L&F: Misvisende overskrifter skaber forvirring om vegansk kost

Af Line Munk Damsgaard
Ernæringschef hos Landbrug & Fødevarer
I Berlingske blev et notat fra Sundhedsstyrelsen målrettet sundhedspersonale for nylig omtalt som en ny vejledning. Og i artiklens overskrift gik man endda så vidt at kalde det 'Nye kostråd for småbørn.' Andre medier har kaldt Sundhedsstyrelsens skriv en blåstempling af, at de mindste børn nu kan leve vegansk.
I en opfølgende artikel i Berlingske 9. juni lyder det, at Sundhedsstyrelsen føler sig misforstået.
I artiklen pointerer Sundhedsstyrelsen, at anbefalingerne vedrørende vegetarisk og vegansk kost til spæd- og småbørn ikke har ændret sig, samt at deres notat blandt andet er en uddybning af, hvorfor de ikke anbefaler vegansk kost til den aldersgruppe.
Skriv til debat@altinget.dk
Vi skal minimere forvirringen
At Sundhedsstyrelsen råber vagt i gevær, når de oplever misfortolkninger omkring deres anbefalinger, er vigtigt. Det er selvfølgelig også godt, at Berlingske bringer en rettelsesartikel.
Det ændrer dog ikke på, at der ganske givet vil være nogen, som læser den første artikel (eller blot overskriften), men ikke den næste.
I værste fald kan upræcis kommunikation om sundhed få fatale konsekvenser.
Line Munk Damsgaard
Ernæringschef, Landbrug & Fødevarer
På den måde kan der være skabt stor forvirring om, hvad Sundhedsstyrelsen egentlig mener. Og i værste fald kan der være forældre, der vælger vigtige, næringsrige fødevarer fra til deres små guldklumper.
Ingen nye kostråd
Det omtalte notat er målrettet sundhedspersonalet, så de er bedst muligt klædt på til at varetage deres arbejde i mødet med forældrene. I notatet står der direkte:
"Udelukkende vegansk ernæring til spædbørn og småbørn (under to år) kan ikke anbefales, idet det kan være meget vanskeligt at opfylde barnets ernæringsbehov de første leveår med denne kostform. Såfremt forældrene vælger at ernære deres barn vegetarisk og/eller vegansk, skal sundhedspersonalets vejledning tage udgangspunkt i nedenstående."
Sat på spidsen kan det sammenlignes med, når forældre fortæller deres børn, at de ikke skal drikke for meget eller tage stoffer og på samme tid siger, at hvis det alligevel skulle ske, så skal barnet altid ringe hjem.
På samme måde som forældrene godt er klar over, at barnet ikke altid efterlever dét, de siger, ved Sundhedsstyrelsen også, at der – til trods for klare anbefalinger om det modsatte – fortsat er nogle, som vælger at lade deres børn under to år spise vegansk.
Med notatet klæder Sundhedsstyrelsen sundhedspersonalet på til at håndtere og rådgive de pågældende forældre, så barnets tarv varetages bedst muligt ud fra de rammer, forældrene har valgt at sætte op for barnet.
Medierne har et særligt ansvar
Casen omkring notatet og mediernes håndtering af det kalder på en skærpet opmærksomhed fra mediernes side i forhold til deres formidling og valg af overskrifter.
Vi har naturligvis alle et ansvar for at være kritisk tænkende omkring de sundhedsbudskaber, vi møder. Men når det handler om sundhed, har medierne et særlig stort ansvar for at sikre, at deres formidling er korrekt.
I værste fald kan upræcis kommunikation om sundhed få fatale konsekvenser.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- De østdanske sundhedspolitikere står med de sværeste beslutninger af alle. Og de nye sundhedsråd er ingen mirakelkur
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
- Alm. Brand Foreningen bliver en del af Fondenes Videnscenter

















