Debat

Medicinalvirksomheder: Årligt tjek af hjertepatienter kan reducere indlæggelser

DEBAT: Vi kan frigøres ressourcer i sundhedssystemet og sikre hjertepatienter bedre behandlingsforløb, hvis man indfører årlig kontrol for eksisterende hjertesvigtspatienter, skriver tre medicinalvirksomheder. 

Der bør indføres årlig kontrol med hjertesvigtspatienter for at sikre bedre behandling og for at frigøre ressourcer til sundhedsområdet, lyder det fra tre medicinalvirksomheder. 
Der bør indføres årlig kontrol med hjertesvigtspatienter for at sikre bedre behandling og for at frigøre ressourcer til sundhedsområdet, lyder det fra tre medicinalvirksomheder. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikkel Rostholm, Rikke Marie Mikkelsen og Enno Hoffmann-Dose
Hhv. Government affairs manager i AstraZeneca A/S, medicinal liaison i Roche Diagnostics A/S og chef for public affairs i Novartis Danmark A/S

Der er ingen tvivl om, at covid-19-krisen har lagt beslag på store ressourcer i det danske sundhedsvæsen.

Det har betydet udskydelser, forsinkelser og besvær på afdelinger over hele landet, og der skubbes en pukkel af udsatte operationer, behandlinger og visitationer foran os. 

Selvom det naturligvis ikke kan være anderledes, er det en anledning til at overveje, hvordan vi kan justere finmekanikken i sundhedsvæsenets maskinrum, så vi får frigjort ressourcer på sygehusene til at indhente det tabte.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Kan sikre bedre behandling
Hvis vi derudover kan sikre patienterne en bedre behandling og bedre livskvalitet, bør det være oplagt for alle.

Og det kan faktisk lade sig gøre. Ovenikøbet på et kronisk sygdomsområde med mange indlæggelser og høj dødelighed; nemlig hjertesvigt, hvor patienternes prognoser er lige så dårlige som indenfor nogle af de alvorligste kræftformer.

Den mest oplagte fordel ved denne løsning er, at mennesker med hjertesvigt får et bedre sygdomsforløb med forbedret livskvalitet og ikke mindst en reduktion af dødeligheden.

Mikkel Rostholm, Rikke Marie Mikkelsen og Enno Hoffmann-Dose
Hhv. Government affairs manager i AstraZeneca A/S, medicinal liaison i Roche Diagnostics A/S og chef for public affairs i Novartis Danmark A/S

En sygdom, som optræder hyppigere hos dem, der i forvejen er ramt med diabetes og KOL. Der kan være betydelig ventetid på diagnosticering af hjertesvigt alt efter, hvor man bor i landet.

En simpel løsning til gavn for patient og samfund
Vores bud på en løsning er simpel. Patienter med diabetes og KOL skal i forvejen tilbydes en årskontrol hos deres praktiserende læge. I den sammenhæng får de taget en blodprøve, og den kan vi bruge til at tjekke en særlig biomarkør, der kan udelukke hjertesvigt.

På tilsvarende vis burde der indføres en årskontrol af eksisterende hjertesvigtspatienter – hvilket anbefales af Dansk Cardiologisk Selskab – hvor de praktiserende læger blandt andet laver et EKG og får kontrolleret biomarkøren for at finde ud af, om der er forværring af hjertesvigtstilstanden, der berettiger til genhenvisning til sygehus med henblik på at stabilisere patienten og dermed undgå yderligere indlæggelser og operationer. 

Med disse to simple greb kan vi hjælpe patienter langt tidligere og komme på forkant med sygdommen, som, ifølge hjertetal.dk, i dag kræver 23.000 årlige indlæggelser fordelt ud på 135.000 sengedage.

Vi har ikke bare mulighed for at reducere antallet af indlæggelser, vi kan også med en systematisk anvendelse af biomarkøren til udelukkelse af hjertesvigt hos risikogrupper med diabetes og KOL sikre, at det er kun er de relevante patienter, der henvises til ekkokardiografi for diagnosticering for hjertesvigt.

Og det er en god idé, da der er store regionale forskelle i ventetid for ekkokardiografi, med op til 59 uger nogle steder i landet.

Mange fordele
Den mest oplagte fordel ved denne løsning er, at mennesker med hjertesvigt får et bedre sygdomsforløb med forbedret livskvalitet og ikke mindst en reduktion af dødeligheden.

Dette skyldes primært hurtigere diagnostik og dermed hurtigere igangsætning af effektiv medicinsk behandling, der har en dokumenteret gunstig effekt på antal indlæggelser, dødelighed og livskvalitet.

Og særlig livskvaliteten betyder noget for patienterne, der dagligt er udfordret af åndenød, udmattelse samt ofte også angst og depressive tanker.

Læs også

Vi får ikke bare gjort noget godt for patienterne. Det kommer også sundhedsvæsenet til gode, når vi reducerer antallet af indlæggelser. En dansk undersøgelse fra sidste år viste, at den gennemsnitlige hjertesvigtspatient koster 127.000 kroner om året – primært på grund af indlæggelser og ambulante besøg. Indlæggelserne alene koster sygehusene 444 millioner kroner om året.

Hertil kommer andre sundhedsudgifter i form af medicin, ambulante besøg, ikke-nødvendige ekkokardiografier, operationer samt øgede udgifter til overførselsindkomster og for nogle patienter også tabt arbejdsfortjeneste.

Et stærkt fagligt ønske
Vores forslag er ikke vokset ud af industrien. Der er et stærkt ønske blandt sundhedsprofessionelle om at styrke den forebyggende indsats overfor hjertesvigtspatienter. Praktiserende Lægers Organisation nævner på deres hjemmeside, at ”hjerte-kar-lidelser bør tilbydes en årskontrol”.

Og Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram peger i en rapport fra 2019 på, at ”det er nødvendigt at få en vurdering af kvaliteten af behandlingen af hjertesvigt i almen praksis, hvilket uundgåeligt hænger sammen med kontrol af hjertesvigt”.

Flere læger, for eksempel professor Finn Gustafsson fra Rigshospitalet og praktiserende læge i Nordjylland Jørgen Peter Ærthøj, peger i Medicinsk Tidsskrift desuden på fordelene ved at anvende biomarkøren som et værktøj til at udelukke hjertesvigt.

Overenskomstforhandlingerne er en mulighed
I Region Hovedstaden har man i mange år givet de praktiserende læger mulighed for at anvende biomarkøren til udelukkelse af hjertesvigt, hvis man har mistanke om, at en patients symptomer kunne skyldes hjertesvigt.

Men den mulighed gælder ikke i resten af landet. Det bør man gøre noget ved. Og en aktuel anledning til det er i de igangværende overenskomstforhandlinger. Her har Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner mulighed for at gøre opsporing og kontrol af hjertesvigt til standard for hele landet.

Det kan kraftigt bidrage til et bedre og længere liv for mennesker med hjertesvigt og samtidig vise vejen til, hvordan vi får frigjort ressourcer på hospitalerne og dermed afhjælper de store kapacitetsudfordringer i sygehusvæsnet, som blot er vokset yderligere på grund af covid-19-krisen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00