Stephanie Lose: Sundhedsvæsenet skal ikke omkalfatres på baggrund af en pandemi

ÉT ÅR MED CORONA: Krisestyring under en historisk pandemi må ikke blive bestemmende for, hvilke løsninger vi tager i brug i en normal hverdag, skriver Danske Regioners formand, Stephanie Lose.

Fremtidens sundhedsvæsen skal bygge på det, der i en almindelig hverdag skaber værdi for patienterne, og ikke på, hvad der er nødvendigt midt i en sundhedskrise, skriver Stephanie Lose.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Her et år efter Danmarks første nedlukning kan vi alle drage erfaringer fra krisen. På godt og på ondt.

Det gælder ikke mindst i sundhedsvæsenet, hvor vi fra den ene dag til den anden skulle omstille hospitalsdriften til kriseberedskab, anskaffe enorme mængder værnemidler og testudstyr samt skalere testkapaciteten på rekordtid. Alt imens den normale aktivitet med behandling og udredning af alvorligt syge patienter fortsatte.

De sidste par måneder har den store opgave været vaccineudrulningen og den enorme planlægnings- og kommunikationsopgave, som har fulgt med. Her er vi stadig ikke i mål. Og vi har fortsat mange erfaringer at gøre os i regionerne, kommunerne og staten.

Sundhedskriser skal forberedes med endnu bedre beredskabsplaner - ikke ved at krisestyre, når vi er i normal drift.
Stephanie Lose (V)
Formand, Danske Regioner

De mange erfaringer skal vi tage med videre i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Men vi skal ikke lave hele sundhedsvæsnet om på baggrund af en historisk pandemi.

Fremtidens sundhedsvæsen skal derimod bygge på det, der i en almindelig hverdag skaber reel værdi for patienterne: høj kvalitet, sammenhængende forløb og flere nære sundhedstilbud.

Omvendt har vi imidlertid lært, at vi skal være bedre forberedt på at kunne omstille til en krisesituation.

Krisestyring skal ikke sætte rammerne
Det danske sundhedsvæsen er igennem en årrække blevet mere specialiseret og centraliseret. Det har skabt flotte behandlingsresultater og nedsat dødeligheden markant for en række store sygdomsgrupper som kræft og hjertesygdom.

Men udviklingen har også betydet, at flere patienter i dag skal behandles ambulant eller uden for hospitalet, og at antallet af sengepladser derfor løbende er blevet reduceret.

Desuden fremgår det som en forudsætning for regionernes kvalitetsfondsbyggerier fra 2008, at antallet af sengepladser på hospitalerne skal reduceres markant og at den ambulante aktivitet skal øges.

I regionerne er vi åbne overfor at genbesøge tallene og gøre status for antallet af sengepladser - også i lyset af den demografiske udvikling og det ændrede behandlingsbehov på hospitalerne. Men det skal gøres på et sagligt grundlag og ikke på baggrund af behovet under en pandemi.

Læs også

Eksperter: Sygehusene skal ikke have en bufferkapacitet

Samarbejdet fungerer
Sundhedsvæsenets udvikling har skabt et behov for flere nære og tilgængelige sundhedstilbud. Noget regionerne allerede er godt i gang med at udvikle i samarbejde med kommuner, praktiserende læger og praktiserende speciallæger.

Der er flyttet opgaver fra hospitaler til praktiserende læger, der samarbejdes med kommunerne om at gøre overgangene smidige for patienterne, og digitale løsninger såsom ny behandlingsteknologi og virtuelle konsultationer har skabt nye muligheder. Muligheder der for alvor har vundet indpas hos borgerne under coronakrisen.

Nære sundhedstilbud sikrer derfor allerede i dag, at flere borgere kan blive behandlet tættere på deres hjem – og nogle gange i deres hjem. Det gælder eksempelvis IV-behandling, som ofte kan foregå i patientens hjem i et samarbejde mellem hospitalets læger og den kommunale hjemmesygepleje.

Meget tyder på, at vi skal vænne os til at leve i coronakrisens skygge en rum tid endnu.
Stephanie Lose (V)
Formand, Danske Regioner

Og behandlingen af de fleste borgere, der lider af diabetes og KOL, varetages i dag af den praktiserende læge i tæt kontakt med speciallægen på hospitalet.

Hospitalerne forandres
Samtidig har flere regioner indført mulighed for, at ældre, medicinske patienter og patienter med akut psykisk sygdom, der behandles i primærsektoren, hurtigere kan blive tilset af en specialist på hospitalet, uden det kræver en akut indlæggelse.

Det er et initiativ, vi er i gang med at udbrede til hele landet.

Hospitalernes rolle er derfor inde i en positiv forandring mod mere udadvendte og rådgivende funktioner i det såkaldte nære sundhedsvæsen. Den udvikling ønsker vi at fortsætte.

Vores erfaringer fra det seneste år for alvor vist værdien af et tættere samarbejde på tværs af sektorer, og meget tyder på, at vi skal vænne os til at leve i coronakrisens skygge en rum tid endnu.

Patienter, der er smittet med covid-19, ses stadig på hospitalerne i hele landet, mange døjer med senfølger efter deres corona-sygdom og der knokles alle steder for at få hjulpet de patienter, der har fået udskudt deres aftaler under krisen.

Krisen har forpligtet os til at øge samarbejdet og gøre aktiv brug af de erfaringer, vi har gjort os.
Stephanie Lose (V)
Formand, Danske Regioner

Pandemien er ikke den nye hverdag
Det seneste år har været frygteligt og lærerigt på samme tid. Men også i dette tilfælde er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.

For krisen har forpligtet os til at øge samarbejdet og gøre aktiv brug af de erfaringer, vi har gjort os.

Men når det politiske arbejde med en sundhedsaftale for alvor går i gang, og vi sammen skal fremtidssikre det danske sundhedsvæsen, er det vigtigt, at vi ikke lader et fokus på krisestyring være bestemmende for, hvilke løsninger vi tager i brug i en normal hverdag.

Der er bestemt masser af gode erfaringer fra pandemien, vi kan tage med os. Men sundhedskriser, som den vi nu har været ramt af i et år, skal forberedes med endnu bedre beredskabsplaner - ikke ved at krisestyre, når vi er i normal drift.

Det ser vi frem til sammen med regeringen at sikre de nødvendige ressourcer til.

Politik har aldrig været vigtigere