Bliv abonnent
Annonce
Debat

LIF roser ny strategi: Medicinrådet har fået øje på vigtige tendenser

I Lif ser vi mange af de samme trends, som Medicinrådet har skitseret i sin strategi, skriver Ida Sofie Jensen.
I Lif ser vi mange af de samme trends, som Medicinrådet har skitseret i sin strategi, skriver Ida Sofie Jensen.Foto: Pressefoto/Lif
6. juni 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Medicinrådet har for nylig præsenteret en ny strategi.

Den første nogensinde fra Medicinrådet. 

Det er godt at have en rettesnor at planlægge sit arbejde ud fra, så derfor vil jeg også starte med at sige tillykke til Medicinrådet med, at det nu har fået en strategi.

En god strategi kræver dog et godt forarbejde, og det ser ud til, at der er blevet arbejdet grundigt med at identificere de vigtigste trends på sundheds- og lægemiddelområdet.   

Læs også

I Lif, Lægemiddelindustriforeningen, ser vi mange af de samme trends, som Medicinrådet har skitseret i sin strategi. En af Lifs vigtige mærkesager er, at der er behov for sammenhæng i sundhed.

Medicinrådet på rette vej

Vi er inde i en positiv udvikling, hvor der er en stigende efterspørgsel på behandling samtidig med, at der udvikles flere avancerede lægemidler, og det er mere personlig medicin og flere lægemidler til sjældne sygdomme. Det sidste led i kæden er, at de kommer i brug i det danske sygehusvæsen.   

Derfor er det også meget positivt, at Medicinrådet skriver i sin strategi, at det vil understøtte, at sundhedsvæsenet hurtigt og ensartet kan tage nye, omkostningseffektive lægemidler i brug, og at Medicinrådet vil tilpasse sit arbejde til udviklingen på lægemiddelområdet.  

Det er der behov for med et stadigt stigende antal nye lægemidler, der skal vurderes i Medicinrådet, og med en politisk målsætning om hurtig adgang til effektiv behandling.   

Læs også

I Lif sætter vi stor pris på Medicinrådets fokus på samarbejde og øget transparens om Rådets beslutninger. Det bør altid være muligt for klinikere, patienter, virksomheder og andre involverede at forstå baggrunden for Medicinrådets beslutninger.

Det er vejen til bedre og lettere samarbejde, så godt at sætte ind der. Vi har også noteret os, Medicinrådet opfordrer til, at virksomhederne i højere grad undgår at blænde oplysninger i deres ansøgninger.   

Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i Lif løbende har foreslået forbedringer af såvel processer som transparens, og også fortsat har forslag til ændringer, vi synes kan gøres endnu bedre.  

Men vi oplever en konstruktiv dialog, og det vil vi gerne være med til at støtte op om og bidrage til fælles løsninger.  Så selvom vi stadig har dialog med Medicinrådet om forslag til forbedringer, vil jeg rose Medicinrådet for den velvalgte timing i at udkomme med sin strategi.   

I en tid med sundhedsreform, øget fokus på sammenhæng og mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet er det vigtigere end nogensinde at planlægge sine næste skridt. Med strategien cementerer Medicinrådet sin rolle i sundhedsvæsenet. 

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026