Myndigheder ser forskelligt på kræftrisiko ved omstridt ukrudtsmiddel

GLYPHOSAT: Hos Arbejdstilsynet behandles glyphosat som et kræftrisikostof, mens Miljøstyrelsen frikender ukrudtsmidlet for at være kræftfremkaldende. Problematisk, lyder det fra Landbrug & Fødevarer, der mener, at Arbejdstilsynet bør ændre sin praksis. (Opdateret)

Landmænd skal i dag tage ekstra forholdsregler, når de ønsker at sprøjte deres marker med glyphosat.

Siden 2015 har glyphosat, der er aktivstoffet i ukrudtsmidler som Roundup, været omfattet af Arbejdstilsynets krav for kræftfremkaldende stoffer. Det medfører ekstra krav til beskyttelse.

Arbejdstilsynet klassificerer glyphosat som et stof med kræftrisiko, fordi det internationale kræftforskningsinstitut IARC, der ligger under WHO, har vurderet, at glyphosat sandsynligvis kan give mennesker kræft.

Den praksis undrer Landbrug & Fødevarer.

Erhvervsorganisationen henviser til, at Miljøstyrelsen omvendt afviser, at glyphosat  er kræftfremkaldende og i deres argumentation blandt andet læner sig op ad EU’s Kemikalieagentur (ECHA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

“Jeg finder Arbejdstilsynets advarsel om det her meget problematisk. Det er underligt, at et dansk organ som Arbejdstilsynet åbenbart lægger mere vægt på nogle udenlandske angivelser, mens man ser bort fra danske og europæiske konklusioner,” siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

ALT: Anvend forsigtighedsprincip
Alternativets landbrugsordfører Christian Poll har spurgt regeringen, hvorfor de to statslige myndigheder vurderer så forskelligt, når det kommer til glyphosats kræftrisiko.

“Der er noget modstridende i det, og jeg synes, man bør kigge på, om ikke staten burde have en ens vurdering," siger han.

I en mail oplyser Beskæftigelsesministeriet, at forskellen skyldes, at miljøreglerne skal beskytte forbrugere og miljøet, mens arbejdsmiljøreglerne skal beskytte arbejdstagerne.

"Et stof kan for eksempel godt være kræftfremkaldende, hvis man arbejder med det til daglig, uden at det af den grund skader miljøet. Her er det Arbejdstilsynets opgave at sikre, at det er sikkert og sundt at gå på arbejde, og Arbejdstilsynet arbejder ud fra et forsigtighedsprincip," skriver ministeriet til Altinget.

Der har i flere år eksisteret en højlydt strid om, hvorvidt IARC eller EU's agenturer har den mest troværdige vurdering af, om glyphosat kan være kræftfremkaldende. Og i debatten er videnskabelige argumenter, følelser og beskyldninger om urent trav blevet hvirvlet ind i hinanden.

På den ene side er EU’s konklusioner blevet beskyldt for at være underlagt interesser fra industri og landbrug. Men også IARC’s konklusioner er blevet kritiseret, siden de kom frem i 2015.

Negative konklusioner fjernet
Så sent som oktober i år offentliggjorde det britiske nyhedsbureau Reuters en kritisk artikel, der beskriver, hvordan der, kort før IARC publicerede sin konklusion, blev foretaget “væsentlige ændringer” i rapporten. Flere videnskabers konklusioner om, at deres studier ikke havde fundet nogen forbindelse mellem glyphosat og kræft hos forsøgsdyr, var blevet fjernet.

“Reuters fandt 10 væsentlige ændringer, der blev foretaget mellem udkastet til kapitel om dyreforsøg og den offentliggjorte version af IARC's glyphosat-vurdering. I hvert tilfælde blev en negativ konklusion om glyphosat, der førte til svulster, enten slettet eller erstattet med en neutral eller positiv en. Reuters var ikke i stand til at finde ud af, hvem der foretog ændringerne,” skriver mediet.

Martin Merrild mener derfor, det er problematisk, når Arbejdstilsynet automatisk udvælger glyphosat som et kræftrisikostof ud fra konklusionen fra IARC. 

