Ung læge: Hverken politisk pres eller økonomiske incitamenter får nyuddannede til at flytte

Rekrutteringen af fremtidens praktiserende læger skal derfor ske i en livsfase, hvor det reelt er muligt for lægerne at flytte, og allerede før de starter på speciallægeuddannelsen i almen medicin.

1.500 læger er ikke nok

Det er ikke nok at uddanne 1.500 flere speciallæger i almen medicin de kommende 10 år for at opnå den lægedækning, der er bebudet i sundhedsreformen.

Der skal også tages højde for afgangen af praktiserende læger, som PLO anslår til at være 150-160 læger per år.

Det betyder, at vi skal uddanne mindst 3.000 nye speciallæger i almen medicin inden 2035. Samtidig skal vi sikre, at de nyuddannede speciallæger i sidste ende vælger at nedsætte sig som praktiserende læger.

En politisk strategi, der presser læger til at flytte i en livsfase, hvor de er ganske etablerede, kan skabe lægeflugt mod alternative karriereveje.

I stedet for at risikere dette, skal vi derimod skabe attraktive arbejdsvilkår med fleksibilitet for praktiserende læger. 

I dag har vi desuden en udfordring med overhovedet at få besat hoveduddannelsesstillingerne i almen medicin. Aktuelt besættes omkring 80 procent af de 350 årlige hoveduddannelsesstillinger på landsplan.

I Region Sjælland – som er hårdest ramt af lægemangel – besættes kun halvdelen. Det viser, at vi må tænke nyt i rekrutteringen, især i de regioner, hvor der er størst behov. Lægerne skal ikke blot kunne se frem til et godt arbejdsliv som praktiserende læger, men også 4,5 gode år under hoveduddannelsen.

Tidlig og håndholdt rekruttering

Hvordan når vi i mål? Først og fremmest skal antallet af hoveduddannelsesstillinger hæves til mindst 400 årligt, fordelt efter behovet for praktiserende læger, og vi skal vigtigst af alt gøre dem attraktive for yngre læger. 

Økonomiske incitamenter alene er ikke tilstrækkelige til at få læger til at flytte langt – og endnu mindre til at få dem til at blive.

Derfor er der behov for en håndholdt rekrutteringsindsats, hvor hoveduddannelsesforløbene tilpasses den enkelte læges behov. Nogle læger ønsker et forløb med lokal forankring og begrænset pendling, mens andre ønsker pendlerordninger eller fleksibilitet som forskningsdage eller deltid.

Vi når ikke i mål ved blot at presse lægerne væk fra de store byer. Det kræver en tidlig og målrettet rekrutteringsindsats.

Malene Nepper
Læge og formand, Forum for Yngre AlmenMedcinere (FYAM)

For at tiltrække yngre læger til yderområderne skal vi lytte til deres ønsker og stille de nødvendige vilkår til rådighed. 

Samtidig skal det være lettere at flytte under den 4,5-årige hoveduddannelse, hvilket i dag er svært, måske på grund af regionale forskelle i uddannelsens opbygning. Vi bør helt oplagt sikre relevant merit for tidligere hospitalsstillinger, der tilsvarer elementer i hoveduddannelsen.

Det kan forkorte uddannelsen med minimum seks måneder for den enkelte, gøre almen medicin mere attraktivt for erfarne læger at vælge, samt udgøre et reelt bidrag til at skaffe flere speciallæger hurtigere.  

Tiden er nu 

Sundhedsreformen er en historisk chance for at styrke almen praksis, men ambitionerne kræver konkret handling.

Hvis vi ikke tager rekrutteringsopgaven alvorligt, risikerer vi, at målet om mindst 1.500 flere praktiserende læger i 2035 forbliver fugle på taget.

Det vil true almen praksis’ rolle som sundhedsvæsenets fundament og gatekeeper til resten af sundhedsvæsnet. 

Vi når ikke i mål ved blot at presse lægerne væk fra de store byer. Det kræver en tidlig og målrettet rekrutteringsindsats, mens lægerne stadig er i en mobil livsfase.

Tiden er inde til at handle – og sikre, at fremtidens sundhedsvæsen både har hænderne og hjertet på rette plads.