Debat

Lægeforeningen: Ja, sundhedsudgifterne stiger - men sundhedsvæsenet er stadig underfinansieret

Når Altinget i en analyse fremhæver den store vækst i sundhedsudgifter, skal det ses i forhold til realvæksten og ikke mindst i forhold til en stigende andel af ældre i befolkningen, skriver Camilla Noelle Rathcke. 

I stort set hele det forgangne årti har realvæksten i sundhedsvæsenets økonomi årligt ligget på omtrent én procent. Faktisk er det tvivlsomt, om det overhovedet kan betegnes som ”vækst”, fordi det demografiske træk i sig selv opbruger de midler, skriver Lægeforeningens formand. 
I stort set hele det forgangne årti har realvæksten i sundhedsvæsenets økonomi årligt ligget på omtrent én procent. Faktisk er det tvivlsomt, om det overhovedet kan betegnes som ”vækst”, fordi det demografiske træk i sig selv opbruger de midler, skriver Lægeforeningens formand. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Camilla Noelle Rathcke
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget bragte forleden en interessant analyse af sundhedsområdet som politisk kampplads. Analysen kommer langt omkring. Også om økonomien i sundhedsvæsenet, hvor der skrives, at ”danskernes massive fokus på et velfungerende sundhedsvæsen har dog for længst sat gang i et politisk kapløb om at love flest penge.”

Det fremhæves desuden, at sundhedsudgifterne steg med 46 procent fra 2000 til 2017, mens de samlede offentlige udgifter i samme periode kun steg med 19 procent. 

Det er ganske vist, at der tit gives store løfter. Det er heller ikke forkert, at udgifterne til sundhed er steget. Men man kan ikke nøjes med at beskrive overfladen, for når det fremstilles sådan, forledes man som læser til at tro, at der investeres mere end rigeligt med midler i sundhedsvæsenet.

Sådan forholder det sig desværre ikke. Tværtimod er sundhedsvæsenet blevet underfinansieret i omtrent et årti, og disse faktiske forhold hører med til det samlede billede, når man beskriver sundhedsvæsenets økonomi mere i dybden.

Fornuftige investeringer i 00’erne, underfinansiering i 10’erne

I 00’erne før finanskrisen blev der investeret i et markant løft af sundhedsvæsenet. Mellem 2000-2009 var realvæksten i sundhedsvæsenets økonomi på mere end tre procent årligt. Det var solide investeringer, som gjorde det muligt at få bugt med lange ventelister og højne kvaliteten af behandling af kræft- og hjertesygdomme med mere.

Antallet af ældre over 80 år fordobles fra omkring 282.000 i dag til 571.000 over de næste 25 år

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen

Men i stort set hele det forgangne årti har realvæksten i sundhedsvæsenets økonomi årligt ligget på omtrent én procent. Faktisk er det tvivlsomt, om det overhovedet kan betegnes som ”vækst”, fordi det demografiske træk (eksempelvis flere ældre, som får behov for flere behandlinger og mere pleje) i sig selv opbruger de midler.

Flere sundhedsøkonomer har – på linje med Lægeforeningen - tidligere slået fast, at der var tale om decideret underfinansiering af sundhedsvæsenet i omtrent et årti.

Dette er faktisk også beskrevet i Altinget af eksempelvis professor og sundhedsøkonom, Kjeld Møller Pedersen, der peger på en underfinansiering på cirka et procentpoint per år fra 2010 til 2018. 

Uholdbar underfinansiering

Det er væsentlige fakta at have med, når emnet er sundhedsvæsenets økonomi. På samme måde er det også væsentligt, at antallet af ældre over 80 år fordobles fra omkring 282.000 i dag til 571.000 over de næste 25 år. Og omtrent 1,5 millioner – cirka 25 procent – af befolkningen vil være over 65.

Det er glædeligt, at flere lever længere. Man skal blot også huske, at mange lever længere med flere kroniske sygdomme, som der skal være råd til at behandle og håndtere i samspil mellem almen praksis, speciallægepraksis, sygehuse og kommuner.

Forestillingen om, at sygehusene skal lave mindre, er en illusion

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen

Flere opgaver skal kunne håndteres udenfor sygehusene. Dertil kommer at mange flere ældre også fortsat får behov for behandling på specialiseret niveau på sygehusene, så forestillingen om, at sygehusene skal lave mindre, er en illusion. Det kræver store investeringer.

Hertil kommer de nødvendige udgifter til nye teknologier og behandlinger, som kan redde og forbedre liv, men som samtidig også rutinemæssigt slår bunden ud af budgetterne.

Der er således behov for at gøre op med underfinansieringen og i stedet give et langsigtet økonomisk løft af sundhedsvæsenet.

Det er nødvendigt, hvis ikke det stigende antal patienter skal opleve, at de simpelthen får et ringere sundhedsvæsen over tid. Og det er ikke mindst nødvendigt i forhold til en sundhedsreform, der også peger på behovet for ensartede sundhedstilbud på et vist kvalitetsniveau i kommunerne, hvilket kræver investeringer til blandt andet kompetenceløft.

Derfor er det ikke nok kun at belyse, hvordan udgifterne til sundhed har udviklet sig i en given periode. Man er nødt til at se på det samlede billede og ikke mindst mængden af opgaver og patienter, der skal tages hånd om.

Ikke kun nu, men også på den lange bane, hvor der kun bliver flere opgaver for både almen praksis og speciallægepraksis, kommuner og sygehuse – og hvor vi naturligvis forventer, at vi skal levere kvalitet i behandlingen til alle borgere.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Noelle Rathcke

Formand, Lægeforeningen, overlæge, ph.d., Herlev-Gentofte Hospital
cand.med. (Københavns Uni. 2003), ph.d. (Københavns Uni. 2010), speciallæge i Intern medicin, Endokrinologi 2019

Kjeld Møller Pedersen

Professor emeritus, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00