LA: Bureaukratiet suger ilten ud af sygehusvæsenet

REPLIK: Et djøficeret monster suger livskraft, glæde og paradoksalt nok også effektiviteten ud af de danske hospitaler. Pilen peger på os politikere, skriver May-Britt Kattrup, sundhedsordfører for Liberal Alliance og regionsrådskandidat, Region Hovedstaden. 

Af May-Britt Kattrup (LA)
Sundhedsordfører for Liberal Alliance og regionsrådskandidat, Region Hovedstaden

Jeg læste med interesse Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråds, indlæg i Altinget forleden.

Hendes pointer var, at sygeplejersker i dag gav fortabt over for et bureaukratisk vælde, der har grebet så meget om sig, at de mister arbejdsglæden og er langt mindre effektive i deres arbejde. Der skal registreres i et omfang, så medarbejderne mister overblikket og meningen med det hele.

Vil gå udover patienterne
Jeg er helt enig i Gretes pointer, og det er efter min mening et kæmpe problem, for hvis først vi taber sygeplejerskernes tillid til det system, de selv befinder sig i, så mister de gnisten, glæden ved deres faglighed, og det vil også gå ud over patienterne.

Der er skabt et djøficeret monster på sygehusene, som suger livskraft, glæde og paradoksalt nok også effektiviteten ud af sygehusene.

Den unødige dokumentation giver stressede og pressede sygeplejersker. Grete Christensen og Dansk Sygeplejeråd har selv udtalt, at danske sygeplejerskers tid på overflødig dokumentation svarer til cirka 3.000 fuldtidssygeplejersker. Tid, som kunne bruges på patienter i stedet for bevidstløs kontrol af kompetente sygeplejersker.

Vi har nu taget konkrete initiativer til at nedbringe unødvendig dokumentation. Det løser selvfølgelig ikke alle problemer, for det er vidt forgrenet. Men det er en start.

Lad os gå et skridt tilbage og bide problematikken op. I mine øjne skyldes den manglende fokus på patienter tre ting:

1. Bureaukratiet
Når lægerne skal sidde med hovedet begravet i en skærm i stedet for at se på det menneske, som sidder overfor, ja så fjernes fokus fra patienten.

2. Afregningsformen
I dag belønner man antallet af behandlinger, uanset om de er hensigtsmæssige eller ej. For eksempel belønnes en knæoperation, selv om en genoptræning havde været billigere for samfundet og bedre for patienten. Patienter skal ofte møde op fem forskellige dage for fem undersøgelser, samtaler eller lignende, selv om det kunne gøres på en dag. 

Det skyldes, at 2 procent produktivitetskravet udelukkende var baseret på antallet af handlinger uden hensyn til kvaliteten. Det skal ændres – og bliver ændret. Det er nu suspenderet for 2018, og vi skal finde på en bedre måde at styre sundhedsvæsenet. 

Effektivisering er fortsat vigtig, men det skal give mening og skabe bedre forhold ikke dårligere forhold. Og effektiviseringsgevinster skal blive i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne.

3. Regionernes prioritering
Det største problem er dog regionernes prioritering af midlerne til sundhedsvæsenet. Selvom man i årevis har skreget på flere varme hænder, så har regionerne i stedet prioriteret penge til administrative medarbejdere. Over de sidste 10 år er administrative årsværk steget med 30 procent, mens antallet af sundhedspersoner kun er steget med 8 procent. Altså er det administrative personale vokset fire gange mere end det sundhedsfaglige.

Især i Region Hovedstaden er det eksploderet med 2,2 milliarder kroner fra 2011 til 2015. Dette kan vi ikke bestemme fra Christiansborg, da det er regionernes opgave og ansvar. Derfor stiller jeg også op til Region Hovedstaden for at følge ansvaret til dørs.

Forrige artikel Lægelig direktør: Sygehusene skal tættere på borgerne Lægelig direktør: Sygehusene skal tættere på borgerne Næste artikel Bedre Psykiatri til KL: I må se at komme på banen Bedre Psykiatri til KL: I må se at komme på banen