Birgit FeldtmannInstitut for Menneskerettigheder får fire nye bestyrelsesmedlemmer
Institut for Menneskerettigheder har fået fire ny bestyrelsesmedlemmer.
Det oplyser instituttet i en pressemeddelelse.
De fire nye bestyrelsesmedlemmer er blevet udpeget af henholdsvis Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Rådet for Menneskerettigheder.
Af de udpegede er handicaptalsmand Christina Johnsen, dr.jur. Birgit Feldtmann, prodekan Lars Graasmé Binderup og Janus Tarp, jurist og formand for PolioForeningen. Janus Tarp tiltræder bestyrelsen 1. april, mens de tre andre allerede er indtrådt.
Bestyrelsesformand Dorthe Elise Svinth glæder sig over de udpegede medlemmer:
”Institut for Menneskerettigheder arbejder med et særdeles bredt emnefelt. Derfor er jeg glad for, at vores bestyrelsesmedlemmer har meget forskellige baggrunde og erfaringer. Jeg er overbevist om, at vores fire nye medlemmer vil bidrage værdifuldt med deres engagement og stærke kompetencer”, udtaler hun i meddelelsen.
Samtidig har bestyrelsen udpeget Mette Boye som ny næstformand. Hun afløser Jesper Lindholm, der er trådt ud af bestyrelsen i forbindelse med afslutningen på hans anden valgperiode.
Bestyrelsen består i alt af 14 medlemmer, der vedtager strategier for instituttets arbejde og ansætter instituttets direktør.
Medlemmerne udpeges af landets universiteter, Rådet for Menneskerettigheder, Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Rådet for Menneskerettigheder. Sidstnævnte består af instituttets egne medarbejdere.
Louise Holck er nuværende direktør i Institut for Menneskerettigheder.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- SMVdanmark: Folketingets nye sundheds- og ældreudvalg skal arbejde mere med forebyggelse. Det kræver et opgør


















