IT-Branchen: Er sundhedssystemet klar til den digitale fremtid?

Af Birgitte Hass Adm. direktør i IT-Branchen
Den digitale udvikling går så hurtigt, at borgere, myndighederne og virksomheder skal forberede sig på at samarbejde radikalt anderledes - allerede nu.
Birgitte Hass
Adm. direktør i IT-Branchen
Lige nu bygges der supersygehuse og sundhedshuse for at give borgerne en mere effektiv og professionel sundhedsservice.
Løbende inviterer vi derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for velfærdsteknologiområdet.
Velfærdsteknologidebatten vil i den kommende tid sætte fokus på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Er Danmark rustet til digitaliseringen?
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Steder, borgerne kan besøge, når det daglige æble ikke længere kan holde doktoren fra døren.
Men har vi så travlt med at bygge mure og nye flotte sundhedsslotte, at vi helt overser, hvor den reelle forandring er ved at ske? Bruger vi lige nu ressourcer på at bygge noget op, som den digitale forandring allerede er ved at rive ned?
Jeg tror selv, at den digitale udvikling går så hurtigt, at borgere, myndighederne og virksomheder skal forberede sig på at samarbejde radikalt anderledes - allerede nu. Måske skulle vi derfor tale mindre om de nye bygninger og mere om vores sundhedsdata, og om hvordan vi arbejder sammen om at få mest ud af disse data.
I dag er det internettet før lægen
Hvis du ligesom jeg har været i dialog med praktiserende læger, har du også hørt, hvordan konsultationstiden i dag mest af alt bruges på at lytte til og diskutere patientens selvdiagnose fra søgninger på internettet - og besvare skeptiske spørgsmål vedrørende lægens faglighed.
Dét er i mine øjne den væsentligste udvikling, som allerede har ramt sundhedsvæsenet; sundhedsvæsenet version 2.0, som blandt andet har bragt større ligeværdighed mellem patient og læge.
Men kommer der en næste bølge af forandring? Og ændrer det fordelingen af opgaver mellem borgere, myndighed og private sundhedsaktører? Naturligvis. Men vi har indflydelse på, hvor hurtigt og hvordan den rammer, især hvis vi tænker forandringen ind i den kommende digitaliseringsstrategi.
I fremtiden er det Apps før lægen
Vores mobiltelefoner har funktionalitet, der gør det muligt at registrere og konsultere vores sundhedsdata. Det gælder også din telefon, uanset om der står Microsoft, Apple eller andre firmanavne bagpå. Nogle gange er det data, vi selv har indtastet. Andre gange er de målt via indbyggede sensorer eller eksternt tilkoblede devices. Og måske er data også gjort tilgængelige fra det offentlige.
Trenden er allerede nu klar. Fremover vil de fleste rådspørge en app på deres telefon, før de vælger lægen. Det vil have en forebyggende effekt, ligesom ordsproget om æblet og lægen. Til gavn for danskernes sundhed og samfundsøkonomien.
Hvilke spørgsmål rejser det?
Når folk i stigende grad vælger App’s før lægen, er det fordi private aktører står klar med hurtige konkrete analyser, der kan fortælle dig, om du er rask eller syg, og hvad du kan gøre ved det. Det rejser en række relevante spørgsmål.
Spørgsmål, der i mine øjne kan være langt vigtigere end diskussionen om placeringen af det næste supersygehus eller åbningstiden i det lokale sundhedshus. Det er derfor nødvendigt, at den kommende digitaliseringsstrategi forholder sig til følgende:
- Under hvilke vilkår skal private aktører kunne bruge hvilke data, og hvilke opgaver skal de kunne udføre for borgerne med disse data?
- Skal private sundhedsaktører have offentlig betaling for dataopsamling, -deling og -bearbejdning? Eller for rådgivningen, der kan have en stor forebyggende effekt?
- Kan teknologi og nye private aktører bruges til at analysere datasæt, inden den praktiserende læge ser patienten? Eller som forberedelse for behandlingen på hospitalet?
- Er der overhovedet brug for en fysisk konsultation hos en generalist, eller skal vi åbne for at lade dataanalyser lave præcise og hurtige diagnoser, så man automatisk bliver henvist til specialiseret behandling?
Jeg tror udviklingen vil gå hurtigt på nogle fronter og langsommere end forventet på andre. Men forandringen kommer, for borgerne er allerede ved at tage den til sig. Derfor er det vigtigt at få taget debatten nu, og dermed styre udviklingen i den rigtige retning ved at udstikke en klar kurs og sætte rammebetingelserne.
Spørgsmålet til de øvrige deltagere i debatpanelet er, hvordan det offentlige skal gå sundsvæsenet 3.0 i møde. Skal det igen være et markedsdrevet alternativ, eller kan det blive et integreret supplement til det sundhedssystem, vi kender i dag? Vi skal tænke svaret på dette ind i den kommende digitaliseringsstrategi. Ellers risikerer vi en strategi, der er forældet, allerede inden den begynder at blive ført ud i livet.
Omtalte personer
Indsigt
Carsten Nørgaard59 årI dag
Teknologidirektør, Cyberdivisionen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Christina Engel Høi-Hansen53 årI dag
Ordførende professor, Københavns Universitet, og overlæge, Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet
Jesper Østergaard Hjortdal65 årI dag
Klinisk professor, overlæge, Institut for Klinisk Medicin & Øjensydomme, Aarhus Universitet og Universitetshospital

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor
- Fjerde kandidat melder sig: Se hvem, der vil være Lægeforeningens formand

















