K-ordfører og gynækolog foreslår behandlingsgaranti: Folketinget skal være fødselshjælper

Per Larsen
Regionsrådsmedlem (K), Region Nordjylland, fhv. MF (K)
Svend Lindenberg
Direktør, Copenhagen Fertility Center, professor emeritus, dr. med
Familien Danmark skal være større. De seneste tal viser at fertiliteten endnu engang er faldet fra 1,49 i 2023 og til 1,46 børn per kvinde i 2024. Det er både alvorlige og alarmerende tal.
Dem er vi nødt til at reagere på.
Arbejdsliv, karriere, uddannelse og børn er ikke hinandens modsætninger. Ofte er de tre førstnævnte dog en mere eller mindre indirekte årsag til, at flere danskere vælger at stifte familie senere i livet.
De faldende fødselstal betyder, at vi over generationer bliver færre i fodboldklubberne, på legepladserne og på arbejdsmarkedet.
Samfundsøkonomisk presser det den danske velfærdsstat, hvor vi lever længere og bliver flere ældre. Vi kommer med andre ord til at mangle flere hænder i den arbejdsdygtige alder i fremtidens Danmark.
Det er heldigvis ikke en udfordring, der er uoverkommelig. Det kræver, at vi investerer i fremtiden, bruger al den kapacitet vi har til rådighed, og vælger de tiltag, der giver flest levendefødte.
I 2080 er vi 340.000 færre fuldtidsbeskæftigede ved en fertilitet på 1,5 børn. I 2024 var tallet 1,46 barn per kvinde, så derfor kan vi ikke vente med at handle.
Et samfund, hvor der er stabilitet i befolkningen og opretholder befolkningstallet, kræver en fertilitet på 2,1 barn i gennemsnit per kvinde. Samfundsøkonomisk er det en god investering at prioritere tilvejebringelsen af flere børn.
Med en fertilitet på 1,5 børn med et fald i BNP på op mod svimlende 629 milliarder kroner. Fertiliteten er med andre ord en bunden opgave, vi er nødt til at løse.
Indfør behandlingsgaranti
Langt flere skal opleve, at børn er en naturlig del af tilværelsen, og at et ekstra barn ikke bliver en beslutning om økonomi, men et ønske og et tilvalg.
Først og fremmest skal vi sikre, at vi udnytter den eksisterende behandlingskapacitet optimalt.
Kan vi få flere i behandling hurtigere ved at bruge uudnyttet kapacitet i det private, er det med til at lette presset på ventelisterne.
Det offentlige samarbejde med private fertilitetsklinikker og speciallægepraksis er ikke bare en nødvendighed, men også en historisk dansk succeshistorie.
Det offentlige samarbejde med private fertilitetsklinikker og speciallægepraksis er ikke bare en nødvendighed, men også en historisk dansk succeshistorie.
Per Larsen og Svend Lindenberg
Hhv. sundhedsordfører, Konservative og gynækolog og leder, Copenhagen Fertility Center
Over halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger i Danmark foregår i dag uden for hospitalernes vægge. Speciallægepraksis har både høj faglig kvalitet, kort ventetid og lavere omkostninger.
Dermed aflaster man effektivt det offentlige og bidrager til, at flere kan komme i behandling hurtigt. Det er et samarbejde, hvor man er fælles om at løse opgaven, og hvor målet faktisk helliger midlet. Den erfaring har man allerede fra mange andre dele af sygehusvæsenet.
Dels kan vi frigøre ressourcer fra sygehusene, der kan prioritere andre patientgruppe samt frigøre flere hænder til andre opgaver.
I sidste ende handler det ikke om, hvorvidt det er en privat eller offentlige klinik, der leverer behandlingen, så længe ventetiden forsvinder, kvaliteten bevares, patientsikkerheden er prioriteret.
Dette har vist sig allerede i den pågående fertilitetsbehandling også at være et mere omkostningseffektivt tiltag for samfundet.
Behandlingsgarantien kender vi fra andre sundhedsområder, og derfor bør vi kigge den vej for at lette byrden for såvel kommende forældre og det offentliges fertilitetsbehandling.
Det styrker ikke kun kommende forældre i at kunne få adgang til behandling hurtigere men gør også, at behandlingen kan rykkes tættere på.
Derfor burde sundhedsministeren også have det for øje i forbindelse med den aktuelle implementering af sundhedsreformen.
Flere familielæger
Fertilitetsområdet er et komplekst område med forskellige udfordringer og løsninger. Lige nu er der en række konkrete ting, vi kan gøre for at understøtte fertilitetsbehandlingen i Danmark.
Først og fremmest skal vi sikre en stabil forsyningssikkerhed for fertilitetsbehandlingen i Danmark.
Samtidig skal vi sørge for, der er lighed i adgangen til fertilitetsbehandlingen, så det er underordnet, om du bor i Brønderslev eller Brønshøj.
Behandlingerne skal rykkes ud til borgerne, så det bliver nemt at tilgå og dermed kan tilpasses den enkelte families dagligdag.
Familielægen skal kunne give let og hurtig adgang til fertilitetsbehandling og kunne vejlede om de forskellige tilbud, private som offentlige, så det er tilpasset den enkelte families situation.
Ingen kender forældrene bedre end familielægen, og den tillid der er mellem familielægen og kommende forældre sikrer ligeledes en forankring tættere på borgeren, såvel fysisk som relationelt.
Vigtigst af alt er det dog, at vi tør tale højt om det, der er svært, og tør træffe de nødvendige politiske beslutninger, der skal til for sikre garanti for behandling, korte ventelister og behandlinger af høj kvalitet.
Ministeren må kort sagt se at komme i arbejdstøjet, så vi i Folketinget kan være fødselshjælpere på en indsats, der sikrer, at de kommende generationer bliver større.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Professor og programdirektør: Vi kan opspore type 1-diabetes tidligere hos børn, men Danmark mangler et nationalt tilbud




















