Kjeld Møller Pedersen: Her er mine must-read-anbefalinger til sundhedsnørder

KLUMME: For sundhedsnørder er der allerede meget læsestof fra forskere, der lynhurtigt har kastet sig over corona, skriver sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.

Af Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet

Skønlitteratur
Det vrimler med skønlitterære henvisninger til læsning her i coronakrisen med megen hjemmetid.

Gymnasietiden mindes med Albert Camus' 'Pesten', medens ungdommens fascination med Thomas Mann peger mod 'Døden i Venedig'.

Nutiden kunne være Hanne-Vibeke Holsts krimilignende mursten 'Om Pesten' – faktisk rigtig god – og læsningen af Weekendavisen med Grøndahls genlæsning af J.P. Jacobsens novelle om 'Pesten i Bergamo' giver nutidsmindelsen om lastbiler med ligkister.

Sundhedsfaglig og økonomisk litteratur
For sundhedsnørder er der allerede utrolig megen læsestof fra forskere, der lynhurtigt har kastet sig over corona.

Omfanget er allerede nu så stort, at ingen i realiteten kan følge med. En del af det er udkommet, som hvad økonomer kalder working papers – og som undertiden kun publiceres på dette niveau, men normalt altid er tilgængelige på internettet. 

Det er imponerende, hvad der allerede er kommet. Eksemplerne nedenfor illustrerer, hvordan forskerne har taget emnet op og utvivlsomt har arbejdet næsten i døgndrift. Respekt. En del er dog kun tilgængelige i lukkede kredse og/eller kendes kun af meget få specialister.  

Antallet af papers forklarer også i et vist omfang, hvorfor vi hører lidt forskellige udlægninger af blandt andet teststrategier eller de økonomiske konsekvenser.

Jeg får hver uge et nyhedsbrev fra det anerkendte National Bureau of Economic Research med ugens working papers og en ugentlig liste med working papers om sundhedsøkonomiske emner fra Nep-Hea (New Economic Papers – Health Economics).

Sidstnævnte indeholdt i sidste uge 30 working papers, hvoraf de 14 drejede sig om covid-19 – det ene af dem på fransk. Titlerne nedenfor giver et indtryk af bredden af emnerne.

Smittemodeller
(Matematiske) modeller af smittespredning spiller en helt central rolle ved udformningen af nationale strategier for corona. Kun meget få kan gennemskue modellerne.

Jeg fik mindelser om mit eget arbejde med en computermodel for mæslinger, fåresyge og røde hunde i midten af 1980'erne, da vi analyserede indførelsen af MMR-vaccinen. Siden er der kvanteskridt med at lave smittemodeller.

Department of Infectious Disease Epidemiology, Imperial College London og WHO Collaborating Centre for Infectious Diseases har lavet nogle af de dominerende modeller af coronaepidemien.

Modellerne har haft stor indflydelse på, hvordan man har udformet strategierne i flere lande. Jeg ved dog ikke, hvor stor rollen har været i Danmark, men i England og USA har de været meget vigtige.

Der er på nuværende tidspunkt 19 rapporter. Rapport nummer ni er central, og nummer 13 er interessant. Danmark er blandt de 11 lande, der analyseres i rapport nummer 13. I rapport nummer ni er der gode detaljer om modellen uden at være matematisk teknisk, men er på ingen måder sofalæsning:

  • 'Report 9: Impact of non-pharmaceutical interventions (NPIs) to reduce COVID-19 mortality and healthcare demand'
  • 'Report 13: Estimating the number of infections and the impact of non-pharmaceutical interventions on COVID-19 in 11 European countries'.

Beredskabsmodeller
En del af de tiltag, som vi ser udfoldet i disse dage, kan i et vist omfang findes i to beredskabsrapporter, hvoraf ingen i sagens natur har kunnet forudse covid-19, men det betyder ikke, at de mangler relevans.

Når de næste udgaver kommer på den anden side af coronakrisen, vil de utvivlsomt indeholde læren af forløbet af covid-19 i Danmark og resten af verden.  

