Bliv abonnent
Annonce
Debat

K-ordfører og direktør i replik: Drop skyttegravskrigen på fertilitetsområdet. Alle vinder på en behandlingsgaranti

Vi har ikke brug for mytedannelse eller udokumenterede, ideologiske "synsninger" i denne debat. Der er derimod brug for datadrevne og evidensbaserede argumenter, så politikerne kan træffe beslutninger om fremtidens fertilitetsbehandling på et oplyst grundlag, skriver Per Larsen og Svend Lindenberg.
Vi har ikke brug for mytedannelse eller udokumenterede, ideologiske "synsninger" i denne debat. Der er derimod brug for datadrevne og evidensbaserede argumenter, så politikerne kan træffe beslutninger om fremtidens fertilitetsbehandling på et oplyst grundlag, skriver Per Larsen og Svend Lindenberg.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix og pressefoto
14. november 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Morten Rønn Petersen, Kasper Aaboe og Anja Pinborg har i Altinget kritiseret vores forslag om at indføre en behandlingsgaranti på fertilitetsområdet, da de ønsker en mere ensidig prioritering af de offentlige klinikker.

Med en behandlingsgaranti vil det private dog have bedre mulighed for at aflaste det offentlige, hvormed ventetiderne kan blive reduceret – uden at gå på kompromis med kvaliteten eller svække uddannelses- og forskningsindsatsen på fertilitetsområdet.

Fertilitetsbehandling er en højaktuel samfundsdiskussion, da Danmark ligesom mange andre lande har en udfordring med lave børnetal. De seneste tal viser, at fertiliteten fortsat er faldende og i 2024 lå fertilitetskvotienten på 1.465, svarende til 1,46 barn per kvinde. Hvis fertiliteten forbliver på 1,5 barn per kvinde, vil BNP i 2080 være 629 milliarder kroner lavere, og der vil mangle 340.000 beskæftigede.

Læs også

Balance mellem det private og offentlige

I dag fødes hvert tiende barn i Danmark med hjælp fra fertilitetsbehandling, og omkring hver fjerde enlige eller par, der ønsker at få børn, oplever fertilitetsudfordringer. Det er af samme grund positivt, at fertilitetsbehandling for alvor er kommet på den politiske dagsorden.

Regeringen har flere gange de seneste to år udvidet adgangen til fertilitetsbehandling. Senest har aftalepartierne bag finansloven for 2026 fordoblet antallet af fertilitetsforsøg til barn nummer to fra tre til seks.

Disse nye muligheder koblet med den betydelige efterspørgsel efter fertilitetsbehandling betyder dog også, at ventelisterne i det offentlige – som i dag ligger i gennemsnit ligger på 7,2 uger og nogle steder er helt oppe på 16 uger – forventeligt vil stige yderligere, især hvis vi skal knække kurven for de faldende fødselsrater.

Læs også

Denne enorme udfordring kræver, at vi prioriterer en god balance mellem de offentlige og private tilbud, så ressourcerne i det private bliver udnyttet og offentlige klinikker ikke bliver overbebyrdet med lange ventetider til følge. En oplagt løsning er indførslen af en behandlingsgaranti, der giver flere muligheder for finansieret behandling på private fertilitetsklinikker.

Det anerkendes også i den førnævnte replik til vores kronik, hvor skribenterne medgiver, at en behandlingsgaranti vil hjælpe fertilitetspatienter hurtigere i behandling.

Der er derfor ingen grund til at føre unødvendige skyttegravskrige mellem det offentlige og private på fertilitetsområdet. Tværtimod er der brug for, at vi fortsætter og bygger videre på det gode set up, vi har i dag, hvor de private klinikker understøtter det offentlige og letter presset på kapaciteten.

Det underminerer hverken den offentlige forskning eller uddannelse, men skaber et smart og komplementært system, der giver bedre vilkår for patienterne.

Beslutninger på oplyst grundlag

Samtidigt har vi ikke brug for mytedannelse eller udokumenterede, ideologiske "synsninger" i denne debat. Der er derimod brug for datadrevne og evidensbaserede argumenter, så politikerne kan træffe beslutninger om fremtidens fertilitetsbehandling på et oplyst grundlag.

Derfor følger her for god ordens skyld nogle centrale fakta til at underbygge diskussionen:

  • I 2023 blev 22.600 fertilitetsbehandlinger foretaget på private klinikker, mens 14.400 blev foretaget på offentlige klinikker. Det understreger, at de private klinikker i dag spiller en helt central rolle i vores fertilitetsbehandling og har en stor mængde ressourcer, som kan komme patienterne til gavn.
  • Der er et betydeligt besparelsespotentiale ved at lægge fertilitetsbehandling ud til de private.
  • De private klinikker foretager i dag både uddannelses- og forskningsarbejde. Samtidigt har meget af den forskning, der finder sted i det offentlige ikke direkte berøring med behandlingen, og uddannelsesindsatsen i det offentlige er allerede ved at blive udfaset. Ved at prioritere både det private og offentlige bliver uddannelse og forskning i fertilitet altså ikke nedprioriteret - tværtimod.

Vi ønsker hermed at bidrage konstruktivt til en faktabaseret og nuanceret debat om, hvordan vi bedst kan imødegå fertilitetsudfordringen og sikre bedre behandlingstilbud - både for dem, der ønsker at blive forældre, og for vores samfunds fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026