Mai Mercado
Joachim Hoffmann-PetersenEfter kræftdiagnose er Mai Mercados suppleant nu fundet

Konservatives folketingsmedlem og forhenværende minister Mai Mercado har tidligere på ugen meddelt, at hun har fået konstateret brystkræft og derfor sygemeldes fra Folketinget i en længere periode.
Nu er hendes suppleant fundet.
Det er gået til kredsens førstesuppleant, læge og byrådsmedlem i Odense, Joachim Hoffmann-Petersen, som overtager pladsen på Christiansborg. Det fortæller han i et opslag på Facebook.
I opslaget fortæller Hoffmann-Petersen, at Mercado torsdag aften ringede og gav ham beskeden:
“Jeg holder meget af Mai, så det var noget af et chok. Jeg ønsker hende god bedring og alt godt. Hun er supersej, så det skal nok gå,” skriver han.
Joachim Hoffmann-Petersen, der til daglig arbejder på Anæstesi- og Intensivafdelingen i Svendborg, oplyser, at han forventer at indtræde i Folketinget i september. Han er i øjeblikket i gang med genoptræning efter en skulderoperation, men fremhæver, at timingen for tilbagevenden til det politiske arbejde er “faktisk ok, når nu det skulle være”.
Samtidig er han fortsat Konservatives spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Syddanmark:
“Jeg regner med et travlt efterår,” skriver han.
Mai Mercado har været medlem af Folketinget for Konservative siden 2011 og var børne- og socialminister i Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering fra 2016 til 2019.
Konservative vil præsentere ny fordeling ordførerskaber i Folketinget i forbindelse med partiets sommergruppemøde 2. september.
Joachim Hoffmann-Petersen fik 1.565 personlige stemmer ved sidste folketingsvalg.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost

























