Løhde: Forebyggelse over for småbørn og ældre skal løftes

DEBAT: Der skal skabes incitamenter til, at kommuner løfter forebyggelsesindsatsen. Derfor vil regeringen ændre kommunernes medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Styrker kommunerne ikke pleje- og behandlingstilbud, rammes de på pengepungen, skriver sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V).

Af Sophie Løhde (V)
Sundheds- og ældreminister

En indlæggelse på et sygehus, der kunne være undgået med den rette forebyggende indsats, er en indlæggelse for meget.

Derfor er det også helt afgørende, at kommunerne styrker deres forebyggelsesinitiativer og det borgernære sundhedsvæsen, så de i endnu højere grad kan være med til at forebygge, at borgerne bliver så syge, at en sygehusindlæggelse er nødvendig.

Forebyggelsesindsats styrkes 
I dag er der desværre for mange småbørn og ældre, der unødigt havner i en sygehusseng, fordi de ikke har fået den nødvendige hjælp og opmærksomhed fra kommunernes side.

Det kan eksempelvis være den 90-årige kvinde, hvis blærebetændelse har fået lov at udvikle sig gennem et stykke tid, selvom hjemmeplejen dagligt har været i kontakt med hende. Eller spædbarnet, som taber sig i vægt, fordi familien ikke har fået tilstrækkelig hjælp af sundhedsplejen til at få barnet til at spise.

Det kan den enkelte borger eller småbørnsfamilie ikke være tjent med. Fra regeringens side ønsker vi derfor at styrke kommunernes incitament til at holde borgerne sunde og raske og dermed undgå sygehusindlæggelser, der kunne være forebygget. Og det er baggrunden for, at vi for nylig har fremsat et lovforslag, som ændrer den kommunale medfinansiering.

Når lovforslaget er vedtaget, vil kommunerne fremover skulle dække en større andel af regionernes udgifter til sygehusindlæggelser af børn mellem 0-2 år og ældre over 65 år. Samtidig sænkes taksten for alle andre borgere, så den samlede kommunale medfinansiering bliver på samme niveau.

Det er min forventning, at udsigten til en kontant gevinst kan tilskynde kommunerne til at løfte forebyggelsesindsatserne på de områder, hvor de rent faktisk selv kan gøre noget aktivt for at forebygge, at borgerne bliver syge.

Til gavn for borger og kommune
Fra kommunernes egen interesseorganisation, KL, er der opbakning til lovforslaget. Her mener man også, at der er fordele ved at differentiere kommunernes medfinansiering af sygehusvæsenet efter borgernes alder.

Kommunerne er nemlig i kontakt med småbørnsfamilierne via den kommunale sundhedspleje, som kan give børnene en sund start på livet, og ældreplejen, der kan hjælpe og pleje de ældre i hverdagen og forebygge sygdom.

Det er vigtigt for mig at understrege, at lovændringen på ingen måde har til hensigt at holde syge borgere, der har brug for sygehusbehandling, væk fra sygehusene. De skal naturligvis fortsat indlægges, så de kan få den rette behandling i de rette rammer.

At undgå indlæggelser, der kunne være forebygget, er altså både en gevinst for den enkelte borger, der slipper for at blive hevet ud af sit hjem og overnatte i uvante omgivelser på et sygehus, og for kommunerne, som får en økonomisk gevinst ved at styrke deres egne borgernære sundhedstilbud.

Samtidig med at vi lægger op til at ændre den kommunale medfinansiering, ønsker vi også at ændre på taksterne for færdigbehandlede patienter.

Der er nemlig for mange patienter, særligt ældre, på de medicinske afdelinger, der må ligge i dage- eller ugevis i en sygehusseng og vente på at blive udskrevet, fordi kommunerne ikke sørger for at have de fornødne pleje- og behandlingstilbud klar til dem. Det er urimeligt over for patienterne, og det er også en utrolig dårlig udnyttelse af de sengepladser, der er på sygehusene.

Opbakning til lovændringen
I regeringen ønsker vi at motivere de kommuner, der forsømmer at hjemtage egne borgere, som er færdige med deres behandling på sygehusene. Og derfor lægger vi op til, at de fremover skal betale en højere takst til regionerne for hver dag, patienterne unødvendigt optager en sengeplads.

En af de kommuner, som har mange færdigbehandlede patienter liggende på sygehusene, er København. Man skulle derfor umiddelbart tro, at der i kommunen ville være skepsis over for den ændrede takst, som kan ramme kommunen på pengepungen, hvis ikke de løfter deres pleje- og behandlingstilbud. 

Men det er faktisk ikke tilfældet. Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF), har tværtimod meldt ud, at hun har forståelse for, at vi vil sætte betalingstaksten op, fordi det kan føre til, at kommunerne sætter endnu mere fokus på problemet. 

Vi sætter altså ind på flere fronter for at motivere kommunerne til at opruste på forebyggelsesområdet og styrke det nære sundhedsvæsen til gavn for borgerne.

Forrige artikel Direktør: Fremtidens patientskader i mørketal Direktør: Fremtidens patientskader i mørketal Næste artikel Læger uden Grænser: En sund og rask verden kræver investeringer Læger uden Grænser: En sund og rask verden kræver investeringer