Kræftens Bekæmpelse: Nogle fagfolk er mere aktivister end oplysende

REPLIK: Som professor har John Brodersen en forpligtelse til at udøve god og videnskabelig baseret faglighed i overensstemmelse med fakta, skriver direktøren i Kræftens Bekæmpelse efter et indlæg fra John Brodersen, der bekymrer direktøren.

Af Leif Vestergaard Pedersen

Direktør i Kræftens Bekæmpelse

I Kræftens Bekæmpelse støder vi ofte på patienter, der føler sig svigtet af deres praktiserende læge. Svigtet, fordi lægen ikke reagerede på patientens bekymringer – og først efter gentagne besøg henviste patienten til videre udredning.

Når kræftsygdommen så afsløres i et sent stadie, er det forståeligt, at patienten føler, at den praktiserende læge ikke har gjort sit arbejde godt nok. Men det er også forståeligt, at selv den bedste praktiserende læge ikke altid kunne gøre det bedre ud fra den pågældendes viden og patientens symptomer.

Men i en række tilfælde skyldes forsinkelsen, at den praktiserende læge har været for sendrægtig, har taget for mange chancer på sin patients vegne eller slet og ret har været en dårlig læge.
 
Derfor er det bekymrende, når professor John Brodersen, der også er praktiserende læge, ikke er helt tydelig, når han i Altinget skriver om ”overforbrug, overbehandling og overdiagnostik i sundhedsvæsenet”.

For hvornår er det ”overforbrug, overbehandling og overdiagnostik” – og hvornår er det rettidig omhu?

Vi må høre fra Brodersen

For os er det for eksempel rettidig omhu at henvise patienter til kræftpakkerne. Og jeg mener faktisk, at det er vigtigt at høre Brodersen bekræfte, at han selv som praktiserende læge henviser relevante patienter til kræftpakkerne, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

I sit indlæg opfordrer John Brodersen Kræftens Bekæmpelse til at bakke de praktiserende læger op i ikke at tage PSA-prøver på raske mænd. En underlig opfordring. Kræftens Bekæmpelse bakker praktiserende læger op i at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og bruge deres egen selvstændige kliniske vurdering.

John Brodersen har tilsyneladende heller ikke hørt efter, når Kræftens Bekæmpelse igen og igen har fremført, at patienterne skal have adgang til al den medicin, der har en dokumenteret effekt – men at vi også argumenterer for, at alt for mange kræftpatienter får alt for megen medicin.

Jeg ved godt, at det er et lidt kompliceret udsagn. Men det handler om, at patienterne altid skal inddrages i deres egen behandling. De skal kende fordele og ulemper, så de selv kan være med til at tage stilling og nogle gange kan sige stop for behandling, selv om lægerne har mere på hylderne.

Lad mig i øvrigt henvise til en undersøgelse fra England, der viser, at kræftpatienterne hos de praktiserende læger, der henviser flest patienter til kræftpakker og lignende, har mindre sandsynlighed for at dø (op imod 12 procent) – sammenlignet med de kræftpatienter, hvis praktiserende læger mere sjældent henviser til kræftpakker.

Der var således en generel lavere mortalitet - (uanset sygdom) og uanset henvisning til kræftpakke eller ej - for kræftpatienter hos de læger, der hyppigst gør brug af kræftpakker.

En balanceret gennemgang

Jeg er enig med John Brodersen i, at tidligere diagnose rent statistisk i sig selv kan forklare noget af en forbedret korttidsoverlevelse, men når det drejer sig om en forbedring i langtidsoverlevelsen, har dette forhold begrænset betydning.

At tilskrive hele forbedringen til dette er fagligt misvisende og decideret farligt for patienterne, fordi synspunktet indebærer, at man bare skal se tiden an, til patienten med sikkerhed er alvorlig syg, og dermed med i en række tilfælde uden udsigt til intenderet helbredende behandling.
 
Det er derfor vigtigt, at John Brodersen i sine overvejelser laver en balanceret og ikke selektiv litteraturgennemgang, når han rapporterer forskningsdata og analyser af de mange data, der foreligger.

Vi ser desværre oftere, at nogle professorer udtaler sig mere som aktivister end sagligt oplysende fagfolk. Som professor i sit fagområde har John Brodersen en særlig forpligtelse til at udøve god og videnskabelig baseret faglighed og vejlede studerende og alment praktiserende læger i overensstemmelse med fakta.

Og allervigtigst; som praktiserende læge at behandle sine patienter i overensstemmelse med de anbefalinger, som foreligger fra Sundhedsstyrelsen.

Forrige artikel Kora: Har vi råd til at bevare produktivitetskravet i sundhedsvæsnet? Kora: Har vi råd til at bevare produktivitetskravet i sundhedsvæsnet? Næste artikel Sundhedsstyrelsen: Tre spørgsmål der kan hjælpe mod overdiagnosticering Sundhedsstyrelsen: Tre spørgsmål der kan hjælpe mod overdiagnosticering