Debat

Hjernesagens nytårsforsæt: Blodpropper skal i fokus i 2018

DEBAT: I det nye år skal vi bruge ressourcer på at få danskernes blodtryk ned og dermed forhindre blodpropper i hjernen, skriver Lise Beha Erichsen, landsformand i Hjernesagen.

Foto: Hjernesagen
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lise Beha Erichsen
Landsformand i Hjernesagen

Så har vi sagt velkommen til et nyt år. Et nyt år med håb og ønsker. Der er de store globale ønsker – fred i verden og sundhed til alle. Og så er der de hjemlige ønsker.

I Hjernesagen ønsker vi blandt andet mere fokus på forebyggelse af apopleksi, bedre genoptræning og støtte til dem, der rammes af hjerneskade, og bedre støtte til de pårørende, som tager en kæmpe tørn uden den nødvendige støtte og aflastning. 

Når jeg ser tilbage på 2017, er der heldigvis sket noget godt på hjerneskadeområdet. Der er blevet gennemført et servicetjek med 12 anbefalinger til følge. Der er også afsat 20 millioner kroner, som skal bruges over de næste fire år til en forstærket indsats. Tak for det.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men på trods af dette er der grund til at komme malurt i bægeret. Vi er langtfra i mål med at reducere antallet af apopleksitilfælde.

Det er, som om politikerne ikke rigtig vil røre ved hele forebyggelsesområdet. Jo – der tales indimellem om det, men der gøres ikke meget. Lad mig bare her pege på et enkelt eksempel:

Cirka en million danskere lever lige nu med et forhøjet blodtryk. Nogle er i behandling, men rigtig mange ved ikke, at de har et for højt blodtryk, og at de dermed er i konstant fare for at få en blodprop i hjernen.

Lise Beha Eriksen
Landsformand, Hjernesagen

Cirka en million danskere lever lige nu med et forhøjet blodtryk. Nogle er i behandling, men rigtig mange ved ikke, at de har et for højt blodtryk, og at de dermed er i konstant fare for at få en blodprop i hjernen.

Dvæler vi bare et øjeblik ved det tal, så er der tale om en enorm udfordring. En million danskere svarer trods alt til, at vi alle i princippet har et familiemedlem, der befinder sig i risikozonen. Og zoomer vi ind på den store gruppe med forhøjet blodtryk, så ved vi, at hyppigheden af forhøjet blodtryk stiger med alderen.

I aldersgruppen fra 55-64 år er det tæt på, at hver anden af os lever med forhøjet blodtryk. Dette tal bør da få enhver politiker i stat, region og kommune til reagere.

Vi skal forebygge blodpropper
Mit nytårsønske for 2018 vil derfor ikke bare handle om, at jeg selv skal leve lidt mere sundt – spise sundere med mindre salt og mere grønt, gå flere og længere ture med hunden og huske Sundhedsstyrelsens anbefaling om maksimalt 7 genstande om ugen. 

Selv kender jeg mit blodtryk, der som regel er normalt! Men her ved et nyt års begyndelse tillader jeg mig at håbe og ønske, at vores politikere på Christiansborg og i regioner og kommuner vil sætte et ambitiøst mål om at sætte vores sundhed på dagsordenen blandt andet ved at opstille fælles mål for, hvordan danskernes blodtryk kommer under kontrol.

Sådan et fælles politisk nytårsforsæt kan for alvor skabe resultater.

Tillad mig at give et eksempel på, hvor stor betydning det vil have at prioritere forebyggelse af apopleksi politisk det kommende år:

Hver dag rammes 35 mennesker af en blodprop eller blødning i hjernen. Det svarer til, at hver syvende borger i Danmark rammes på et eller andet tidspunkt i livet. Dette medfører en række livsændringer, der ikke bare mærkes af den ramte.

I hvert eneste tilfælde vil der også være pårørende til den ramte, for hvem livet pludselig bliver anderledes og udfordrende. 

Men vi kan forebygge og forhindre cirka halvdelen af alle disse apopleksitilfælde. Det kræver blandt andet, at vi målrettet arbejder for, at befolkningens blodtryk er normalt. 

Andre tiltag mindsker også risikoen for apopleksi. Færre der ryger, mindre indtag af alkohol, mere motion og reducering i vores saltindtag – for eksempel det salt, der er i brødet, i kødsovsen og på vores chips og cornflakes. En reducering i saltforbruget på bare 3 mmHg betyder for eksempel, at vi kan undgå 1.500 apopleksitilfælde årligt.

Saltpartnerskabet er godt i gang, men det går altid for langsomt, når man ikke kan eller vil regulere via lovgivningen.

I Hjernesagen vil vi bruge det nye år til aktivt at arbejde for, at forebyggelse for alvor kommer på den politiske dagsorden. Det vil reducere antallet af apopleksitilfælde – og mange andre sygdomme. 

