Hjerneskadeforeningen: Genetabler videnscenter for alternativ behandling

Af Morten Lorenzen
Direktør, Hjerneskadeforeningen
Hvad gør du, hvis den lægeordinerede medicin eller behandling ikke virker?
Hvad gør du, hvis du oplever, at sundhedsvæsenet ikke har en løsning på dine helbredsudfordringer? Du vil sikkert gøre, som rigtig mange andre gør – gå på nettet og søge efter hjælp.
På internettet er der en overflod af mirakeltilbud, som understøttes af gribende udsagn fra brugere af produkter og behandlingsformer.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Der er ingen kontrol med disse, der er meget få, der oplyser om eventuelle bivirkninger eller viser evidens for virkning.
Det er et stort "klondyke’, og resultatet er, at mange kronisk syge og ofte desperate borgere får falske forhåbninger og bruger milliarder af kroner på ingenting.
Mange kronisk syge og ofte desperate borgere får falske forhåbninger og bruger milliarder af kroner på ingenting
Morten Lorenzen
Direktør, Hjerneskadeforeningen
Vi ved, at visse alternative behandlingsformer virker, ligesom vi også ved, at visse alternative medicin produkter har effekter.
Men der er intet sted i Danmark, hvor man kan henvende sig for at få en troværdig, informativ og faktuel vejledning.
Kan skabe overblik og vished
I Norge har man siden 2000 haft et nationalt forskningscenter indenfor komplementær og alternativ medicin, Nafkam.
Det er den norske stat, der er opdragsgiver og finansierer videnscentret, med det overordnede formål at hjælpe borgere med at tage informerede valg om alternativ behandling.
Hjerneskadeforeningen har sammen med andre patient- og pårørende organisationer i paraplyorganisationen Danske Patienter i nogen tid arbejdet for at se på mulighederne for at få etableret en dansk version af Nafkam.
Vi har blandt andet afholdt møde med direktøren fra videnscenteret i Norge, Mike Jong, som byder et dansk center velkommen og håber, at der kan skabes et tæt samarbejde til glæde for borgere i Skandinavien.
Området har tidligere været dækket i Danmark. Frem til 2008 havde vi et Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, Vifab under Sundheds- og Ældreministeriet, men det blev sparet væk.
På Syddansk Universitet har der også i årevis været forsket på området, men efter professor Helle Johannessens alt for tidlige død har der manglet en ildsjæl og inspirator på forskningsområdet.
Opbakningen er der
Flere sundhedsordførere på Christiansborg har overfor Hjerneskadeforeningen oplyst, at de gerne ser, at der etableres et videnscenter på området.
Lægerne har via Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) også udtalt opbakning. Og en lang række patient- og pårørendeforeninger ønsker, at videnscenteret etableres til glæde for landets borgere.
Som patient- og pårørendeforening forstår Hjerneskadeforeningen fuldstændig, at man kan blive ganske desperat, når de traditionelle behandlingsformer ikke virker.
Vi forstår, at man altid vil søge løsninger nye steder, når de gamle ikke virker længere. Men hvad vi ikke forstår er, at vi som samfund ikke kan se det fornuftige i at skabe mere klarhed, viden og information på området.
Lad os få (gen)etableret et videnscenter. Snarest. Det vil være den rigtige måde at guide sine borgere på.
Indsigt
- Carsten Gyldensted85 år
I dag
Professor emeritus, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, fhv. overlæge, Neuroradiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Kathrine Marie Erenskjold30 årI dag
Næstformand, Radiograf Rådet
Morten Andersson46 årI dag
Områdechef (syge- og ulykkesforsikringer), PFA Pension, byrådsmedlem (S), Ballerup

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost




















