Debat

Forsker: Gør op med forskelle på tilbud til hjertepatienter og misbrugspatienter

DEBAT: De nationale retningslinjer lader personer med hjertesygdom få hjælp til at omlægge deres livsstil. Tilbyd hjælpen til personer med alkoholproblemer, skriver læge Gro Askgaard.

Ligesom psykisk sygdom er forbundet med en dårligere prognose for personer med hjertesygdom, gælder det også for personer med misbrug, skriver Gro Askgaard.
Ligesom psykisk sygdom er forbundet med en dårligere prognose for personer med hjertesygdom, gælder det også for personer med misbrug, skriver Gro Askgaard.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Gro Askgaard
Postdoc og læge, Sjællands Universitetshospital, Køge

Mere end hver fjerde, der kommer på hospitalet med et åbenlyst alkoholproblem, er døde ti år efter, viste vores nyligt offentliggjorte undersøgelse.

I de 15 år, hvor vi fulgte hospitalspatienterne med alkoholproblemer, blev de indlagt tre gange så hyppigt på et hospital og ti gange så hyppigt på en psykiatrisk afdeling end resten af befolkningen.

Mange af indlæggelserne og dødsfaldene var på grund af alkohol. I dag gør vi ikke ret meget for at forebygge alle disse genindlæggelser og dødsfald.

Hvis vi for alvor skal forebygge sygdom og død hos personer med alkoholproblemer, kræver det, at der afsættes langt flere midler af til forskning.

Gro Askgaard
Postdoc og læge, Sjællands Universitetshospital, Køge

Men måske kunne vi lære af de gode tiltag, der er på hjerteområdet?

Livsstil fører til hjertesygdom
Årsagen til hjertesygdom er for manges vedkommende en uhensigtsmæssig livsstil med rygning, manglende fysisk aktivitet og uhensigtsmæssig kost.

I dag har vi nationale retningslinjer for at tilbyde personer med hjertesygdom hjælp til at omlægge deres livsstil, for eksempel i patientskoler.

På linje hermed kunne vi tilbyde personer med misbrug hjælp til at omlægge deres livsstil.

Mange med misbrugsproblemer kunne have gavn af hjælp til rygestop, fysisk aktivitet og kostomlægning foruden hjælp til at nedbringe deres alkoholforbrug.

I dag modtager blot ti procent af personer med alkoholafhængighed specialiseret behandling.

Misbrug giver tabte leveår
Selvom mange flere danskere dør på grund af hjertesygdom end på grund af misbrug, så er antallet af tabte leveår næsten det samme.

Det skyldes, at personer med alkohol og andre misbrugsproblemer dør cirka 25 år for tidligt i forhold til resten af befolkningen.

Iskæmisk hjertesygdom, som er den hyppigste hjertesygdom, rammer langt overvejende personer i en højere alder.

Således er der i Danmark omkring 11.000 tabte leveår på grund af alkohol og andre misbrug, mens antallet for iskæmisk hjertesygdom er 14.000.

Flere førtidspensioner og sygedage på grund af misbrug
Fordi misbrug overvejende medfører sygdom hos personer i den erhvervsaktive alder, er tabet af deres arbejdskraft en større udgift for samfundet end tabet af arbejdskraften fra personer med iskæmisk hjertesygdom.

For eksempel er antallet af førtidspensioner om året 550 på grund af misbrug, mens det kun er 170 på grund af iskæmisk hjertesygdom.

Erhvervsaktive personer med misbrug har sammenlagt 770.000 flere sygedage om året end dem uden misbrug. Det tilsvarende tal for personer med iskæmisk hjertesygdom er 520.000 sygedage.

Læs også

Screen patienter med misbrug ligesom hjertepatienter
Mens 50 procent af personer med alkoholafhængighed har eller udvikler psykisk sygdom med angst eller depression som det hyppigste – gælder dette for 20 procent af personerne med iskæmisk hjertesygdom.

De nationale retningslinjer anbefaler, at personer med hjertesygdom tilbydes en screening og eventuel viderehenvisning for angst og depression. En sådan screening tilbydes hospitalspatienter med alkoholproblemer ikke.

Kunne det være en idé at tilbyde hospitalspatienter med alkoholproblemer en screening for psykisk sygdom?

Ligesom psykisk sygdom er forbundet med en dårligere prognose for personer med hjertesygdom, gælder det også for personer med misbrug.

Psykisk sygdom øger risikoen for både død, sociale problemer og alkoholtilbagefald blandt personer med alkoholafhængighed.

Der mangler forskning
På hjerteområdet er der udført fremragende forskning, der understøtter evidensbaseret behandling og rehabilitering. Forskningen har først og fremmest været mulig på grund af finansiering.

Hvis vi for alvor skal forebygge sygdom og død hos personer med misbrug, kræver det, at der afsættes langt flere midler til forskning.

Skal tiltag indføres permanent, vil man til enhver tid kræve, at evidensen er på plads.

Sendes der penge til evalueringsprojekter uden videnskabelig stringens og metode, vil vi bagefter – og endnu en gang – ærgre os over de spildte penge og erfaringer.

De fleste ovenstående tal er fra rapporten 'Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme', der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen i 2015.

Dokumentation

Temadebat: Skal alkohol tilbage på den sundhedspolitiske agenda?

De seneste år har alkohol fyldt ganske lidt på den sundhedspolitiske dagsorden, mens kampen mod rygning er løbet med opmærksomheden.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give bud på, hvordan vi kan mindske sundhedsskaderne af et højt alkoholforbrug, hvorfor alkohol fylder så lidt i forebyggelsesdebatten, og hvordan vi sikrer den bedste kvalitet i alkoholbehandlingen.

Her er aktørerne:
  • Andreas Rudkjøbing, formand, Lægeforeningen 
  • Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet
  • Gro Askgaard, postdoc og læge, Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Jakob Demant, lektor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
  • Jette Skive (DF), formand, KL's Sundheds- og Ældreudvalg, og rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
  • Karin Friis Bach (R), formand, Danske Regioners Sundhedsudvalg, og regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden
  • Kirsten Normann Andersen (SF), sundhedsordfører
  • Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører
  • Martin Geertsen (V), sundhedsordfører
  • Mette Lolk Hanak, afdelingschef for Forebyggelse & Oplysning, Kræftens Bekæmpelse
  • Mikael Jakshøj, direktør, Novavi
  • Niels Hald, direktør, Bryggeriforeningen
  • Per Larsen (K), sundhedsordfører
  • Peter Konow, direktør, Alkohol & Samfund
  • Stinus Lindgreen (R), sundhedsordfører
  • Ulrik Becker, professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gro Askgaard

Ph.d., læge og postdoc, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Frederiksberg Hospital
cand.med (Københavns Uni., 2010), BA phil (Københavns Uni., 2016), ph.d. (Københavns Uni., 2017)

0:000:00