Lad os forbedre genoptræningen
Og mens vi venter på den beslutning, så kan jeg ikke lade være med at sende et ønske på vegne af alle de danskere, der allerede er blevet ramt af en blodprop eller en blødning i hjernen.

Ny viden om rehabilitering og nye rehabiliteringsteknologier medfører ikke automatisk bedre rehabilitering til den enkelte hjerneskadede borger. For at opnå dette skal den opnåede viden bruges aktivt.

Øget overlevelse og bedre resultater af akut behandling og korte indlæggelsesforløb skaber et større behov for både tidlig og effektiv rehabilitering.

Desværre er vi stadigvæk et godt stykke fra den situation. Selv sundhedsministeren måtte for nylig konkludere, at der er uens kvalitet i indsatserne på tværs af landet. 

Vi skal styrke sammenhængen, løfte kvaliteten af genoptræningsforløbene, få mere viden og inddrage patienter og pårørende langt mere. Vi skal også kunne følge patienternes udvikling langt bedre end i dag og vide, hvem der får genoptræning på et specialiseret niveau.

De ord er ikke mine, men ministerens. Ord som Hjernesagen støtter helhjertet op om.

De kommende år er der afsat 20 millioner kroner til at forbedre genoptræningen efter en hjerneskade.

Der kommer også en genoptræningsgaranti, så patienter frit kan vælge at blive genoptrænet hos en privat leverandør, hvis det offentlige ikke kan tilbyde genoptræning senest en uge efter udskrivning fra sygehus. Til dette afsættes der rundt regnet 50 millioner kroner årligt.

I Hjernesagen er vi spændte på, om pengene til hjerneskadeområdet rent faktisk giver bedre genoptræning til den enkelte borger, ligesom vi er spændte på at læse lovforslaget om genoptræningsgarantien.

Hvis garantien skal give mening på hjerneskadeområdet, skal den dække hele området – altså både den fysiske, kommunikative og kognitive genoptræning og på alle niveauer – alment, avanceret og specialiseret niveau. 

Genoptræningstilbud skal certificeres
Men det er ikke gjort med dette. Alt for mange hjerneskadede borgere henvises til tilbud, der ikke har den tilstrækkelige faglige viden om kompleksiteten af en hjerneskade.

Hjernesagen vil også i 2018 arbejde for at få gennemført en certificering eller varedeklaration af de genoptræningstilbud, hjerneskadede visiteres til – og det uanset om det drives kommunalt, regionalt eller af en privat aktør.

Certificeringen skal blandt andet indeholde oplysninger om, hvilken neurofaglig viden tilbuddet har, hvilke metoder man anvender, hvilket træningsudstyr man har rådighed over og brugernes tilfredshed. 

Politikerne kan, hvis de vil, skabe et gennemsigtigt system, så sagsbehandlere kan visitere borgeren til det fagligt rigtige tilbud, og så borgeren reelt kan anvende sit frie valg af genoptræning, uanset hvor man bor i landet. Sådan en beslutning ville for alvor sikre bedre genoptræningsforløb.

Pårørende skal tages alvorligt
Og mens vi også venter på den beslutning, vil jeg sende et ønske på vegne af alle de danskere, der er pårørende til et menneske med følger efter en hjerneskade.

At være pårørende til en hjerneskadet indebærer ofte en helt ændret livssituation. De pårørende oplever angst, bekymring og ændret rollefordeling. Og man skal ofte påtage sig en række nye opgaver i forbindelse med pleje, rehabilitering, dialog med offentlige myndigheder med mere.

Alt sammen omstændigheder, som øger risikoen for, at de pårørende selv udvikler belastningsreaktioner og i værste fald psykiske og somatiske sygdomme.

Tænk, hvis 2018 bliver året, hvor de pårørende for alvor oplever, at de bliver taget alvorligt, og at de får den støtte, de så meget har brug for.

At man sikrer, at der på alle hospitaler og genoptræningssteder udarbejdes en fast procedure for, hvordan man støtter børn, unge og voksne pårørende i forbindelse med den ramtes indlæggelse.

At der skabes lovmæssig hjemmel til indførelse af ”deltagerdage”, så pårørende til hjerneskadede kan få fri til at deltage i nødvendige møder med kommunen, kontrolbesøg hos lægen og lignende.

At der etableres en fast mentorordning til pårørende til hjerneskadede, så man ikke føler, at man står alene med de nye udfordringer, og at man får den aflastning og afløsning, som serviceloven rent faktisk giver mulighed for.

I Hjernesagen anerkender vi, at der er afsat midler til en øget indsats. Men det er ikke nok. Skal de pårørende støttes helt og fuldt, kræver det også lovgivning. 

Vi håber på politikernes lydhørhed over for vores nytårsønsker. I Hjernesagen vil vi gøre, hvad vi kan for at få vores ønsker indfriet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lise Beha Erichsen

Landsformand, Hjernesagen, fhv. direktør, Hjernesagen
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

0:000:00