Medicinrådet svarer på Novo-kritik: Vores anbefalinger baserer sig på evidens og økonomisk ansvarlighed

Jørgen Schøler Kristensen
Fhv. formand, Medicinrådet
Birgitte Klindt Poulsen
Forperson, Medicinrådet, Cheflæge, klinisk lektor ved Klinisk institut, Aalborg Universitet
I Altinget mandag den 16. september anklager Jeppe Theisen, landechef i Novo Nordisk, Medicinrådet for at ignorere evidens og faglighed.
Det gør Medicinrådet ifølge Theisen ved at konkludere, at lægemidler af typen GLP-1 – eksempelvis Novo Nordisks Ozempic – til behandling af type 2-diabetes stort set er ligeværdige med andre virksomheders lægemidler.
Theisen anklager Medicinrådet for at ignorere de store randomiserede studier af lægemidlernes kliniske effekt i vores vurderinger.
Det gør vi ikke.
Problemet er dog, at disse studier ikke undersøger, om der er forskel på de forskellige lægemidlers effekt for patienternes senkomplikationer og følgesygdomme, fordi studierne kun sammenligner GLP-1-lægemidlernes effekt med placebo, altså ingen medicinsk behandling.
Manglen på store randomiserede studier, der direkte sammenligner de forskellige lægemidlers effekt på patienternes udvikling af senkomplikationer som hjertekar- eller nyresygdom, er grunden til, at Medicinrådet anvender netværksmetaanalyser.
Det er en anerkendt videnskabelig metode til at sammenligne forskellige lægemidlers effekt, hvis lægemidlerne i studierne ikke er sammenlignet med hinanden.
Medicinrådet opdaterer løbende sine behandlingsvejledninger, hvis der kommer ny og afgørende evidens. Vi opfordrer virksomheder til at sende os relevante nye data, så snart det er tilgængeligt.
Evidens og økonomisk ansvarlighed
Der er på nuværende tidspunkt ikke dokumentation for, at GLP-1-lægemidler er bedre end en anden type lægemidler kaldet SGLT-2-hæmmere, når det gælder forebyggelse af senkomplikationer og følgesygdomme.
SGLT-2-hæmmere er for de fleste patienter lige så gode som GLP-1-lægemidler, og de koster under halvdelen.
Jørgen Schøler Kristensen og Birgitte Klindt Poulsen
Forpersoner, Medicinrådet
Det er det primære formål med at bruge disse to typer lægemidler frem for andre lægemidler i behandlingen af patienter med type 2-diabetes.
SGLT-2-hæmmere er for de fleste patienter lige så gode som GLP-1-lægemidler, og de koster under halvdelen. Det giver derfor mening både for patienterne og for samfundet at bruge dem som førstevalg.
Patienter, der ikke har tilstrækkelig gavn af SGLT-2-lægemidler, har mulighed for at blive behandlet med GLP-1.
Når det drejer sig om lægemidler til kroniske sygdomme, hvor der er flere gode behandlinger tilgængelige, er Medicinrådets opgave at vurdere lægemidlernes dokumenterede effekt i forhold til hinanden og anbefale at bruge de lægemidler, hvor der er den bedste balance mellem effekt og pris.
Her er det essentielt, at Medicinrådet holder fast i både evidens og økonomisk ansvarlighed.
Det er sådan, vi sikrer den bedste behandling for flest muligt patienter i det danske sundhedsvæsen.
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Professor og programdirektør: Vi kan opspore type 1-diabetes tidligere hos børn, men Danmark mangler et nationalt tilbud

















