Debat

Hjerteformand: Lighed i sundhed - for alle patienter

DEBAT: Regeringens sundhedsudspil glemmer hjertepatienter. Hvis der skal være lighed i sundheden, kræver det, at alle patienter får samme muligheder, skriver formand Henrik Steen Hansen, Hjerteforeningen.

<span>"Regeringen har jo erklæret kamp mod den sociale ulighed i sundhed. Men rummer denne erklæring også kamp for flere gode leveår blandt alle hjertekarpatienterne," skriver formanden for Hjerteforeningen, Henrik Steen Hansen.<br><br></span>
"Regeringen har jo erklæret kamp mod den sociale ulighed i sundhed. Men rummer denne erklæring også kamp for flere gode leveår blandt alle hjertekarpatienterne," skriver formanden for Hjerteforeningen, Henrik Steen Hansen.

Frederik Marker Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Steen Hansen
Formand for Hjerteforeningen

’Milliardpakke på vej til kronikere’ lød overskriften på en artikel i Berlingske Tidende den 21. august. Overskriften lovede godt og handlede om regeringens kommende sundhedsudspil.

Da sundhedsudspillet ’Jo før – jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle’ endeligt blev præsenteret var overskriften sød musik i ørerne på Hjerteforeningen, der repræsenterer Danmarks hjertekarpatienter og pårørende. I dag lever knap 430.000 mennesker med en alvorlig hjertekarsygdom.

Desværre rummede sundhedsudspillet ingen øremærkede midler til bedre behandling og flere gode leveår til hjertekarpatienter. Der var heller ikke megen statistik om hjertekarsygdom og konsekvenser af hjertekarsygdom - en af de helt store folkesygdomme i Danmark. Hvad der til gengæld dominerer sundhedsudspillet, er statistikker om kræft og kroniske sygdomme – hvilket en hjertekarsygdom naturligvis også kan være.

Der er ikke helt balance i regeringens nye sundhedsudspil. Og der skal jo være plads til alle. Alle skal jo have lige adgang til sundhed, behandling og flere gode leveår. Også hjertekarpatienterne.


Henrik Steen Hansen
Formand for Hjerteforeningen

Sundhedsudspillet mangler balance
Heldigvis føler mange hjertepatienter sig klinisk raske efter en veloverstået behandling. Dette afhænger blandt andet af deres almene sundhedstilstand, før de blev ramt af hjertekarsygdom. Men en meget stor gruppe hjertekarpatienter vil fortsat have brug for livslang behandling og opfølgning for at bevare et godt liv, undgå nye hjertekarsygdomme og genindlæggelser samt bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Og statistikkerne over hvem, der rammes og dør af hjertekarsygdom, vidner om ulighed. Flere med kort uddannelse bliver ramt og dør af hjerte- og kredsløbssygdomme, blodprop i hjertet, hjernen eller i benene, åreforsnævringer i hjertet, hjertesvigt og nedsat pumpefunktion.

Forskellen i gennemsnitslevealder de sidste 25 år er steget fra seks til ti år for mænd tilhørende henholdsvis den økonomisk bedst og dårligst stillede fjerdedel af alle mænd i samfundet.

Regeringen har jo erklæret kamp mod den sociale ulighed i sundhed. Men rummer denne erklæring også kamp for flere gode leveår blandt alle hjertekarpatienterne? Det er i al fald ikke tydeligt, hvordan regeringen har tænkt sig at prioritere den tidlige diagnose eller behandlingen af hjertekarpatienterne – herunder den sociale ulighed.

Derfor er der ikke helt balance i regeringens nye sundhedsudspil. Og der skal jo være plads til alle. Alle skal jo have lige adgang til sundhed, behandling og flere gode leveår. Også hjertekarpatienterne.

Flere midler til hjertekarpatienter
Hvis overskriften på sundhedsudspillet ’Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår’ skal kunne ses i statistikken og kunne mærkes i praksis hos den store og voksende gruppe af hjertekarpatienter, skal der øremærkes midler til tidlig diagnose, behandling og kvalitet i behandlingen af hjertekarpatienterne på den kommende finanslov. Her er det i øvrigt værd at bemærke, at ni ud af ti hjertekarpatienter har mindst én anden diagnose som for eksempel KOL, kræft eller diabetes.

  • Der skal øremærkes midler, så regionerne fremover overholder patienternes ret til at få stillet en diagnose inden for 30 dage.
  • Der skal øremærkes midler, så både kommuner og regioner kan overholde den kliniske retningslinje for hjerterehabilitering. I dag dumper hjerterehabilitering i både kommuner og regioner.
  • Der skal øremærkes midler til regionerne, så vi sikrer overvågning af hjertepakkerne. Reelt set ved vi ikke i dag, om hjertepatienterne får den behandling, de skal – og til tiden.

I Hjerteforeningen føler vi, at der er brug for balance. For lighed i sundhed – for lige adgang, og for at komme den sociale ulighed til livs.

Vi vil blot minde om, at en af de helt store grupper patienter i samfundet er hjertepatienterne. Om få år er der en halv million hjertekarpatienter. Hjerteforeningen står klar med den nyeste viden, forskning og de nyeste statistikker, som vi med glæde vil dele med regeringen – og med sundhedsministeren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Steen Hansen

Overlæge, Odense Universitetshospital, fhv. bestyrelsesformand, Hjerteforeningen
dr.med. (SDU 1983)

0:000:00