Manglende sundhedsforskning skyld i biotekkollaps

BIOTEK: Det danske bioteklandskab er ved at smuldre, fastslår ny rapport. Manglende sundhedsforskning er en af forklaringerne. Vi mangler penge, siger topforsker.
Uffe Laursen

Hospitalssiden har i de senere år været presset til at levere operationer og medicinsk behandling på bekostning af forskningen. Det er bekymrende, for vi skal have et forskende sygehusvæsen

Allan Skårup Kristensen
Chefkonsulent, Lif

Dansk biotek står i et vadested. Tilfør flere penge og mere forskning og området har potentiale til at blive verdensførende eller... fortsæt som nu og se det hele smuldre.

Det er hovedkonklusionen i en ny rapport bestilt af bl.a. Region Hovedstaden.

Rapporten har sammenlignet biotekklyngen i hovedstadsregionen med tre andre klynger i USA, England og Sverige, og advarslerne er ikke til at tage fejl af. I forhold til biotekklyngerne i Boston, Cambridge og Stockholm mangler vi i Danmark international klasse på følgende områder:

- Risikovillig kapital - både offentlig og privat.

- Flere penge til biotekrelateret forskning

- Samspil mellem grundforskning og klinisk forskning

- Viden om hvordan man starter egen virksomhed i forskermiljøer.

0:000:00