Forskergruppe: Værsgo, Løhde. Her er vores bud på Danmarks kommende folkesundhedslov

Kapitel 1: Formål og definition

§ 1. Lovens formål er at styrke folkesundheden i Danmark gennem strukturel forebyggelse, sundhedsfremme og reduktion af social og geografisk ulighed i sundhed.

Vi håber, at den kommende folkesundhedslov kan blive anledning til at genstarte den politiske diskussion om forebyggelse.

Camilla Palmhøj Nielsen, Thomas Maribo, Finn Breinholdt Larsen og Jes Bak Sørensen
Hhv. forskningchef, forskningsleder og seniorforskere ved DEFACTUM

Stk. 2. Strukturel forebyggelse forstås i denne lov som ændringer af samfundets rammer, normer og vilkår, herunder lovgivning, afgifter, regulering, byplanlægning og andre strukturelle tiltag, der fremmer sunde valg og begrænser risikofaktorer.

Stk. 3. Folkesundhed forstås som flere gode leveår for hele befolkningen, defineret som år med godt selvvurderet helbred, god funktionsevne, uden langvarig sygdom og med godt mentalt helbred.

Stk. 4. Loven har særligt fokus på at reducere social ulighed i sundhed ved at sikre de største forbedringer i sundhed i befolkningsgrupper med færrest ressourcer og størst sundhedsudfordringer.

Derfor skal indsatser efter denne lov prioritere forebyggelse, der især gavner borgere i en social sårbar situation, herunder personer med kort uddannelse, lav indkomst, psykisk sårbarhed, arbejdsløshed eller minoritetsetnisk baggrund.

Kapitel 2: Grundprincipper

§ 2. Arbejdet efter denne lov skal bygge på følgende principper:

1. Strukturel forebyggelse som fundament. Lovgivning, regulering og økonomiske styringsinstrumenter skal aktivt fremme sunde valg.
2. Sundhed i alle politikker. Folkesundhed skal integreres i beslutninger på tværs af sektorer, politik- og forvaltningsområder.
3. Evidens- og videnbaserede indsatser.
4. Indsatser målrettet befolkningsgrupper og områder med størst behov.
5. Fælles ansvar mellem stat, regioner og kommuner, samt med inddragelse af borgere, civilsamfund, erhvervsliv m.f

Kapitel 3: Statens rolle og strukturel forebyggelse

§ 3. Staten har det overordnede ansvar for at sikre, at lovgivning og regulering bidrager til at forbedre folkesundheden.

Lad folkesundhedsloven blive den omvendte ølkasse: et sted hvor visionære politikere kan stille sig op og tale om, hvordan vi sammen kan skabe rammerne for et sundere og bedre liv.

Camilla Palmhøj Nielsen, Thomas Maribo, Finn Breinholdt Larsen og Jes Bak Sørensen
Hhv. forskningchef, forskningsleder og seniorforskere ved DEFACTUM

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om:

1. Afgifter, minimumspriser og regulering af produkter med dokumenteret sundhedsrisiko, herunder tobak, nikotinprodukter, alkohol og sukkersødede drikkevarer.
2. Krav til markedsføring, emballering, tilgængelighed og salg af sundhedsskadelige produkter.
3. By- og boligplanlægning, transport og dagligvareudbud, der fremmer fysisk aktivitet, mental trivsel og sunde kostvaner.

Stk. 3. Staten skal sikre, at forebyggelse prioriteres ligeværdigt med behandling i sundhedspolitikken.

Stk. 4. Ministeren skal sikre, at sundhed prioriteres på tværs af ministerier, forvaltnings- og politikområder, herunder at befolkningens sundhed sidestilles med økonomiske hensyn.

Kapitel 4: Nationale mål og lokal implementering

§ 4. Regeringen fastsætter nationale mål for folkesundheden, herunder mål for middellevetid, gode leveår og reduktion af social ulighed i sundhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en lokal folkesundhedsplan hvert fjerde år. Planen skal bygge på nationale mål, lokale data og faglige vurderinger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kommuneplaner, budgetlægning og sektorstrategier.

Stk. 4. Regionsrådet skal udarbejde en regional folkesundhedsplan hvert fjerde år. Planen skal koordinere regionale sundhedsfremmende og forebyggende indsatser med kommunernes folkesundhedsplaner og understøtte reduktion af social ulighed i sundhed.

