
Kan regionernes nye sundhedsopgaver sende flere patienter ind på sygehusene?

Sundhedsreformen skal modvirke, at sygehusene i fremtiden ikke sander til i patienter.
Men når de sygehusdominerede regioner overtager de fleste af kommunens akutpladser og den kommunale akutsygepleje, kan det så faktisk ende med at syge borgere i stigende grad bliver indlagt?
Det og mange andre spørgsmål stiller vi dagens to gæster i Politisk Stuengang, der dykker ned i implementeringen af sundhedsreformen.
Vi stiller skarpt på det kommende samspil mellem kommuner, regioner og sundhedsråde. Og dagens to gæster ser ikke helt ens på, hvordan sundhedsrådene drives bedst.
Dagens gæster:
Jakob Krogh
Regionsdirektør i Region Nordjylland, tidligere sundheds- og omsorgsdirektør i København og leder i Sundhedsministeriet.
Christian Boel
Direktør for sundhed og omsorg i Aarhus, tidligere direktør og koncerndirektør i Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Dagens temaer:
- Hvad laver kommunerne, mens de venter på Sundhedsstyrelsen?
- Hvilke kommuner vil fortsat drifte de opgaver, som regionerne overtager ansvaret for? Og kan regionerne modsætte sig?
- Bør sundhedsrådene have deres egne sekretariater og adresse, eller skal det hele samles på Regionsgården?
- Hvilke læger skal tilknyttes sundheds- og omsorgspladserne?
- Det reelle ansvar: De første mediesager vil vise, om det er sundhedsrådene eller regionerne, der har ansvaret.

Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?

























