Debat

Fysioterapeuter: Halvandet år med mangelfuld træning har sat sit præg på ældre og kroniske patienter

Mange ældre og mennesker med kroniske sygdomme er i fysisk ringere tilstand end før nedlukningen. Kommunerne bør gennemføre en systematisk opsporingsindsats i forhold til borgernes funktionsniveau, mener Danske Fysioterapeuter.

Vi ved, at ældre med vedvarende inaktivitet hurtigt mister muskelmasse. Det har store konsekvenser for både deres førlighed og risikoen for blandt andet faldulykker.
Vi ved, at ældre med vedvarende inaktivitet hurtigt mister muskelmasse. Det har store konsekvenser for både deres førlighed og risikoen for blandt andet faldulykker.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Tina Lambrecht
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har på mange måder klaret os godt igennem corona. Men alligevel risikerer vi at komme til at betale en høj pris for pandemien i årene fremover.

Det skyldes både, at mange af os har været mindre fysisk aktive, end vi plejer, og at der har været gennemført markant mindre fysioterapeutisk behandling. 

Vi skal have Danmark tilbage i form. Derfor kommer vi nu med et udspil til, hvordan vi alle sammen gør det sammen – og samtidig får hjulpet de grupper, der har måttet undvære deres normale aktiviteter og behandlinger. Det handler ikke bare om fysioterapi. Det handler om aktivitetstilbud, idrætsklubber, vores skoler.

Det handler om os alle sammen. Derfor håber vi også, at alle andre med interesse for, hvordan vi får Danmark i gang igen, vil komme med deres forslag til, hvad vi kan gøre. I vores udspil sætter vi fokus på fem områder, hvor der er brug for handling.

Det gælder ældre, mennesker med handicap og kronikere, vores børn og unge, os voksne og endelig de mennesker, der har haft corona og fået senfølger. I dette indlæg fokuserer jeg på ældre og mennesker med handicap, hvor der er størst behov for politisk handling. 

Ældre i ringere tilstand 
Ældre er en af de grupper, der har haft allersværest ved at opretholde deres normale liv under corona.

Mange har isoleret sig selv af frygt for smitte og rigtig mange aktiviteter i både det frivillige foreningsliv og på blandt andet dagcentre har været aflyst.

Corona har mindet os om, hvor vigtig fysisk aktivitet er – og det samvær og fællesskab, der følger med, når vi bevæger os sammen

Tina Lambrecht
Formand, Danske Fysioterapeuter

Det kan mærkes. En rundspørge blandt ledende fysioterapeuter i kommunerne viser, at 49 procent mener, at der er et uopdaget behov blandt deres kommunes ældre for genoptræning. Samtidig peger 56 procent på, at de borgere, der søger hjælp nu, er i fysisk ringere tilstand end før nedlukningen.

Det passer desværre fint sammen med, at der har været gennemført markant mindre vedligeholdende træning og genoptræning i kommunerne. 

Vi ved, at ældre med vedvarende inaktivitet hurtigt mister muskelmasse. Det har store konsekvenser for både deres førlighed og risikoen for blandt andet faldulykker.

Samtidig bliver det sværere og sværere at genvinde tabt muskelmasse med alderen. Det er derfor afgørende, at vi sætter ind med træningstilbud, så disse ældre kan få den hjælp, som de har brug for.  

Konkret foreslår vi blandt andet, at kommunerne gennemfører en systematisk opsporingsindsats i forhold til borgernes funktionsniveau.

Samtidig bør alle os, der har kontakt med ældre som professionelle eller pårørende holde øjne og øre åbne og tilbyde støtte og vejledning i retning af den nødvendige hjælp. Endelig er det afgørende, at kommunerne sikrer sig, at de har den fornødne kapacitet. 

Mennesker med handicap 
Mennesker med kroniske sygdomme eller handicap er nogle af dem pandemien har haft størst betydning for.

Ikke bare har rigtig mange af dem skullet leve med frygten og bekymringerne for at blive smittet med coronavirus og for, hvad det potentielt kunne have af konsekvenser, mange af dem har også måttet se deres aktiviteter, behandlinger og nødvendige træning begrænset eller helt aflyst.

Blandt andet oplyser flere patientorganisationer, at en stor del af deres medlemmer, herunder mennesker ramt af KOL, diabetes og sklerose, ikke har kunnet opretholde deres træning.

De foreløbige tilbagemeldinger peger på, at mange patienter har fået flere smerter eller ændret medicinforbrug som følge af den manglende træning.

Således viser en undersøgelse fra Gigtforeningen, at den manglende træning for mere end 36 procent af patienterne medførte øgede smerter eller direkte sygdomsforværring. Samtidig med at vi står med et stort efterslæb, så er den økonomiske ramme udfordret.

Behandlingsmængden i den ordning, der hedder vederlagsfri fysioterapi, er efter voldsom tilbagegang i 2020 nu vokset så meget, at der er overhængende risiko for, at patienter med må afvises.

Aktivitetsniveauet for årets første måneder var fire procent højere end den økonomiske ramme tillader – og det var, på trods af at mange patienter stadig var tilbageholdende med at komme tilbage til deres behandling. 

Patienterne på ordningen lever med enten alvorlige handicap eller fremadskridende sygdom (som Parkinsons og sklerose). Derfor vil det have store konsekvenser, hvis økonomien betyder, at de må undvære den behandling, som de har brug for.

Derfor foreslår vi i lighed med en række patient- og handicaporganisationer, at rammen for vederlagsfri fysioterapi midlertidigt udvides eller helt suspenderes til det tabte er indhentet. 

En stor opgave 
Samlet set står vi som samfund med en ny opgave her i det, der forhåbentlig er bagkanten af coronaepidemien – nemlig at komme tilbage til en sundere hverdag.

Det kræver noget af os alle sammen. Men det er ikke en umulig opgave – og måske kan det endda blive en anledning til at skrue op for den fysiske aktivitet i vores samfund. Vi var allerede inden corona udfordret af, at flere og flere af os lever mere og mere stillesiddende liv.

Det gælder på vores arbejdspladser, hvor færre af os har fysisk hårdt arbejde. Det gælder i vores transport, hvor flere af os dropper cyklen og i stedet tager bilen. Og det gælder i fritiden, hvor sofaen tit kalder højere end løbeskoene. Corona har mindet os om, hvor vigtig fysisk aktivitet er – og det samvær og fællesskab, der følger med, når vi bevæger os sammen. 

Det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke har alle svarene i Danske Fysioterapeuter. Vores udspil bunder i en dyb bekymring for, hvordan det skal gå dels med de grupper, som vi til daglig hjælper og behandler, dels med os alle sammen.

Derfor håber jeg også meget, at alle, der har noget på hjerte, vil deltage i debatten om, hvordan vi bedst hjælper hinanden i gang igen, så vi får Danmark tilbage i form. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00