Formænd: Lægemanglen i psykiatrien kræver politisk vilje

Af Lisbeth Lintz, Knud Kristensen, Gitte Ahle og Inger Brødsgaard
Formænd for Overlægeforeningen, Sind, Dansk Psykiatrisk Selskab og Overlægeforeningens psykiatriudvalg

Alle er enige om, at mennesker med psykisk sygdom skal have en bedre behandling.

Men vi kan kun nå det mål, hvis psykiatrien får mulighed for at ansætte flere medarbejdere og udnytte deres viden og ekspertise bedre, end det sker i dag.

Heldigvis er der gode muligheder for at rekruttere nye folk og dele opgaverne bedre.

Vi har i tre tidligere indlæg beskrevet flere af de vigtigste problemer, som psykiatrien kæmper med. Vi har peget på, at det er altafgørende, at psykiatrien får et langvarigt og markant økonomisk løft.

Vi har også vist, at det faktisk kan lade sig gøre at give en bedre behandling både af de psykiatriske folkesygdomme og de svære lidelser, hvis Folketinget, regionerne og kommunerne vil det.

Speciallæger er i dag en af de mest knappe ressourcer i psykiatrien. Det har alvorlige konsekvenser. 

Lisbeth Lintz, Knud Kristensen, Gitte Ahle og Inger Brødsgaard
Formænd for Overlægeforeningen, Sind, Dansk Psykiatrisk Selskab og Overlægeforeningens psykiatriudvalg

Kræver tid til patienter
Et bredt løft af kvaliteten i hele psykiatrien hviler på to forhold:

At medarbejderne har tid til patienterne, og at medarbejderne har tid til at løfte kvaliteten af behandlingen gennem forskning og udvikling af nye og bedre behandlingsmetoder.

Speciallæger er i dag en af de mest knappe ressourcer i psykiatrien. Det har alvorlige konsekvenser.

Hvis lægerne skal stille den rigtige diagnose og lægge grundlaget for den rigtige behandling, kræver det, at de har tilstrækkelig tid til at tale med patienterne.

I dag oplever mange læger, at de må gå kompromis med kvaliteten af behandlingen på grund af tidspres.

Samtidig går lægemanglen i psykiatrien ud over arbejdet med de forbedringer af behandlingen, som alle efterlyser.

Sats på psykiatrisk forskning
En undersøgelse af forskningsvilkårene i sundhedsvæsenet, som Overlægeforeningen gennemførte i foråret, viser, at lægerne i psykiatrien har væsentligt ringere muligheder for at forske og udvikle nye behandlinger end lægerne i alle andre specialer. 

Hvis vi forbedrer vilkårene for den psykiatriske forskning, vil det bidrage til at rekruttere flere læger og andre medarbejdere, især fordi det kan sætte gang i en positiv udvikling i psykiatrien.

En af måderne at forbedre vilkårene på kan være at oprette flere såkaldte delestillinger, der kombinerer klinisk arbejde og forskning, og som bidrager til, at forskning hurtigt kommer patienterne til gode.

Samtidig uddannes der nu flere læger på universiteterne end tidligere. Et bredt og vedvarende løft i kvaliteten af behandlingen kan bidrage til, at flere nye læger vælger denne vej.

Samtidig bør der gøres mere for at fastholde ældre læger gennem bedre seniorordninger.

Flere faggrupper mangler medarbejdere
Men god behandling, støtte og omsorg til mennesker med psykisk sygdom kræver mere end lægelig ekspertise.

Vi har brug for flere medarbejdere inden for alle faggrupper, som hver dag yder vigtige og nødvendige bidrag til den samlede behandling i psykiatrien:

Social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, psykologer, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer og socialrådgivere.

Samtidig kan vi styrke kvaliteten ved at ansætte flere tidligere patienter som for eksempel peer-medarbejdere – noget, der efterspørges af mange patienter.  

En styrket rekruttering af medarbejdere er et langt, sejt træk. Derfor skal vi også se på, hvordan vi bedre kan fordele opgaverne mellem de ansatte her og nu.

Når vi mangler personale, skal der være maksimal fokus på at bruge medarbejdernes forskellige kompetencer bedst muligt.

Omlæg arbejde og frigiv speciallæger
Selvom manglen på speciallæger er et stort problem i hele landet, ser vi, at flere regioner i stigende grad beslutter, at læger skal løse for eksempel sekretæropgaver i stedet for at arbejde med lægefaglige kerneopgaver som diagnostik og behandling.

En undersøgelse fra Lægeforeningen har dokumenteret, at psykiatrien kan frigøre, hvad der svarer til 100 speciallægestillinger, blot ved at omlægge det administrative arbejde.

Det giver ganske enkelt ikke mening. Regionerne må sørge for, at lægerne kan koncentrere deres tid om patienterne – både når det gælder diagnostik, behandling og varetagelsen af patientansvaret.

Endelig skal psykiatrien fokusere på efteruddannelse til medarbejderne.

En styrkelse af kvaliteten kræver, at alle ved, hvordan man bedst behandler og hjælper patienterne og er ajour med den nyeste viden på området.

Samtidig er efteruddannelse et vigtigt værktøj til at sikre udvikling af høj kvalitet.

Sæt fokus på efteruddannelse
En ny psykiatriplan må indeholde klare mål for bedre efteruddannelse af samtlige medarbejdergrupper, hvad enten det er på de psykiatriske afdelinger eller de kommunale bosteder.

Efteruddannelse vil også kunne bidrage mærkbart til bedre opgavedeling i psykiatrien og dermed bidrage til at fremme et godt arbejdsmiljø.

Med flere hænder kan vi løfte indsatsen på en lang række områder.

Vi kan skabe flere aktiviteter for indlagte patienter, vi kan mindske brugen af tvang væsentligt, vi kan etablere flere udgående team, som behandler og støtter patienterne, hvor de bor, vi kan sikre bedre adgang til psykoterapi, vi kan etablere nye behandlingstilbud på tværs af kommune og region – alt sammen noget, der bidrager til at sikre en sammenhængende behandling. Og som sikrer både tryghed og effekt af behandlingen for patienterne.  

På den måde får vi en enestående chance for at bryde den onde cirkel og skabe en ny udvikling, hvor bedre behandlingsmuligheder, større omsorg og bedre arbejdsmiljø vil gøre psykiatrien til en ny og langt mere attraktiv arbejdsplads.

Og så er vi på rette spor. Det kræver blot politisk vilje.