Forskningschef: Sektorovergange er stadig et problem for diabetespatienter

Af Tanja Thybo
Forskningschef hos Diabetesforeningen

Det danske sundhedsvæsen står over for store udfordringer. Der bliver flere ældre, og flere vil leve med en eller flere kroniske sygdomme. Diabetes er den kroniske sygdom, der er i størst stigning.

Det estimeres, at der i 2030 vil være 430.000 danskere med en type 2-diabetesdiagnose mod de cirka 235.000 i dag. 

Man kan leve et godt og langt liv med diabetes uden alvorlige følgesygdomme, såfremt behandlingen af diabetes er under kontrol.

Derfor er det en god investering, at alle med diabetes får adgang til den bedst mulige behandling og rehabilitering − både for patienternes og samfundet skyld.

Udgifterne til diabetes er nemlig i dag knap 32 milliarder kroner, og det er dem med flest følgesygdomme, som står for størstedelen af udgifterne.  

Mange med diabetes vil gerne leve sundere, og de fleste prøver, men det kan være svært at ændre vaner uden professionel rådgivning og støtte.

Forskningschef hos Diabetesforeningen
Tanja Thybo

Patienter tabes i sektorovergange
I Diabetesforeningen ønsker vi, at man i debatten om sundhedsvæsenet lytter til patienternes udfordringer og behov. Patienterne har nemlig en unik indsigt i det, som kan stå i vejen for bedst mulig behandling.  

Derfor har vi i Diabetesforeningen lavet en stor landsdækkende undersøgelse, ”Livet med diabetes 2019” for at identificere diabetespatienters udfordringer og behov i det danske sundhedsvæsen.

I undersøgelsen deltager 9.108 diabetespatienter, hvilket gør det til den største diabetespatientundersøgelse i Danmark.

Resultaterne viser, at diabetespatienterne generelt er tilfredse med kvaliteten i både behandling og rehabilitering, og de oplever at blive inddraget i deres behandling. Men der er flere områder, hvor det halter.  

Undersøgelsen viser, at der er behov for bedre koordination mellem sygehus, almen praksis og kommunen.

Der er risiko for, at patienter tabes i sektorovergange, og derfor bør man fortsat fokusere på at forbedre sektorovergange og udbygge og udbrede de gode eksempler som eksempelvis TværSam-projektet i Region Hovedstaden. 

Intet tilbud om hjælp
Samtidig skal de praktiserende læger være bedre til at opdage type 2-diabetes tidligere. I undersøgelsen svarer 20 procent af deltagerne, at deres læge ikke var tilstrækkeligt opmærksom på symptomer på diabetes, inden diagnosen blev stillet.

Det øger risikoen for følgesygdomme. 35 procent har følgesygdomme på diagnosetidspunktet, og det estimeres, at 60.000 danskere har udiagnosticeret type 2-diabetes.  

Når diagnosen er konstateret, så oplever patienterne, at der mangler støtte til livsstilsændringer.

Blandt de godt 6.500 deltagere med type 2-diabetes svarer 22 procent, at de ikke har modtaget tilbud om undervisning i diabetes, selvom de gerne ville have haft det.

22 procent svarer, at de ikke har modtaget tilbud om hjælp til at ændre spisevaner, selvom de gerne ville have haft det, og 24 procent svarer, at de ikke har fået hjælp til motion, selvom de gerne ville have haft det.

Sund mad og motion kan gøre en enorm forskel for mennesker med diabetes – særligt type 2-diabetes.

Mange med diabetes vil gerne leve sundere, og de fleste prøver, men det kan være svært at ændre vaner uden professionel rådgivning og støtte.

Derfor bør mad og motion i langt højere grad integreres i diabetesbehandlingen, og gerne i samarbejde med civilsamfundet.