
Hvordan endte en mail til Socialdemokratiets erhvervsklub med at blive besvaret af Sundhedsministeriet?

Det skal ikke være muligt at kunne købe sig adgang til ministrene, og derfor er der tætte skotter mellem partiernes erhvervsklubber og ministerierne.
Men i hvert fald i et tilfælde er de to ting flydt sammen. Da Tandlægeforeningen, der er medlemmer af Socialdemokratiets erhvervsklub, skrev til klubben for at få sat et møde i stand med den, på det tidspunkt, nye sundhedsminister, Magnus Heunicke, så kom svaret på den mail fra Sundhedsministeriet.
Det er problematisk, mener både eksperter og politikere, og det fører også en masse spørgsmål med sig om, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre.
Men det er ikke muligt at få svar på alle spørgsmålene i sagen, og den udvikling i historien om Socialdemokratiets erhvervsklub forklarer Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, mere om i dagens udgave af Altinget Ajour.

Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?





















