Hellere brugerbetaling end stop for behandling

Anja Mitchell
Formand for Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger

Hvilke patienter skal fremover dø uden at blive tilbudt lindrende og livsforlængende behandling? Det spørgsmål trænger sig på, efter at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har opfordret til, at sygehusene stopper med at behandle uhelbredeligt syge mennesker.

Er det den døende kræftpatient, som ikke længere må få lindrende behandling?
Er det KOL-patienten med alvorlige vejrtrækningsproblemer, som skal afvises af sygehuset? Er det diabetespatienten med alvorlig hjertesygdom?

Ny prioritering i sundhedsvæsenet
Lægernes formand i Nordjylland, Kaj Bernth, og PLO's formand, Henrik Dibbern, slår til lyd for en helt ny prioritering i sundhedsvæsenet, hvor man styrker forebyggelsen ved at bruge færre penge på behandling af uhelbredeligt syge mennesker. Desværre giver de ikke noget svar på, hvilke patienter der ikke længere skal behandles.

Når jeg efterlyser et svar, er det bl.a. fordi de praktiserende lægers formand i Nordjylland har udtalt følgende til Nordjyske Stiftstidende 13. september:
"Der skal politisk mod til at sige, at håbløse sygdomme behandler vi ikke, fordi der ikke er råd til det. Men det er nødvendigt, hvis de penge, sundhedsvæsenet har til rådighed, skal anvendes på den mest fornuftige måde."

Overlægeforeningen er i denne sag helt enig med formanden for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman, som har afvist PLO's overvejelser om en ny prioritering i sundhedsvæsenet.

Uhelbredeligt syge skal ikke glemmes
Som eksemplerne ovenfor viser, vil det ikke kun være umuligt at bede lægerne og det øvrige personale på sygehusene om at undlade behandling af uhelbredeligt syge. Det vil også være i strid med lægeløftet.
Selvfølgelig kan man finde patienter, der ikke har gavn af de sidste behandlingstiltag, og det er en naturlig del af lægegerningen at håndtere dette. Men derfra og til at udstede en anbefaling om ikke at behandle uhelbredeligt syge er der endog meget langt. Forestillingen om, at man kan spare penge ved at stoppe nytteløs behandling af uhelbredeligt syge, hviler på, at der går en knivskarp og veldefineret grænse mellem det at være "syg" og det at være "uhelbredeligt syg". Men sådan er virkeligheden ikke. Den er fyldt med gråzoner og overgange. Derfor vil det være både uholdbart og uetisk at bede sygehuspersonalet stoppe behandling tidligere.

De to PLO-formænd har ret i, at de økonomiske vilkår i samfundet nødvendiggør en styrket prioritering i sundhedsvæsenet. De har også ret i, at der er god fornuft i at styrke forebyggelsen. Men hvis de praktiserende læger vil bidrage til en bedre prioritering i sundhedsvæsenet, er der andre tiltag, som både er væsentligt mere humane og nemmere at bruge.

Selvfølgelig kan man finde patienter, der ikke har gavn af de sidste behandlingstiltag, og det er en naturlig del af lægegerningen at håndtere dette. Men derfra og til at udstede en anbefaling om ikke at behandle uhelbredeligt syge er der endog meget langt.

Anja Mitchell
Formand for Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger

Indførelse af brugerbetaling
I Sverige har man f.eks. i årtier haft en beskeden brugerbetaling på skadestue- og lægebesøg. Vel er brugerbetaling ikke uproblematisk, men ordningen har dog ikke ført til større ulighed i sundhed i vores naboland. Og brugerbetaling vil kunne frigøre nogle af de ressourcer, som Henrik Dibbern og Kaj Bernth efterlyser til bedre forebyggelse i almen praksis.

Brugerbetaling er et prioriteringsværktøj, man kunne undersøge, og i Overlægeforeningen vil vi gerne bidrage med andre forslag til at prioritere og forbedre indsatsen i sundhedsvæsenet. Men et stop for behandling af uhelbredeligt syge bliver aldrig en mulighed.