Forskningschef: Sektorovergange er stadig et problem for diabetespatienter

DEBAT: Diabetesdiagnoser skal stilles tidligere, og flere skal have adgang til den nyeste teknologi, hvis vi skal håndtere stigningen af diabetespatienter. Det kræver et løft af det nære sundhedsvæsen, skriver Tanja Thybo.

Af Tanja Thybo
Forskningschef hos Diabetesforeningen

Det danske sundhedsvæsen står over for store udfordringer. Der bliver flere ældre, og flere vil leve med en eller flere kroniske sygdomme. Diabetes er den kroniske sygdom, der er i størst stigning.

Det estimeres, at der i 2030 vil være 430.000 danskere med en type 2-diabetesdiagnose mod de cirka 235.000 i dag. 

Man kan leve et godt og langt liv med diabetes uden alvorlige følgesygdomme, såfremt behandlingen af diabetes er under kontrol.

Derfor er det en god investering, at alle med diabetes får adgang til den bedst mulige behandling og rehabilitering − både for patienternes og samfundet skyld.

Udgifterne til diabetes er nemlig i dag knap 32 milliarder kroner, og det er dem med flest følgesygdomme, som står for størstedelen af udgifterne.  

Patienter tabes i sektorovergange
I Diabetesforeningen ønsker vi, at man i debatten om sundhedsvæsenet lytter til patienternes udfordringer og behov. Patienterne har nemlig en unik indsigt i det, som kan stå i vejen for bedst mulig behandling.  

Derfor har vi i Diabetesforeningen lavet en stor landsdækkende undersøgelse, ”Livet med diabetes 2019” for at identificere diabetespatienters udfordringer og behov i det danske sundhedsvæsen.

I undersøgelsen deltager 9.108 diabetespatienter, hvilket gør det til den største diabetespatientundersøgelse i Danmark.

Resultaterne viser, at diabetespatienterne generelt er tilfredse med kvaliteten i både behandling og rehabilitering, og de oplever at blive inddraget i deres behandling. Men der er flere områder, hvor det halter.  

Undersøgelsen viser, at der er behov for bedre koordination mellem sygehus, almen praksis og kommunen.

Der er risiko for, at patienter tabes i sektorovergange, og derfor bør man fortsat fokusere på at forbedre sektorovergange og udbygge og udbrede de gode eksempler som eksempelvis TværSam-projektet i Region Hovedstaden. 

Intet tilbud om hjælp
Samtidig skal de praktiserende læger være bedre til at opdage type 2-diabetes tidligere. I undersøgelsen svarer 20 procent af deltagerne, at deres læge ikke var tilstrækkeligt opmærksom på symptomer på diabetes, inden diagnosen blev stillet.

Det øger risikoen for følgesygdomme. 35 procent har følgesygdomme på diagnosetidspunktet, og det estimeres, at 60.000 danskere har udiagnosticeret type 2-diabetes.  

Når diagnosen er konstateret, så oplever patienterne, at der mangler støtte til livsstilsændringer.

Blandt de godt 6.500 deltagere med type 2-diabetes svarer 22 procent, at de ikke har modtaget tilbud om undervisning i diabetes, selvom de gerne ville have haft det.

22 procent svarer, at de ikke har modtaget tilbud om hjælp til at ændre spisevaner, selvom de gerne ville have haft det, og 24 procent svarer, at de ikke har fået hjælp til motion, selvom de gerne ville have haft det.

Sund mad og motion kan gøre en enorm forskel for mennesker med diabetes – særligt type 2-diabetes.

Mange med diabetes vil gerne leve sundere, og de fleste prøver, men det kan være svært at ændre vaner uden professionel rådgivning og støtte.

Derfor bør mad og motion i langt højere grad integreres i diabetesbehandlingen, og gerne i samarbejde med civilsamfundet. 

Økonomi står i vejen
Blandt patienter med type 1-diabetes er den største udfordring manglende adgang til teknologisk udstyr. Blandt de patienter, som ikke har adgang til teknologisk udstyr, ønsker 19-37 procent at få det tildelt.

Det, som deltagerne angav som den største årsag, var, at deres region eller kommune ikke ville bevillige udstyret. 

Den teknologiske udvikling på diabetesområdet går hurtigt, hvilket giver patienterne flere muligheder for at få netop den diabetesbehandling, der er bedst for den enkelte.

Derfor er det afgørende, at økonomien ikke står i vejen for, at patienterne kan få det behandlingsudstyr, som patienten og behandlere vurderer vil sikre bedst mulig behandling.

Patienterne oplever oftest, at deres diabetes bliver bedre reguleret med nyere teknologisk udstyr, hvilket kan forebygge diabeteskomplikationer og følgesygdomme på sigt til gavn for den enkelte og samfundet.

Derfor bør langsigtede konsekvenser og patienternes livskvalitet tænkes ind ved tildeling af diabetesudstyr. 

Lettere adgang til ny teknologi
Undersøgelsen viser også, at knap 20 procent af deltagerne samlet set mener, at der er behov for forbedringer i forhold til de mentale aspekter af at leve med en kronisk sygdom som diabetes.

Diabetes er en meget kompleks sygdom, som kræver meget af den enkelte i forhold til overskud, planlægning og indsigt.

Alt sammen noget, der kan være svært at håndtere, hvis man ikke har det godt, og det kan gå ud over diabetesbehandlingen. Derfor bør der være fokus på at integrere psykisk velbefindende i behandlingen af diabetes. 

Resultaterne fra undersøgelsen understreger, at der er behov for et løft af det nære sundhedsvæsen med fokus på tidlig opsporing i almen praksis, bedre sammenhæng mellem sektorer samt tilbud om hjælp til at ændre spisevaner, motion og psykosocial støtte i diabetesbehandlingen.

Derudover skal der sikres lettere adgang til ny diabetesteknologi.

Vi vil meget gerne indgå i arbejdet om udviklingen af sundhedsvæsen, så vi sikrer bedre behandling til det stigende antal danskere med diabetes – for patienternes og samfundets skyld. 

Forrige artikel Fond: Hjælp til børn med alvorlig psykisk mistrivsel afhænger af tilfældigheder og postnummer Fond: Hjælp til børn med alvorlig psykisk mistrivsel afhænger af tilfældigheder og postnummer Næste artikel Lægeformand til Heunicke: Godt begyndt er kun halvt fuldendt Lægeformand til Heunicke: Godt begyndt er kun halvt fuldendt
Vismænd: App til 20 millioner har opdaget cirka 14 smittede

Vismænd: App til 20 millioner har opdaget cirka 14 smittede

APP: Med et prisskilt på 20 millioner kroner for udvikling og drift i 2020 er håbet, at appen smitte|stop kan hjælpe med kontaktsporing og bekæmpelse af covid-19. Men appen har begrænset effekt, konkluderer de økonomiske vismænd i en ny rapport.