KL og regioner dybt uenige om penge-reform
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytiker
Hidtil har den kommunale medfinansiering været todelt.
Hver kommune har betalt et fast beløb og dertil et beløb, der var afpasset efter hvor meget de enkelte kommuners borgere benyttede sygehusene.
Men den kommunale medfinansiering bliver nu ifølge regeringens lovforslag 100 procent aktivitetsbaseret.
Prisen for behandlingerne bliver til gengæld dyrere, så kommunerne samlet set betaler lige så meget til regionerne som før. Dvs. 18 mia. kr.
Tanken bag reformen er, at kommunerne får et større incitament til at forebygge, fordi de fremover kun skal betale i det omfang, deres borgere bruger sundhedsvæsnet. Det gælder på langt sigt, hvor det vurderes at en sundere befolkning vil bruge sundhedsvæsnet mindre.
Men også på kort sigt, hvor man eksempelvis kan se, at der blandt sammenlignelige kommuner og plejehjem er store forskelle i, hvor gode de er til at forebygge genindlæggelser blandt ældre medicinske patienter.
Den kommunale medfinansiering blev indført i 2007.
Hos KL står man fast på støtten til regeringens forslag om at øge kommunernes økonomiske incitamenter til at forebygge ved at gøre den kommunale medfinansiering 100 procent aktivitetsbestemt. Det lægger regeringen op til med et nyt lovforslag, hvor Danske Regioner omvendt advarer om, at det kan øge de samlede sundhedsudgifter.
Selvom KL støtter regeringens planer, mener de dog, at der er to centrale problemer ved lovforslaget, som skal ændres, før KL vil erklære lovforslaget for virkningsfuldt.
For det første skal det sikres, at lovforslaget ikke bare øger de samlede udgifter i sundhedssektoren.
"Hvis kommunerne med en forebyggelsesindsats forhindrer en række indlæggelser og dermed aflaster sygehusene, så bør besparelsen på sygehusene anvendes til at finansiere kommunernes forebyggende indsats," fastslår Jan Olsen, der er cheføkonom i KL, og fortsætter:
"Ellers kan kommunerne ikke finansiere de forebyggende initiativer. Og man risikerer, at regionerne bruger den ledige kapacitet på sygehusene til at behandle andre patienter. På den måde øger man de samlede sundhedsudgifter. Og kommunernes forebyggelsesindsats vil tørre ud, fordi der ikke er penge til at investere i nye tiltag," siger Jan Olsen.
KL ønsker loft
Hidtil har den kommunale medfinansiering kun bestået af et fast beløb og et beløb, der var afpasset efter, hvor meget de enkelte kommuners borgere har benyttet sygehusene. Men den kommunale medfinansiering bliver nu ifølge lovforslaget 100 procent aktivitetsbaseret. Prisen for behandlingerne bliver til gengæld dyrere, så kommunerne samlet set betaler lige så meget til regionerne som før.
Danske Regioner og KL er dog enige om, at det kan øge risikoen for budgetoverskridelser. Højere effektivitet i sygehusene vil nemlig udløse ekstra regninger til kommunerne, der efter den nye model skal betale for det faktiske forbrug.
Regeringen har indført et loft over, hvor meget kommunen skal betale for hver patient under hver indlæggelse. Men KL mener, at budgetusikkerheds-problemet kan løses, ved at der indføres et loft over, hvor meget de enkelte kommuner samlet set kan skulle betale til regionerne.
"Der er et stort fokus på, at kommunerne overholder deres budgetter til punkt og prikke. Men på grund af den økonomiske krise balancerer kommunernes budgetter på en knivsæg. Hvis regionerne behandler flere patienter, end der er budgetteret med, så vil budgetterne ofte skride. Derfor mener vi, at der er behov for, at der kommer et loft over, hvor meget hver kommune kan betale," siger Jan Olsen.
Sundhed