Stk. 5. Regionsrådet skal sikre, at regionens sundhedsvæsen aktivt fremmer strukturel forebyggelse, herunder gennem patientrettede indsatser, samarbejde med kommunerne og brug af regionale data.

Stk. 6. Sundhedsrådene fungerer som samarbejdsorgan mellem region og kommuner. De har ansvar for at koordinere udarbejdelsen og implementeringen af folkesundhedsplaner og sikre sammenhæng mellem strategiske og operationelle indsatser på tværs af forvaltningsniveauer.

Kapitel 5: Økonomi, organisering og samarbejde

§ 5. Kommunerne, regionerne og sundhedsrådene har ansvaret for den lokale implementering af folkesundhedsindsatser.

Vi har som samfund brug for at fremme sundheden til gavn for alle.

Camilla Palmhøj Nielsen, Thomas Maribo, Finn Breinholdt Larsen og Jes Bak Sørensen
Hhv. forskningchef, forskningsleder og seniorforskere ved DEFACTUM

Stk. 2. Staten, regionerne og kommunerne skal sikre en langsigtet og stabil finansiering til strukturel forebyggelse og folkesundhedsindsatser på tværs af sektorer.

Stk. 3. Regionerne og kommunerne skal inddrage civilsamfund, erhvervsliv og forskningsinstitutioner i partnerskaber om folkesundhed.

Stk. 4. Regionerne har ansvar for at understøtte kommunernes arbejde gennem faglig rådgivning, vidensdeling og monitorering. Regionerne skal desuden bidrage til partnerskaber på tværs af sektorer.

Stk. 5. Sundhedsrådene skal fungere som samarbejdsfora, hvor region og kommuner udvikler, planlægger og følger op på fælles folkesundhedsindsatser. Sundhedsrådene understøtter partnerskaber og fungerer som både strategisk rådgiver og operativ koordinator.

Kapitel 6: Ekspertudvalg, viden og opfølgning

§ 6. Der nedsættes et nationalt ekspertudvalg for folkesundhed, der rådgiver ministeren herunder anbefaler konkrete mål for folkesundheden. Samtidig skal kommuner og regioner have adgang til relevante sundhedsdata til brug for lokal prioritering og evaluering.

Endelig skal ministeren skal hvert andet år aflægge en folkesundhedsredegørelse til Folketinget om udviklingen i befolkningens sundhed og effekten af lovgivningens strukturelle forebyggelsestiltag.

Stk. 2. Ekspertudvalget skal sammensættes, så det er geografisk dækkende for hele Danmark og samtidig repræsenterer bred faglighed, herunder sundhed, økonomi, uddannelse, bolig, byplanlægning og civilsamfund.

Stk. 3. Udvalget udarbejder hvert andet år en folkesundhedsprofil og anbefaler politiske tiltag på baggrund af folkesundhedsprofilen, herunder strukturel regulering.

Stk. 4. Kommunerne og regionerne skal i regi af sundhedsrådene opstille indikatorer i folkesundhedsplanerne og årligt redegøre for status.

Stk. 5. Data, monitorering og evaluering skal på statsligt, regionalt og kommunalt niveau anvendes til læring og kvalitetssikring og ikke alene til kontrol.

Genstart diskussion om forebyggelse

Det var de tørre paragraffer. Men lad det ikke blive ved dem. Vi håber, at den kommende folkesundhedslov kan blive anledning til at genstarte den politiske diskussion om forebyggelse.

Når man følger debatten, kunne man let få indtryk af, at forebyggelse mest handler om ”at tage noget fra nogen”. I virkeligheden handler det om at give noget til nogen – længere liv, bedre liv, færre belastende behandlinger og mere livskvalitet i hverdagen.

Lad folkesundhedsloven blive den omvendte ølkasse: et sted hvor visionære politikere kan stille sig op og tale om, hvordan vi sammen kan skabe rammerne for et sundere og bedre liv.

Politisk mod handler i den forbindelse ikke om, hvem der tør indføre den mest restriktive lovgivning, men om at turde sætte ord på de muligheder, vi som samfund har for at fremme sundheden til gavn for alle.