Hospitalsdirektør: Hvem tør sige stop for overbehandling?

DEBAT: Danmark har tradition for at tilbyde behandling uanset omkostningen. Men det er en dyr tilgang, som vi måske ikke har råd til i fremtiden. Så hvem tør sige stop først, spørger Else Smith, vicedirektør på Amager og Hvidovre hospital.

Af Else Smith
Vicedirektør på Hvidovre og Amager hospital

Det er atter forår, og vi er på vej mod nye økonomiforhandlinger. Vi ved, at der bliver kamp om midlerne – ikke bare i år, men i mange år fremover.

Vi har udviklet et system, hvor udgifterne på sundhedsområdet i højere grad end tidligere er styret af borgernes efterspørgsel efter sundhedsydelser.

Og efterspørgslen er stor.

Vi er som samfund nødt til at tage fat på denne ressourceklemme, da antal borgere i den arbejdsduelige alder stadig falder. Og meget tyder på, at denne klemme kun vil gøre mere ondt i de kommende år. Det vil kræve helhedstænkning, prioritering og en hel del mod at balancere mellem ønsker og muligheder.

Vi må se på danskernes sundhed som resultat af en lang række faktorer, herunder social ulighed, health literacy, forebyggelsesindsatser, opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner samt samspillet med strukturelle og sociale levekår. Overdiagnosticering og overbehandling hører med i dette billede, fordi en del ressourcer formentlig kan hentes her.

Et svært medicinsk valg
Et særligt område er rational anvendelse af lægemidler. Det svære valg, læger står over for sammen med patienterne, er, hvorvidt patienten skal have medicin eller ej.

Et andet vigtigt aspekt er forebyggelse. Vi har i mange år sagt, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Inspirationskataloget fra lande omkring os er stort og indeholder emner som særbeskatning på søde og fede fødevarer, afgifter på tobak og alkohol, flytning af opgaver fra læger til andre faggrupper, bedre brug af digitale løsninger og så videre.

Men forebyggelse skal dokumenteres og finansieres. Vi skal gå mere systematisk til den forebyggende indsats og sikre, at den når de borgere, der trænger til mest hjælp og støtte. Vi skal specielt turde tale om balancen mellem samfundets ansvar og det enkelte menneskes.

Når det er veldokumenteret, må vi afprøve livsstilændringer, før vi går til anden behandling, og vi må i samarbejde med primærsektoren skabe de bedst egnede løsninger for den enkelte via dialog med borgeren.

Det gode liv
Vi lever længere. Vi ser mange ældre bevæge sig rundt i løbesko og være langt mere mobile og aktive, end vi husker fra vores bedsteforældres tid. Men på trods af det relativt gode helbred, efterspørger ældre borgere i betydelig grad sundhedsydelser - naturligvis.

Vi vil leve det gode liv, og det er for mange blevet forbundet med det sunde og raske liv. Moderne mennesker søger et svar og en løsning, hver gang der er et problem. Problemer skal fikses, også når det er et helbredsproblem.

Hele dette skred i mentaliteten udløser i sig selv en efterspørgsel efter ydelser. Det være sig alt fra besøg hos den praktiserende læge, til recepter, uddybende undersøgelser, henvisninger til speciallæger, indlæggelser på hospitalet, ja, måske operationer.

Mange mennesker får helt sikkert glæde og gavn af behandlingen, men en del overdiagnosticeres og overbehandles. De får ringe eller ingen reel udbytte af kontakten med sundhedsvæsenet. Det må vi ændre.

Vi skal vælge klogt
Vi lever i en diagnosekultur. Diagnoser bruges af såvel fag- som lægfolk og også til lidelse, afvigelse og ubehag. Angst er den tredjehyppigste diagnose, som stilles hos de praktiserende læger. Her spiller adgangen til internettet ind. Efter få klik kan man læse sig frem til relevante symptomer og diagnoser med tilhørende forslag til behandling, også dyr behandling.

Vi skal prioritere tid til at forklare fordele og ulemper ved såvel undersøgelser som behandling. Vi har i Danmark tradition for at tilbyde alle enhver behandling uanset omkostningen, blot behandlingen har en lille dokumenteret effekt.

Det er et dyrt valg og måske ikke et valg, vi som samfund får råd til i fremtiden. Så hvem tør forsøge at sige stop?

I vores prioritering skal vi vælge klogt, som Henrik Ullum skrev forleden, og det betyder også, at vi skal turde fravælge undersøgelser, behandlinger og procedurer, der ikke giver kvalitet for den enkelte patient.

Der er gode erfaringer med sådanne initiativer fra lande som Australien og Canada. Også dette vil kræve visionær tænkning – og mod.

Forrige artikel Sundhedsstyrelsen: Tre spørgsmål der kan hjælpe mod overdiagnosticering Sundhedsstyrelsen: Tre spørgsmål der kan hjælpe mod overdiagnosticering Næste artikel Speciallæger: Moderniseringer giver bedre behandling til flere patienter Speciallæger: Moderniseringer giver bedre behandling til flere patienter
  • Anmeld

    Morten Holgersen · Inkvisator

    Medicinsk cannabis

    Det viser sig at sundhedsvæsenet har brugt mere end 4 milliarder! på at holde R og K i live uden grund.

    For de penge kunne man holde liv i 3200 journalister udtaler David Trads.
    Eller købe total grænsekontrol i årevis.

