Hoteller registreres ikke i tilfælde af ørelidelser

18/11-05: Europæiske Rejseforsikring A/S har meddelt, at oplysning om rejsearrangører og hoteller ikke registreres i forbindelse med behandling af skadesager.
Dokumentation
Spørger: Martin Henriksen (DF)

Spørgsmål S 438: Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 3575 (folketingsåret 2004-05, 2. samling) oplyse, hvilke rejseselskabers gæster der er tale om, gerne med en top ti liste, og kan ministeren endvidere oplyse, hvilke hoteller der har haft flest tilfælde af ørelidelser i Tyrkiet, Grækenland, Italien og Spanien, gerne med en top ti liste?

Svar fra ministeren: Som tidligere oplyst, administreres den offentlige rejsesygesikring, der dækker udgifter til læge- og hospitalsbehandling m.m. for danske turister på ferierejse i Europa, af Europæiske Rejseforsikring A/S, og jeg har derfor anmodet Europæiske om en udtalelse til brug for besvarelsen af spørgsmålet.

Europæiske Rejseforsikring A/S har imidlertid meddelt, at oplysning om rejsearrangører og hoteller ikke registreres i forbindelse med behandling af skadesager. Jeg har derfor ingen mulighed for at skaffe de efterspurgte oplysninger.


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00