Politikere og fagfolk: Børn i psykisk mistrivsel skal have bedre hjælp

KRONIK: Børn og unge i psykisk mistrivsel skal tilbydes psykologiske behandlingstilbud, der passer til deres behov, så de og deres familier får redskaber og strategier til at tackle angst, depression, uro eller andre svære følelser, skriver debattører.

Af Sophie Hæstorp Andersen (S), Trine Græse (S), Pia Jeppesen, Anne Katrine Pagsberg og Anne Thorup
Se mere i dokumentationsboks til højre

Psykiske sygdomme er folkesygdomme, og de fleste begynder i barndommen. Men hovedreglen er i dag, at mange børn ikke får målrettet hjælp eller behandling, før sygdommen er blevet virkelig alvorlig og ofte invaliderende i hverdagen.

Vi har med andre ord samme tilgang til forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme hos børn og unge, som vi havde til kræft og hjertesygdom for 50 år siden, hvor det var nyt og kontroversielt at behandle de tidlige sygdomsstadier hurtigt og effektivt.  

Det er vigtigt at huske, at de fleste børn og unge i Danmark lever et godt og trygt liv med familie, venner og skole. De leger, lærer og udvikler sig. Hvis noget går skævt i hverdagen, som det sker for os alle indimellem, er der et netværk omkring dem til at støtte op og hjælpe dem ud på den anden side.

Ikke desto mindre viser store danske undersøgelser, at et stigende antal børn og unge rapporterer tegn på psykisk mistrivsel og søger hjælp i kommunerne.

Antallet af børn og unge, der får kontakt til psykiatrien, er fordoblet i løbet af det sidste årti. Aktuelt har 15 procent af alle børn i Danmark haft kontakt til børne- og ungdomspsykiatrien og fået en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år.

Flere unge døjer med psykiske problemer
Vi kan ikke ud fra tallene vide, om børn og unge i Danmark reelt har fået det værre, eller om stigningerne skyldes, at det er blevet lettere at tale om psykiske problemer, så flere søger hjælp, hvor de før ventede og led i stilhed.

Men vi ved, at social angst, et usundt forhold til krop og mad, mild depression eller problemer med uro og opmærksomhed ofte ledsages af øget skolefravær og dårlig skoletrivsel.

Disse børn og unge har en betydeligt øget risiko for senere at udvikle en sværere og mere behandlingskrævende psykisk sygdom, dårligere afgangseksamen fra folkeskolen, dårligere livskvalitet, selvskade, misbrug og sociale vanskeligheder.

Tilbage står spørgsmålet om, hvad vi skal gøre for den voksende gruppe af børn og unge, der ikke har gavn af en hospitalsindsats, men hvor familien og skolen på den anden side ikke kan klare det alene. Den gode nyhed er, at det seneste årti har givet os mere viden om, hvad der virker.

Der findes nemlig effektive psykologiske behandlinger, der viser gavnlige effekter hos børn og unge. Vi ved altså godt, hvad vi skal gøre, men alligevel har de fleste børn i psykisk mistrivsel i dag ikke hurtig og lige adgang til effektiv behandling.

Sundhedsmyndighederne i Danmark og flere andre lande peger på, at der skal tilbydes støtte og behandling af stigende intensitet afhængigt af barnets eller den unges behov. En form for "behandlingstrappe", hvor hvert trin op ad trappen repræsenterer en mere intensiv indsats, og hvor børne- og ungdomspsykiatrien står klar, hvis de første trin viser sig utilstrækkelige.

Det er den eneste bæredygtige model, vi kender, men den er krævende at indføre, blandt andet fordi frontpersonalet som skolelærere, sundhedsplejersker og skolepsykologer, der tager sig af de første indsatstrin, skal kunne vurdere behovet hos børn og familier og selv udføre den første støtte og behandling.

Vi skal gøre op med små, tidsbegrænsede indsatser
Der er risiko for, at de første indsatser er ineffektive, og at barnet går fra trin til trin i systemet, fordi hjælpen kommer for sent og skyder under målet, mens trivslen gradvist forværres. Mange børn henvises i dag direkte til psykiatrien uden først at have modtaget relevante undersøgelser og psykologiske og pædagogiske indsatser i skole og i hjem.

Sådanne henvisninger afvises ofte af psykiatrien, hvormed hjælpen yderligere forsinkes, og barn og forældre står tilbage uden muligheder eller rettigheder. Udrednings- og behandlingsgarantien på 30 dage gælder nemlig ikke, før barnet er visiteret til børne- og ungdomspsykiatrien.  

Med det stigende og nødvendige politiske fokus på sunde børne- og ungeliv og med udsigten til en tiårsplan for psykiatrien med særlig fokus på forebyggelse, står vi foran en unik mulighed.