  • Anmeld

    eva · højere mellem lang uddannelse

    overmedicinering

    ja så er vi der igen, når nu Folketinget (sandsynligvis med EU i baggrunden) nedlagde alt alt for mange lokale hospitaler, ja så skal det blive dyrt.
    Hvordan nu det. Jo for det første er der mange mange flere langturs patient kørsler, for det andet stoler alt alt for mange ældre patienter ikke på det nye hospitals system, MANGE ER SKRÆKSLAGEN for at blive behandlet i dette kaos system, som jo er totalt uoverskueligt, og hvor patienterne overhovedet ikke føler nogen som helst, at lægerne tager dem alvorligt nok.
    Samtidig er de ældre (især) bange for at blive udskrevet alt alt for tidligt (hvilket vi har set igen og igen) til en hjemmesygepleje, som i bund og grund ikke virker, på andre måder end at de kommer en gang imellem,dette giver utryghed og bla. a. ble problemer, nedværdigelse af værste skuffe.
    (I alt alt for mange områder) .
    Nuvel i ønsker at begrænse medicinen (hvem kan kontrollerer lægernes valg af hvem der skal fratages en overmedicinsk behandling eller ej?)????
    Når nu hospitalsvæsenet IKKE HAR RÅD TIL DE STORE UDGIFTER, hvor økonomien er fastsat af rene UFAGLIGE REGIONS RÅD, ) Som er mere interesseret i nye "Superhospitaler" som de kalder dem" som vi i vest Jylland overhovedet ikke tror på.
    Jylland skal kun have ET SUPER SYGEHUS OG DET ER SKEJBY.
    Også der er stor utilfredshed med at man udvider Hernding, Viborg - (Bent Hansens tidligere kommune, Hernings borgmesters slyng venskab med toppen af Venstre.
    Hvorfor har borgerne ALDRIG KUNNET FÅ AT VIDE, HVORNÅR UNDERSKREV MAN KONTRAKTERNE MED FOLKETINGET OM NEDLÆGGELSEN AF AMTERNE, HVORNÅR UNDERSKREV MAN KONTRKTEN OM NEDLÆGGELSE AF KOMMUNER,
    HVORNÅR UNDERSKREV MAN KONTRAKTEN OM AT DE PRIVATE LÆGEKLINIKKER SKULLE SAMMENLÆGGES, OG BYGNINGERNE SKULLE SÅ EJES AF DET OFFENTLIGE (til udlejning - for er det ikke realiteten, når det kommer til stykket)
    Hvornår underskrev man kontrakten om indførelse af NEM.ID. Hvornår skrev man et tvungent fjernstyring af behandling.
    Hvorfor er man ikke gået imod at borgerne kun kan bruge bank verden på nettet. Der bevirker at man overhovedet ikke længere aner, hvad der sker med ens penge i fremtiden.
    Hvorfor er globaliseringen så vigtigt, (og kom ikke at bilde mange af os ind at det er international fordel for andre end de store velkonsoliderede og de meget meget rige privat personer (som f.eks fodboldspillere og Hollywood stjerner.
    Hvorfor er det at man ved fodbold kampe har råd til at udsende et utal af politi betjente og samtidig ikke har tid til at komme til et overfald, (uden et flabet svar om det nu også er nødvendigt, eller en lignende kommentar
    Som jeg lige hørte på tv en af de sidste dage.)
    Hvorfor nedlagde man det ridende politi i Københavns gader???
    Hvorfor skal ældre behandles som handikappede uintelligente personer, som i jo med magt fremture med, ved at fratage dem retten til at køre bil, uden i skal tjene ekstra på det??? Som jo beviseligt i jar gjort med Nem-ID.
    Hvorfor skal vi ikke have andre udenlandske nyhedskanaler, end CNN og BBC.
    Hvad skal vi med norske, tyske og svenske kanaler, de sender jo de samme udtalelser om nyhederne, de samme evindelige uinteressante genudsendelser år ud og år ind. Hvor mange gange skal vi betale for at se 90210, (skuespillerne er jo snart i pensions alderen), Frost, Borte med Blæsten, danske quis med de samme personer (især politikere) hver gang.
    Hvorfor skal vore politikere også være i underholdnings branchen.
    Hvorfor skal vore politikere vælges af hovedbestyrelserne, og sig ikke at vi at vi har demokratiske frie valg, for det har vi ikke, vi har kun retten til at stemme på de kandidater som er på listen.
    Hvorfor er EU mere vigtig end FOLKETS RET TIL AT STEMME OS UD, HVIS DET ER DET BEFOLKNINGEN ØNSKER. ????
    Og sådan kan jeg blive ved og ved og ved. Jo jeres folketings magt undertrykkelse af befolkningen er gået alt alt for vidt.
    Ikke engang kan man udtale sig om problemerne som er opstået med for stor indvandring fra mellem østen. Uden at blive kaldt eller dømt for racisme.
    Man kan sagtens have en mening om indvandring UDEN AT VÆRE RACIST, man kan godt have en mening om religion uden at være for all religions frihed.
    MEN NEJ ALT ER KUN GÆLDENDE NÅR I KAN ACCEPTERER FLERE OG FLERE PARTIER I FOLKETINGET, MED DE SAMME MENINGER, DE SAMME UVIDENDE INSIGTER I ALT ALT FOR MANGE AF DE EMNER SOM (GRÆSRYDDERNE) infiltrere dem i.
    SU