Bliv abonnent
Annonce
Debat

Medicinrådet svarer igen: Vores beslutninger bygger på faglighed og uafhængighed, ikke på politik og offentlig kritik

Medicinrådets helt centrale opgave er at vurdere, om et lægemiddels dokumenterede effekt for patienterne balancerer med omkostningen, skriver Jørgen Schøler Kristensen og Birgitte Klindt Poulsen.
Medicinrådets helt centrale opgave er at vurdere, om et lægemiddels dokumenterede effekt for patienterne balancerer med omkostningen, skriver Jørgen Schøler Kristensen og Birgitte Klindt Poulsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2. december 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et debatindlæg i Altinget i sidste uge rejser Anja Skjoldborg Hansen fra Brystkræftforeningen nogle vigtige spørgsmål:

Hvor meget er et leveår værd? Er værdien ens for alle sygdomme? Og hvordan skal vi som samfund håndtere de stigende udgifter til hospitalsmedicin i takt med den demografiske udvikling?

Det er relevante og komplekse spørgsmål, som fortjener en grundig debat. Desværre fylder disse væsentlige overvejelser kun en lille del af hendes indlæg, der ellers domineres af misforståelser og kritik af Medicinrådets arbejde. 

Påstandene fra Skjoldborg Hansen er, at Medicinrådets beslutninger er politiske og påvirkes af offentlig kritik.

Hun hævder, at vi ændrer vores beslutninger, når de møder modstand i medierne. Beslutningerne bliver også kaldt ”besynderlige og ufaglige” i overskriften på hendes debatindlæg. 

Læs også

Men disse karakteristika rammer ved siden af skiven.  

Medicinrådet arbejder uafhængigt og træffer sine beslutninger på baggrund af nøje vurderinger af sundhedsfaglige og økonomiske forhold.

Når vi i visse tilfælde ændrer en tidligere beslutning, skyldes det, at lægemiddelvirksomhederne vender tilbage med lavere priser eller ny og forbedret dokumentation for deres produkters effekt.

Denne proces er en del af et system, der sikrer, at patienterne får adgang til de bedste behandlinger samtidig med, at vi sikrer, at sundhedsvæsenets ressourcer gavner de fleste patienter mest muligt. 

Højeste antal anbefalinger nogensinde 

Medicinrådets helt centrale opgave er at vurdere, om et lægemiddels dokumenterede effekt for patienterne balancerer med omkostningen.

Hvis der er balance, bliver lægemidlet anbefalet som mulig standardbehandling til patienter på danske hospitaler.

Vores beslutninger træffes på baggrund af uafhængige faglige vurderinger, der laves i samarbejde mellem blandt andet læger og patientrepræsentanter i Medicinrådets mere end 50 fagudvalg. Den endelige beslutning om en anbefaling træffes af det samlede råd. 

Debatten om, hvordan vi skal prioritere i nutidens og fremtidens sundhedsvæsen, er både nødvendig og legitim. 

Jørgen Schøler Kristensen og Birgitte Klindt Poulsen
Forpersoner, Medicinrådet

I 2024 har Medicinrådet anbefalet eller delvist anbefalet lægemidler 45 gange, hvilket allerede nu er det højeste antal på et år i Medicinrådets historie – og året er endnu ikke slut.

I 24 tilfælde i 2024 har vi ikke kunnet anbefale lægemidler, oftest fordi prisen var for høj eller dokumentationen utilstrækkelig.

I mange af disse tilfælde har vi opfordret virksomhederne til at vende tilbage med bedre tilbud og/eller bedre dokumentation for effekten. 

Skjoldborg Hansen stiller også spørgsmål ved, hvordan Medicinrådet kan afvise behandlinger, der er godkendt af EMA og anbefalet af danske læger.

Læs også

Her er det vigtigt at forstå, at Medicinrådet og EMA har forskellige roller. Hvor EMA vurderer, om et lægemiddel generelt gør mere gavn end skade, er Medicinrådets opgave at vurdere, om et lægemiddel er bedre end den eksisterende standardbehandling i Danmark, og om prisen er rimelig.  

Skal gavne alle patientgrupper  

Vi har fuld forståelse for, at Brystkræftforeningen kæmper for sine medlemmers adgang til flest mulige behandlinger.

Men som samfund skal vi sikre, at sundhedskronerne kommer alle patientgrupper til gavn – både kræftpatienter, patienter med sjældne sygdomme og dem, der lever med kroniske lidelser.

Det kræver, at effekten af nye behandlinger både dokumenteres tilstrækkeligt, og at de prissættes rimeligt, hvis de skal bruges som standardbehandlinger. 

Inden for brystkræftområdet har Medicinrådet siden 2017 vurderet 17 lægemidler. Ni af disse er blevet anbefalet som standardbehandling, ét til en del af patientgruppen, og syv har vi ikke anbefalet.

Vores mål er at bidrage til, at ressourcerne i vores fælles sundhedsvæsen bruges dér, hvor der er en balance mellem dokumenteret effekt for patienterne og fair priser.

Jørgen Schøler Kristensen og Birgitte Klindt Poulsen
Forpersoner, Medicinrådet

Når vi ikke har anbefalet lægemidler, skyldes det i de fleste tilfælde enten utilstrækkelig dokumentation for effekt, uacceptable bivirkninger eller urimeligt høje priser.

I én sag – sacituzumab govitecan (Trodelvy) - var den primære årsag til ikke-anbefalingen, at prisen var sat for højt, og Medicinrådet opfordrede lægemiddelvirksomheden til at vende tilbage med en mere rimelig pris. 

Vigtig debat

Debatten om, hvordan vi skal prioritere i nutidens og fremtidens sundhedsvæsen, er både nødvendig og legitim.

Men vi skal undgå misforståelser og basere debatten på fakta. Derfor er det vigtigt for os at understrege, at Medicinrådet arbejder fagligt, metodisk og uafhængigt.

Vores mål er at bidrage til, at ressourcerne i vores fælles sundhedsvæsen bruges dér, hvor der er en balance mellem dokumenteret effekt for patienterne og fair priser.

På den måde er vi med til at sikre, at flest muligt får gavn af sundhedsvæsenet på tværs af sygdomsområder. 

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026