusene og giver patienterne et enklere behandlingsforløb.

Tilstedeværelsen af praktiserende speciallæger vil også kunne styrke rekrutteringen af alment praktiserende læger, især i de egne af landet hvor der er mangel. Visheden om, at der er speciallæger at henvise til, har stor betydning for især nye praktiserende læger.

Jeg vil derfor opfordre regionerne til at se på muligheden for at oprette flere ydernumre til praktiserende speciallæger, ikke mindst i områder med lægemangel og lang afstand til sygehusene. Det vil styrke det nære sundhedsvæsen og bidrage til at mindske lægemanglen. Og så er det tilmed en samfundsøkonomisk fornuftig løsning.