Professorer og ledende overlæge: Patienterne betaler prisen, når industrien finansierer lægers efteruddannelse

Salgsstande og subtil påvirkning

Man har politisk de facto valgt at lægge en væsentlig del af denne opgave hos industrien. Dermed bliver indholdet afhængigt af, hvad der er kommerciel interesse i. 

Ingen kan klandres for at have undervist eller deltaget i industrifinansieret undervisning. Der er ikke et reelt alternativ for de fleste. Men det alternativ skal skabes. Industrien kan stadig inviteres med​,​ når det er relevant, men prioritering af indhold og undervisere skal styres af faglige behov.  

Læger, der underviser på industriens kurser og foredragsholderne på konferencerne er kompetente, og deltagerne kan selvfølgelig forholde sig kritisk til den information, de præsenteres for. Men det løser desværre ikke problemerne.  

Lægernes efteruddannelse står og falder i dag ofte med, hvad industrien ønsker at betale for.

Karsten Juhl Jørgensen, Anders Perner og Susanne Axelsen
Hhv. professor, Cochrane Danmark, SDU, professor og overlæge, Rigshospitalet, KU, ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital

Efteruddannelse kan foregå ved, at industrien finansierer deltagelse på internationale konferencer. De finansieres ofte af firmaerne gennem sponsorater.

Firmaerne er til stede med salgsstande, uddeler merchandise, inviterer på middage og arrangerer såkaldte satellitsessioner, der ikke er en del af det egentlige program, hvor nye produkter kan præsenteres.  

Anden efteruddannelse foregår på kurser i Danmark eller udlandet, hvor programmet sammensættes af firmaernes salgsmedarbejdere, som bestemmer​,​ hvilke undervisere, der inviteres. 

Disse medarbejdere måles efterfølgende på, om salgstallene er steget. Der er sjældent tale om direkte reklame for enkelte produkter. Påvirkningen er oftest subtil, hvilket er en forudsætning for effekten.  

Både kursernes fokus, hvilke specialer der inviteres og valg af undervisere vil være påvirket af kommercielle interesser. Fokus er på farmakologisk behandling, selvom alternativer måske kunne være lige så effektive. 

Politisk ansvar er nødvendigt

Prioriteringen af specialer med kommerciel interesse giver også en ulige adgang til efteruddannelse, selvom den er lige vigtig for alle. Nye behandlinger fremhæves, selvom disse ikke altid er bedre eller sikrere end gamle. 

​Et studie ​publiceret tidligere i år i Lancet ​påviste, at ny medicin i gennemsnit er blevet så dyr og tilbyder så små fremskridt, at den fortrænger større helbredseffekter, som man kunne opnå med eksisterende behandlinger.   

Kurserne kan også være med til at forme vores opfattelse af sundt og sygt, enten ved at udvide sygdomsdefinitioner eller ved at skabe nye diagnoser, uden at det nødvendigvis giver mere sundhed. 

Der er brug for, at der politisk afsættes nye midler til efteruddannelse. 

Karsten Juhl Jørgensen, Anders Perner og Susanne Axelsen
Hhv. professor, Cochrane Danmark, SDU, professor og overlæge, Rigshospitalet, KU, ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital

Der er sjældent incitament for at gå i dybden me​d​ emner som behandlingsophør, udtrapning, overdiagnostik og overbehandling.  

Lægernes efteruddannelse står og falder i dag ofte med, hvad industrien ønsker at betale for. Det bør i stedet være afdelingernes og de enkelte lægers behov, der bestemmer indholdet.  

Lægers efteruddannelse skal betragtes som nødvendig vedligeholdelse og optimering af virksomheden, på linje med vedligeholdelse af bygninger og indkøb af nyt apparatur. Det er en investering, som med tiden både vil give bedre patientbehandling og være en overskudsforretning. 

Udgiften til at sende personalet på konferencer og kurser kan synes stor, men det er småpenge i forhold til medicinudgifterne, som den industrifinansierede undervisning bidrager til at øge.  

Det er ikke rimeligt, hvis udgifterne til efteruddannelse skal tages fra de ansattes lønpulje, som det ville være tilfældet, hvis den blev en del af de afsatte midler til overenskomsten. De ansatte skal jo heller ikke betale for andre vedligeholdelsesudgifter.  

Der​for​ er der brug for, at der politisk afsættes nye midler til efteruddannelse af både læger og andet sundhedspersonale. Det er et rimeligt krav som offentligt ansat, at arbejdsgiver betaler, og at man ikke behøver at være afhængig af kommercielle interesser. 

Patienterne betaler prisen

Allerede i dag finansieres efteruddannelsestilbud i Region Syddanmark af offentlige midler, og i Region Nord bruges midler til efteruddannelse til at fastholde medarbejdere. 

Midlerne findes altså og kan tiltrække folk til områder, hvor de mangler. Mulighed for efteruddannelse er nemlig attraktivt for vores mange dygtige og engagerede sundhedsmedarbejdere. 

Samarbejde mellem læger og industri er værdifuldt, når det gælder forskning og udvikling af ny behandling, som tilbyder reelle fordele for patienterne. Men industrien skal ikke bestemme, hvem der skal efteruddannes og i hvad.  

Patienterne betaler i dag prisen for, at det offentlige sundhedsvæsen ikke finansierer efteruddannelse, i form af suboptimal behandling – og skatteborgerne får en unødvendig ekstraregning.

Det handler grundlæggende om at sikre patienterne den rigtige behandling, at vi arbejder os hen imod et bæredygtigt sundhedsvæsen, og at vi værner om befolkningens tillid til det offentlige sundhedsvæsen.