Udfordringen er nu at blive enig om, hvordan vi sikrer, at alle børn har adgang til effektiv psykologisk behandling på rette niveau. Det kræver, at vi tænker stort, og at vi gør op med de myriader af tidsbegrænsede puljer, små projekter og ujævne indsatser, som har præget billedet de seneste år, hvor effekten er usikker, har social slagside og er umulig at måle på eller skalere op.

Ellers risikerer vi at bekæmpe et stort og vedvarende samfundsproblem med spredte og utilstrækkelige værktøjer – at bekæmpe ilden i et brændende hus med vandpistoler.

Systematisk indsats
Vi vil pege på en anden vej. En vej, hvor vi bygger på de ressourcer, vi allerede har, og hvor problemet tackles systematisk og fremtidssikret. Danmark har en af Europas mest veludbyggede børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingstilbud.

Vi har forskning i verdensklasse og et højt antal speciallæger per indbygger. Samtidig har alle danske kommuner en kæmpe ressource i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) med højtuddannede medarbejdere, der er i tæt daglig kontakt med skoler og daginstitutioner.

Disse to systemer har alt for længe levet side om side, uden i nævneværdig grad at påvirke hinanden. Der mangler nogle trin i trappen til de børn og unge, der er for dårlige til at profitere af PPR's tilbud, men som ikke er så behandlingskrævende, at børne- og ungdomspsykiatrien skal tage over.

Det er ofte til stor frustration for børn og forældre, der har oplevet, at hjælpen har ladet vente på sig og været for ukoordineret eller utilstrækkelig. Det kan vi gøre bedre.

Genkendelighed i behandlingstilbud
Vi foreslår, at kommunerne – i et tæt samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien – opbygger kvalificerede, sammenhængende og ensartede visitations- og behandlingstilbud til familier med børn med mentale helbredsproblemer.

Tilbuddet skal være genkendeligt fra kommune til kommune, så familierne ved, hvad de kan forvente, og der skal indføres servicemål for ventetid og krav til certificering af behandlere.

Målet er, at børn og unge i psykisk mistrivsel tilbydes psykologiske behandlingstilbud, der passer til deres behov, så de og deres familier får redskaber og strategier til at tackle angst, depression, uro eller andre svære følelser.

På mange andre områder, hvor der er solid faglighed og en systematisk indsats, er kommunerne generelt dygtige til at levere – hvad enten det gælder rent drikkevand eller færre huller i tænderne. Hvis kommunerne i hele landet skal tilbyde lettere behandlingsindsatser til børn og unge, skal der investeres.

Kommunerne skal have flere ressourcer og adgang til løbende kompetenceudvikling og supervision af deres medarbejdere. De skal bakkes op af fælles udrednings- og opfølgningsredskaber og kliniske databaser. Alt sammen noget, hvor børne- og ungdomspsykiatrien har enestående muligheder for at bidrage, hvis opgaven bliver veldefineret og den samme på tværs af de 98 kommuner.

Kig på de gode erfaringer
Vi behøver ikke spejde langt efter modellerne – de er der allerede. "Mind My Mind" er et ambitiøst forskningsprojekt, der drives af Psykiatrifonden og Trygfonden i samarbejde med fire kommuner samt børne- og ungdomspsykiatrien i tre regioner.

Projektet evaluerer effekter og omkostninger af hurtig psykologisk hjælp til skolebørn med angst, depressive symptomer og/eller adfærdsvanskeligheder. Programmet understøttes af en fælles infrastruktur for uddannelse og kvalitetssikring.

Sideløbende er regioner og kommuner netop nu i gang med nogle lovende forsøg i de satsninger, der samlet går under den (upræcise) betegnelse "En fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien".

I Region Hovedstaden er syv kommuner og børne- og ungdomspsykiatrien gået i gang med at tilbyde tidlige psykologiske behandlingsindsatser i stor skala til børn og unge i det såkaldte Stime-projekt, der står for en 'Styrket tværsektorielt indsats for børn og unges mentale sundhed'. Det er den rette vej at gå.

Der er viden, gode erfaringer, højt fagligt niveau og stort engagement i det offentlige sundhedssystem. Med en tiårsplan, der for alvor gør op med den spredte fægtning og sætter børn og familiers behov i centrum af et systematisk og forpligtende samarbejde mellem de regionale og kommunale indsatser, har vi en chance for at forbedre udsigterne til et godt liv for tusindvis af børn og unge hvert år.

Forrige artikel Professor: Behandlingsråd bør anbefale guldstandarden for forsøgsordninger  Professor: Behandlingsråd bør anbefale guldstandarden for forsøgsordninger  Næste artikel Unge læger: Drop tvang og indfør matchordning Unge læger: Drop tvang og indfør matchordning