Læge: Halvdelen af de praktiserende læger er udbrændte. Men det kan tre initiativer lave om på

Hvor politikerne generelt ellers har fejlet i netop det, så vil jeg gerne præsentere en række områder, hvori man kan skabe en betydelig aflastning blandt de opgaver, som aktuelt ligger hos de praktiserende læger.

Størstedelen af ændringerne kan endda foretages uden de store omkostninger for det generelle sundhedsvæsen og vil frigive en del flere ressourcer til de mere syge. 

Ønsker matcher ikke retningslinjer

Private sundhedsforsikringer skal adskilles fra det offentlige system.

Efter de private sundhedsforsikringers indtog, har der været et jævnt stigende antal kontakter fra patienter, som tager kontakt for at udnytte deres sundhedsforsikring for at få en specifik ydelse, såsom scanninger, terapiforløb, diætist og så videre.

Ofte harmonerer disse ønsker ikke med faglige retningslinjer, eller også er det ikke ydelser, leveres i det offentlige system.

Forsikringsselskaberne er dog sjældent en medspiller i forløbet, da patienterne oftest er sendt afsted med det formål at "få din læge til at lave henvisning/udtalelse", inden forsikringsselskaberne gør mere.

Det giver oftest konflikter, når vi ikke kan opfylde de forventninger, forsikringsselskaberne stiller. Samtidig er det specifikt på sundhedsforsikringerne et underligt hybridsystem, der er oprettet, hvor det offentlige system skal bistå med en evaluering af en skade for private forsikringer.

Det findes på ingen andre områder. 

Større krav til lægerne

Opfølgning på undersøgelser skal ligge hos ordinerende læge/afdeling.

I takt med at flere private undersøgelser tilkøbes, såsom helkropsscanninger og brede blodprøvepakker, er det også forventeligt med flere tilfældige fund, som alt andet lige kræver, at der tages stilling til de fund, til trods for at størstedelen af dem er helt ufarlige.

Her bliver patienten oftest sendt til de praktiserende læger for svar. Problemet er, at vi sjældent er bekendte med forudsætninger for undersøgelserne og derfor har dårligere mulighed for at tage stilling til det.

Jeg har endnu til gode at høre en fornuftig grund, når jeg har spurgt til årsagen til, at chefen skal bruge en lægeerklæring.

Daniel Sindhøj
Speciallæge i almen medicin, Lægerne Sindhøj og Moltke

Derfor burde der efter min mening være større krav til, at den læge, som igangsætter undersøgelsen, også har ansvaret for at vurdere og planlægge udredning.

Formodentlig vil det også give en større kontinuitet for patienterne, som undgår at blive kastet rundt blandt flere aktører. 

Jeg er ikke arbejdspladsens bogholder

Arbejdsmarkedets krav til lægeerklæringer ved sygdom skal indskærpes.

Ved kortere- og længerevarende sygdom er det ikke sjældent, at vi mødes af patienter, som af arbejdsgiver er blevet bedt om at fremskaffe en lægeerklæring.

Jeg har endnu til gode at høre en fornuftig grund, når jeg har spurgt til årsagen til, at chefen skal bruge en lægeerklæring. Oftest er forklaringen, at de skal bruge det til at dokumentere, at de har været syge.

Der må jeg erklære, at jeg ikke er arbejdspladsernes bogholder.

I langt de fleste tilfælde er disse anmodninger rent nonsens, da de ikke er krævet for hverken refusionsmulighederne eller i loven. For så vidt kan der, jævnfør lovgivning, kun angives om vedkommende, at denne har sygemeldt sig med gyldig grund.

Så enten har arbejdspladserne ikke styr på lovgivningen på området (hvilket de er forpligtet til), eller også har de ikke tillid til deres ansatte.

Alt andet lige er det en stor belastning for de praktiserende læger. Særligt når arbejdsgiver, i strid med funktionærloven, afkræver lægeerklæringer med ned til en dags frist, hvilket i praksis betyder, at der skal bruges tider, som ellers er allokeret til akut syge patienter.

Initiativer vil frigive tid

Dosispakning skal ikke lægeordineres.

Over de seneste år er der tilkommet mulighed for, at medicin kan dosispakkes til 14 dages perioder via apoteket.

Af uransagelige årsager er det besluttet, at denne løsning skal lægeordineres, hvis en patient ønsker dette. 

Jeg har aldrig tidligere haft behov for at vurdere, hvorvidt udskrevet medicin udleveres i blisterpakninger, glas eller sågar skal doseres af plejepersonale, hvorfor det undrer, at jeg skal involveres i, om det pakkes i dagsposer.

Med en lægeordination følger også et ansvar, hvorfor det oftest er en relativt tidstung opgave at tage stilling, blandt andet fordi de digitale systemer spiller dårligt sammen med den type af ordination.  

Overordnet vil de nævnte initiativer altså kunne frigive ret meget tid hos de praktiserende læger.

Tid, der kan aflaste et i forvejen presset system.

Tid, der i stedet kan bruges til mere meningsfyldt lægearbejde.

Tid, der kan bruges til at behandle syge patienter.