Hjerteforeningen og Ældre Sagen: Patienter skal sikres ensartet kvalitet uanset bopæl

Det danske sundhedsvæsen er under hårdt pres, og presset bliver ikke mindre i de kommende år, hvor antallet af ældre patienter forventes at stige voldsomt. 

I Ældre Sagen og i Hjerteforeningen har vi længe påpeget nødvendigheden af en gennemgribende forandring af det danske sundhedsvæsen. Ikke bare stiger antallet af danskere med behov for behandling, samtidig med at der er store rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet generelt. Der er også problemer med at opretholde en ensartet behandling i både regioner og kommuner. 

Vi må derfor erkende, at nye tiltag er afgørende for at få et sundhedsvæsen, der lever op til fremtiden. Det er helt nødvendigt at skabe et sundhedsvæsen, der forebygger mere, hænger bedre sammen, er nærmere den enkelte dansker, og har et styrket fokus på det gode liv – også selv om man er ramt af sygdom.

Standarder for det nære sundhedsvæsen

Rehabilitering skal til enhver tid tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Det er helt afgørende at afdække ønsker til behandling og rehabilitering, for at den kan blive til en succes. Vi har alle forskellige tanker, behov og følelser om, hvordan vi vil opleve sygdom. Vi har derfor også forskellige forudsætninger for rehabilitering. En behandling er derfor ikke meget værd, hvis den ikke tager udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov til rehabilitering. 

Målet er nemlig ikke at øge bureaukratiet i forbindelse med udflytning, men at skabe mere og bedre viden og sikre patienterne ensartet kvalitet uanset bopæl.

Anne Kaltoft og Bjarne Hastrup
Direktør, hhv. Hjerteforeningen og Ældre Sagen

Ved opbygningen af fremtidens sundhedsvæsen er det således afgørende at holde fokus på værdien for den enkelte patient. Nye initiativer og omrokering af opgaver må ikke ske på bekostning af kvalitet, kapacitet eller dokumentation.  

Opgaven med at gøre sundhedsvæsenet nært og tæt på patienterne gennemføres med udgangspunkt i en række forudsætninger, som ud over mere nærhed skal medføre øget kvalitet. Målet er nemlig ikke at øge bureaukratiet i forbindelse med udflytning, men at skabe mere og bedre viden og sikre patienterne ensartet kvalitet uanset bopæl.

En kvalitetsplan skal derfor gå forud for udflytning af patienter. Sundhedsmyndighederne skal opstille kvalitets- og monitoreringsstandarder for det nære sundhedsvæsen, så patienterne ikke får en dårligere kvalitet. Opgaven bør forankres i Sundhedsstyrelsen, der kan udarbejde bindende nationale standarder, ikke mindst i forhold til fælles moniteringsmodeller og ensartet dokumentation. 

Bedre muligheder for evaluering

Der bliver behov for flere sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne og i almen praksis, så de nye opgaver kan løftes i det nære. Opgaver skal ikke flyttes ud, før det nødvendige samarbejde og faglige kapacitet er opbygget. Det ville gå ud over kvaliteten. 

Flyttes opgaver og patienter ud til det nære sundhedsvæsen, er det en forudsætning, at der følger øremærkede penge med.

Anne Kaltoft og Bjarne Hastrup
Direktør, hhv. Hjerteforeningen og Ældre Sagen

Det er helt væsentligt, at der etableres en kvalitets- og styringsmodel, som gør det muligt at evaluere både opgaver, effekt og kvalitet. I dag har kommuner og almen praksis kun i begrænset omfang tradition for registrering, dokumentation og datadeling.

Det er en udfordring i eksempelvis rehabiliteringsforløb, hvor data spiller en afgørende rolle. Udflytningen til det kommunale må ikke blive en hindring for ensartede sundhedstilbud af høj kvalitet. Det er derfor vigtigt, at kvaliteten kan dokumenteres, når opgaveflytning til kommunerne sker. 

Flyttes opgaver og patienter ud til det nære sundhedsvæsen, er det en forudsætning, at der følger øremærkede penge med. Dernæst er det afgørende, at de økonomiske snitflader mellem kommuner og regioner er så klare, at patienterne ikke ender med at blive kastebold mellem kommuner og regioner, fordi det økonomiske ansvar er uklart.

Dette ansvar skal inden udflytningen være klart, fælles og tydeligt beskrevet. Det er helt afgørende, at der er fælles økonomi og ansvar for fælles patienter. Ellers kan vi risikere at lave endnu flere kasser. Der er således mange vigtige udfordringer at overveje og få løst i forbindelse med den nye sundhedsreform, for at den skal leve op til fremtiden.