Formænd: Sådan kan vi mindske tvang i psykiatrien

DEBAT: Vi er ikke i nærheden af målet om en halvering af tvang i psykiatrien, selv om medarbejdere har bevist, at det er muligt at undgå de fleste bæltefikseringer, skriver fire formænd.

Af Lisbeth Lintz, Knud Kristensen, Gitte Ahle og Inger Brødsgaard
Formænd for Overlægeforeningen, Sind, Dansk Psykiatrisk Selskab og Overlægeforeningens psykiatriudvalg

Vi kan fjerne en stor del af tvangen i psykiatrien, og vi ved hvordan. 

Men det kræver investeringer og politisk vilje. Begge dele har manglet i alt for høj grad. Så regeringen har nu alle tiders mulighed for at vise, at det er tid til forandring i psykiatrien.

Egentlig burde den politiske vilje være til stede. I 2014 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at brugen af tvang i psykiatrien skal nedbringes markant, og antallet af patienter, der fastspændes med bælter, skal halveres. De psykiatriske afdelinger fik frem til 2020 til at nå målene.

Men her fem år senere er vi ikke i nærheden af at nå målet om en halvering af tvangen. Rundt om i landet er det dog lykkedes at reducere brugen af tvang mærkbart.

Men der er store lokale og regionale forskelle, og trods den højt prioriterede indsats for at halvere bæltefikseringer er målet ikke nået.

Bedre bemanding mindsker tvangen
Det er især nedslående, fordi medarbejderne i psykiatrien har bevist, at det er muligt at undgå langt de fleste bæltefikseringer. De har tilmed vist, hvordan det skal gøres.

Seks afdelinger i hele landet deltog i et projekt i tre år, hvor de tilsammen halverede antallet af bæltefikseringer. Enkelte afdelinger fik næsten brugen af bælter helt afskaffet. Så det er muligt at reducere tvangen på de psykiatriske afdelinger markant.

Evalueringen af indsatserne i de seks afdelinger fortæller os også, hvordan målet kan nås. 

Først og fremmest er det afgørende, at psykiaterne, sygeplejerskerne og andre medarbejdere har tid til patienterne. Når medarbejderne har tid til at lytte, være til stede og rumme patientens vrede, afmagt, frustration og sorg, så vil det i langt de fleste situationer være muligt at undgå at bruge tvang mod patienten.

Derfor skal vi lære af de seks afdelinger i projektet og de andre afdelinger i landet, hvor det er lykkedes at mindske tvangen mærkbart.

Deres erfaringer er klare: De psykiatriske afdelinger skal have bedre bemanding, hvis vi ønsker at realisere ønsket om væsentlig mindre tvang. Men bemanding gør det ikke alene. 

Projektet på de seks afdelinger viste, at det også spiller en stor rolle, at medarbejderne får den nødvendige træning og efteruddannelse, og at ledelsen prioriterer indsatsen.

Ingen penge til flere medarbejdere
Men når vi ved, hvordan tvangen kan mindskes, hvorfor er det så ikke lykkedes at nå de mål, som Folketinget stillede tilbage i 2014? Forklaringen er desværre enkel.

Regionerne og Folketinget har ikke bevilget penge til at ansætte flere medarbejdere i psykiatrien og styrke den faglige og lægelige ledelse, der kan sikre en målrettet indsats, både når det gælder uddannelse og et arbejdsmiljø, der understøtter god behandling uden tvang. 

Derfor har initiativet med bæltefri afdelinger ikke kunnet udbredes til hele landet.

Uden ekstra ressourcer og uden ekstra medarbejdere er det ikke muligt i en presset psykiatri at finde den tid, der kan forhindre brug af tvang.

Derfor har vi set, at den samlede brug af tvang stiger, og at bæltefiksering erstattes af andre tvangsmidler på trods af Folketingets beslutning om det modsatte.

Med til billedet hører, at tidligere indsats, bedre diagnostik, bedre misbrugsbehandling, stærkere sammenhæng i behandlingen på tværs af kommuner, almen praksis og psykiatri sammen kan bidrage til, at behovet for tvangsindgreb mindskes.

Også på disse områder er der et stort behov for bedre bemanding.

Ikke kun udvalgte afdelinger
Hvis vi skal mindske brugen af tvang i hele psykiatrien, er det også vigtigt, at de afdelinger, der behandler de mest syge patienter, kommer med i indsatsen og får de nødvendige ressourcer. 

Det må være et centralt mål, at alle former for tvang reduceres til et minimum i hele landet og ikke kun på udvalgte afdelinger.

Men under alle omstændigheder er den gode nyhed, at vi nu ved, at det er muligt at mindske brugen af tvang, hvis psykiatrien får lov til at ansætte flere medarbejdere og får mulighed for at give dem den nødvendige efteruddannelse.

Og det er vel egentlig en god besked til en nyvalgt minister i en regering, som ønsker at forbedre forholdene for mennesker med psykisk sygdom, og som har bebudet, at den vil udarbejde en tiårsplan for psykiatrien.

Forrige artikel FOA: Giv plejepersonalet tid til at skabe lighed mellem borgerens medicinlister FOA: Giv plejepersonalet tid til at skabe lighed mellem borgerens medicinlister Næste artikel Formænd: Mennesker med handicap har også ret til et rigt liv Formænd: Mennesker med handicap har også ret til et rigt liv
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.