Der er to beredskabsplaner: Én for aktører uden for sundhedsvæsenet og én for sundhedsvæsenet.

Beredskabsstyrelsens 'Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza – En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner' fra 2008 og Sundhedsstyrelsens beredskab for pandemisk influenza del et om national strategi og fagligt grundlag og del to for kommuner og regioner fra 2013. 

Sådanne planer findes i alle lande. Hvor meget USA's præsident, Donald Trump, har skelet til den amerikanske plan fra 2017 er uvist: 'Interim Pre-pandemic Planning Guidance: Community Strategy for Pandemic Influenza Mitigation in the United States – Early, Targeted, Layered Use of Nonpharmaceutical Interventions' fra Center for Disease Control and Prevention (CDC). Den figur med to kurver – en stejl klokkeformet og en flad kurve – der igen og igen er blevet vist af sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på dansk tv stammer angiveligt fra 2007-udgaven af den amerikanske plan.

Sådanne beredskabsplaner tiltrækker sig ikke stor opmærksom i dagligdagen, eller når de publiceres, men er afgørende, når vi står over for pandemier.

Bidrag fra blandt andre økonomer
Blandt sundhedsøkonomer har der været stor interesse for de økonomiske omkostninger og de implicitte værdier for reddede menneskeliv.

Det undersøger The Incidental Economist i en blog med titlen 'Economic Cost of Flattening the Curve'. Der er absolut relevante økonomiske overvejelser.  

De seneste workings papers om corona fra Nep-Hea dækker bredt og er rimelig lette at læse.

  • 'Impacts of Social and Economic Factors on the Transmission of Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) in China'
  • 'Policy response, social media and science journalism for the sustainability of the public health system amid COVID-19 outbreak: The Vietnam lessons'
  • 'Perceptions of Coronavirus Mortality and Contagiousness Weaken Economic Sentiment'
  • 'France and Germany Exceed Italy, South Korea and Japan in Temperature-Adjusted Corona Proliferation: A Quick and Dirty Sunday Morning Analysis'
  • 'The Economic Response to the Coronavirus Pandemic'
  • 'What Will be the Economic Impact of COVID-19 in the US? Rough Estimates of Disease Scenarios'
  • 'The Corona Virus Stock Exchange Crash'
  • 'Le nouveau coronavirus chinois est-il un avatar d'un coronavirus génétiquement modifié pour fabriquer un vaccin curatif du SIDA?'
  • 'Coronavirus and oil price crash: A note'
  • 'The coronavirus and financial stability'
  • 'Coronavirus and financial volatility: 40 days of fasting and fear'
  • 'Coronavirus and Airbnb – disrupting or disruptor'.

National Bureau of Economic Research (NBER) publicerer working papers på et højt akademisk niveau, men ofte skrevet i (et næsten) forståeligt sprog.

Titlerne taler for sig selv og viser bredden af, hvad nutidens økonomer interesserer sig for.

  • 'An SEIR Infectious Disease Model with Testing and Conditional Quarantine. En god indføring i modelbygningens kunst med klar anvendelsesorienteret sigte'
  • 'Data Gaps and the Policy Response to the Novel Coronavirus'
  • 'Human Mobility Restrictions and the Spread of the Novel Coronavirus (2019-nCoV) in China'
  • 'Compliance with COVID-19 Social-Distancing Measures in Italy: The Role of Expectations and Duration'
  • 'What Will Be the Economic Impact of COVID-19 in the US? Rough Estimates of Disease Scenarios'
  • 'The Macroeconomics of Epidemics'
  • 'Lessons from the 'SpanishFlu' for the Coronavirus's Potential Effect (én af verdens førende makroøkonomer er førsteforfatter)'.

Forrige artikel Novavi: Behandling af alkohol-afhængighed er afgørende i en krisetid Novavi: Behandling af alkohol-afhængighed er afgørende i en krisetid Næste artikel Cepos: Over- eller underreagerer sundhedsmyndighederne på corona? Cepos: Over- eller underreagerer sundhedsmyndighederne på corona?
Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.