Forskere: Kronikerpakkerne kan ende med at fastlåse siloerne i sundhedsvæsenet

Ditte Høgsgaard og Heidi Myglegård Andersen
Forskere, PROgrez Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus, Det Nære Sundhedsvæsen Region Sjælland og Syddansk Universitet
Regeringens udspil om kronikerpakker er et vigtigt skridt mod en bedre struktureret behandling af patienter med kroniske sygdomme.
Som forskere i tværsektorielle forløb for ældre patienter med komplekse sygdomsforløb ser vi dog en risiko for, at kronikerpakkerne fastholder den kendte silo-opdeling, frem for at bryde med den.
Det er afgørende, at vi undgår, at pakkerne bliver endnu en barriere for et mere sammenhængende og helhedsorienteret sundhedssystem.
Denne opdeling af ansvar har særligt store konsekvenser for patienter med kroniske eller komplekse sygdomme
Ditte Høgsgaard og Heidi Myglegård Andersen
Forskere
Silo-tænkning i sundhedsvæsenet repræsenterer en kultur, der er præget af at afdelinger og sektorer arbejder isoleret fra hinanden.
I stedet for at dele viden og arbejde mod fælles mål i pleje og behandling, fokuserer aktørerne i hver deres "silo" på egne opgaver, mål og rutiner.
Tit sker dette uden hensyntagen til, hvordan deres handlinger påvirker helheden – og ikke mindst betydningen for patientens samlede forløb.
Når sundhedsprofessionelle udelukkende arbejder inden for deres eget felt eller diagnoseområde, risikerer patienten at få en fragmenteret oplevelse, hvor overgange fra sygehus til kommune og egen læge er usammenhængende.
Denne opdeling af ansvar har særligt store konsekvenser for patienter med kroniske eller komplekse sygdomme, der har behov for en helhedsorienteret indsats.
Vi ser tre afgørende udfordringer, som skal håndteres, hvis kronikerpakkerne skal lykkes.
1. Kronikerpakker i et fragmenteret sundhedsvæsen
Kronikerpakkerne er inspireret af kræftpakkerne, der har haft stor succes med at forbedre kræftbehandlingen i Danmark. Men kroniske sygdomme som diabetes, KOL og multisygdom er ofte langt mere komplekse end kræftsygdomme.
Behandling og pleje kræver en langt mere tværfaglig og tværsektoriel tilgang, da de involverer flere helbredsproblemer fra forskellige "siloer" i sundhedsvæsenet.
Der er en risiko for, at kronikerpakkerne kan ende med at fastlåse sundhedsprofessionelle sygdomsorienterede siloer, hvor fokus er på den enkelte sygdom, uden tilstrækkelig opmærksomhed på patientens samlede og komplekse situation.
Skal vi undgå dette, kræver det et opgør med silotænkningen og en ny kultur for tværfagligt samarbejde.
2. Individuelle patientforløb i standardiserede pakker
Kronikerpakkerne skal sikre, at patienter med kroniske sygdomme får struktureret behandling, men samtidig tage højde for den enkeltes behov.
Vi frygter, at standardiseringen kan blive en hindring for at imødekomme de komplekse behov og problemstillinger som patienter med kronisk sygdom ofte har.
Erfaringer fra kræftpakkerne viser, at nogle patienter risikerer overbehandling eller unødvendige kontroller, fordi systemet ikke er fleksibelt nok.
Patienter med multisygdom er særligt udfordrede, da deres forløb sjældent passer ind i standardiserede rammer. Det kræver en kulturændring, der anerkender behovet for en mere helhedsorienteret tilgang.
3. Ansvaret for patientforløbet
Regeringen foreslår, at den praktiserende læge skal være central tovholder i patientens kronikerforløb.
Dette er en vigtig rolle, men i dag har mange patienter ikke adgang til en fast praktiserende læge, hvilket kan gøre opgaven vanskelig.
For at kronikerpakkerne skal lykkes, er det afgørende, at der tages højde for de underliggende strukturelle og kulturelle udfordringer i sundhedsvæsenet.
Ditte Høgsgaard og Heidi Myglegård Andersen
Forskere
For at undgå, at ingen tager ansvar for det samlede forløb, er det nødvendigt at fordele og tydeliggøre ansvaret på flere niveauer i sundhedsvæsenet. Uden en sådan løsning risikerer vi at forstærke den fragmentering, der allerede præger sundhedsvæsenet i dag.
Gør op med kulturen i sundhedsvæsenet
For at kronikerpakkerne skal lykkes, er det afgørende, at der tages højde for de underliggende strukturelle og kulturelle udfordringer i sundhedsvæsenet.
Det er ikke nok at lave standardiserede forløb, hvis sundhedspersonale stadig arbejder i deres egne siloer uden forståelse for helheden.
Vi har brug for:
- Tværfaglig og tværsektoriel uddannelse. Der skal investeres i uddannelse og vidensdeling på tværs af sektorer, så sundhedsprofessionelle bedre kan forstå og samarbejde om patientforløb.
- Bedre kommunikationsværktøjer. Der skal udvikles og implementeres bedre digitale værktøjer, der kan sikre en smidig overgang mellem sektorer og afdelinger.
- Fokus på helhedsorienteret behandling. Det skal sikres, at patientens samlede behov og situation altid er i centrum, og at der er en klar ansvarsfordeling på tværs af sundhedsvæsenet.
Kronikerpakkerne er et vigtigt skridt mod at skabe bedre behandling for kronisk syge patienter, men uden en dybdegående reform af sundhedsvæsenets strukturer og kultur, risikerer de at blive endnu en ineffektiv løsning, der fastholder silotænkningen.
Skal vi sikre, at kronikerpakkerne virkelig kommer patienterne til gode, kræver det en stærkere satsning på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor patienten er i centrum, og ikke sygdommen.
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Professor og programdirektør: Vi kan opspore type 1-diabetes tidligere hos børn, men Danmark mangler et nationalt tilbud
















