Medicobranchen i opråb: Vi har brug for højtuddannet arbejdskraft

DEBAT: Det er en stor udfordring for medicobranchen at få dækket deres behov for højtuddannede medarbejdere. Hvis ikke behovet for medarbejdere dækkes, er der risiko for, at attraktive vidensjob og vækst lægges i udlandet.

Af Rikke Løvig Simonsen og Peter Huntley
Henholdsvis formand, Pharmadanmark, og direktør, Medicoindustrien

Folkemødet er lige om hjørnet, og behovet for højtuddannet arbejdskraft en af de dagsordener, som vi i fagforeningen Pharmadanmark og brancheforeningen Medicoindustrien begge tager med til Bornholm og gerne vil have fokus på.

Udfordringen med at rekruttere til medico-branchen er nemlig blevet meget aktuel, fordi EU nu markant strammer dokumentationskravene til medicinsk udstyr.

Det er naturligvis meget positivt med endnu mere opmærksomhed på sikkerhed, når det handler om alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, på sygehus og plejehjem og hjemmeplejen.

Samtidig er den nye strengere lovgivning en oplagt mulighed for den danske medicobranche til at markere sin position som leverandør af hjælpemidler, som patienter og brugere kan være 100 procent trygge ved.

Men lovgivningen repræsenterer utvivlsomt også en af de nok største forandringer for branchen i nyere tid, blandt andet fordi virksomhederne fremover skal levere betydeligt mere klinisk dokumentation for at få nye produkter på markedet – og endda for at kunne beholde visse produkter på markedet.

De krav til for eksempel dokumentation, som myndighederne nu vil stille, ligner faktisk mere og mere de omfattende krav, som myndighederne længe har stillet til lægemiddelvirksomheder for at kunne få medicin godkendt til brug.

Det øger efterspørgslen på højtuddannede specialister og må ikke udvikle sig til en flaskehals, som kan bremse væksten.

Danmark har en styrkeposition
Den danske medicobranche har nemlig udviklet sig til en styrkeposition, som får stadig stigende betydning for samfundsøkonomien.

Coloplast, Ambu og høreapparatvirksomhederne tegner ofte branchen i medierne, men det er mindst lige så interessant, at medicobranchen også består af mange små og mellemstore virksomheder.

Nøgletallene for branchen taler for sig selv:

  • En omsætning på 56 milliarder kroner om året.
  • 15.200 fuldtidsstillinger. Og tager man den beskæftigelse med, som branchen skaber hos underleverandører, 37.200 ansatte. 

Den styrkeposition skal Danmark fastholde og bygge videre på, og det kræver ikke mindst, at virksomhederne kan få de kloge hoveder, de har behov for.

Innovative medarbejdere i videnstung branche
For medicobranchen er der helt oplagt brug for medarbejdere, som kan drive den innovative udvikling med bedre og bedre produkter fremad.

Men de nye EU-forordninger kalder altså også på betydeligt flere medarbejdere inden for regulatory affairs, som skal sikre, at virksomhederne lever op til de øgede krav til dokumentation for produkternes kvalitet og sikkerhed.

Allerede forud for vedtagelsen i EU sidste år var efterspørgslen på medarbejdere med stærke kompetencer inden for godkendelse, kontrol og kvalitetssikring vokset – mange virksomheder har naturligvis ønsket at være på forkant med udviklingen.

Efterspørgslen øges også, fordi kravene tilsvarende øges uden for EU, især i Kina og Japan.

Sidste år viste en analyse, at 35 procent af virksomhederne mener, at netop de medarbejdere er de sværeste at rekruttere.

Medicobranchen er i øvrigt i forvejen kendetegnet ved at være videnstung. En femtedel af arbejdsstyrken har en lang videregående uddannelse eller en ph.d.-grad. Branchen har en næsten dobbelt så stor andel af ansatte med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. sammenlignet med det øvrige danske erhvervsliv.

Stort behov for højtuddannet arbejdskraft 
Lighederne mellem lægemiddelbranchen og medicobranchen bliver mere og mere synlige. De to industrier deler i høj grad potentialet for vækst, men også det voksende behov for højtuddannet arbejdskraft.

Man ser i dag en stigende konkurrence om disse medarbejdere mellem medico-virksomhederne. Inden for regulatory affairs og kvalitet konkurrerer medico- og lægemiddelbranchen endda om de samme kompetencer.

Der ligger en stor samfundsmæssig udfordring i at sikre, at medicovirksomhederne kan få dækket deres store behov for vidensarbejdere. Er dette helt fundamentale grundlag ikke i orden, er risikoen, at attraktive vidensjob og vækst lægges i udlandet.

Derfor skal universiteterne have kapacitet til at uddanne flere, så de kan følge med efterspørgslen.

Regeringen præsenterede i marts en vækstplan for life science med 36 konkrete initiativer. Nogle af dem efterlyser bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft, hvilket er vigtigt og positivt.

Det bør betyde fokus på at uddanne til de områder, hvor der er mangel.

Kun med det rigtige menneskelige råstof kan Danmark udnytte sit fulde potentiale på området – til gavn for patienter, virksomheder og samfund. 

Forrige artikel Hjerteforeningen: Forpligt industrien til at tage ansvar for danskernes sundhed Hjerteforeningen: Forpligt industrien til at tage ansvar for danskernes sundhed Næste artikel Lektor: Kronikerhonorar og nærhedsfinansiering sikrer ikke fokus på patienter med størst behov Lektor: Kronikerhonorar og nærhedsfinansiering sikrer ikke fokus på patienter med størst behov
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.