“Jeg mener, der her bliver sat stor seriøs tvivl om, hvorvidt WHO har ladet sig rive med af en stemning og ladet sig skubbe af holdninger og følelser, og det er et problem, at Arbejdstilsynet lægger mere vægt på det, end det som en dansk myndighed, EFSA og andre er kommet frem til efter seriøse undersøgelser,” siger Martin Merrild.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kan og vil dog ikke gå ind i den slags vurderinger.

”Hvis et stof skal undtages fra kræftbekendtgørelsen, er det op til Arbejdsmiljørådet og arbejdsmarkedets parter at beslutte. Parterne får i den forbindelse rådgivning, der er baseret på videnskabelig dokumentation. Jeg synes sådan set, det er fornuftigt, at jeg ikke som minister blander mig i det,” skriver Troels Lund Poulsen til Altinget.

Er ministeren enig i, at det skaber lidt forvirring, når to offentlige myndigheder læner sig op ad modstridende vurderinger af om glyphosat er kræftfremkaldende?

”Ja, jeg kan sagtens forstå forvirringen hos landmændene. Derfor vil Arbejdstilsynet nu gå i dialog med Miljøstyrelsen om, hvordan man tydeligere kan forklare forskellen, der bunder i, at de to styrelser har to forskellige opgaver,” skriver Troels Lund Poulsen.

Professor: IARC er troværdig
Professor i toksikologi ved Københavns Universitet kan også godt se det paradoksale i, at to offentlige myndigheder sender modsatrettede signaler omkring kræftrisikoen ved glyphosat, men hun mener, at Arbejdstilsynet har sit helt på det tørre.

“Jeg mener ikke, der er noget at komme efter i forhold til Arbejdstilsynet, fordi de handler helt i overensstemmelse med deres mandat,” siger Lisbeth E. Knudsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der bemærker, at IARC netop medtager studier af arbejdsmiljøudsatte.

Hun kan ikke forestille sig, at IARC skulle have ladet sig påvirke af holdninger eller andre ikke-faglige hensyn.

“Det er altså verdens førende videnskabsfolk, der sidder dernede. Jeg har selv været med til at lave vurderingen på luftforurening, og der lader ingen rive sig med af noget som helst. Der sidder i øvrigt også observatører, der sikrer, at det ikke sker,” siger hun.

Christian Poll mener da også, at staten bør indtage et forsigtighedsprincip og tage det meget alvorligt, hvis et eller flere studier viser, at der kan være en risiko for kræft.

“Hvis bare én myndighed, som i dette tilfælde Arbejdstilsynet, anser glyphosat som kræftfremkaldende, så bør det slå igennem alle steder, så vi sørger for at komme af med de farlige stoffer i vores samfund,” siger Christian Poll.

Følelser eller fakta
Efter lang tids usikkerhed godkendte EU-Kommissionen sidste uge officielt, at europæiske landmænd i de næste fem år kan bruge glyphosat på deres marker.

Det er til stor lettelse for Landbrug & Fødevarer, da glyphosat er meget vigtig for de danske landmænd. I Danmark blev der i 2016 solgt mere end én million kilo glyphosat til professionelle brugere. Langt hovedparten af dette er brugt i landbruget.

Når nu glyphosat er så omstridt et stof, er I så slet ikke bekymrede for jeres medlemmer, landmændene?

“Vi prøver jo at lytte til den sagkundskab, der arbejder med det i Danmark og EU, og som prøver at holde følelserne ude af det. Problemet med WHO’s indsats er jo, at der bliver sat så stor seriøs tvivl, om de har ladet sig skubbe af nogle holdninger og følelser. Og det nytter ikke noget, at Arbejdstilsynet laver advarsler ud fra det,” siger Martin Merrild.

Men hvorfor ikke hellere indtage et forsigtighedsprincip? 

“Man er nødt til at stole på de advarsler, man får. Hvis Arbejdstilsynet kommer med unødvendige advarsler, så mister folk respekten for de advarsler, som ellers måtte være absolut nyttige og nødvendige,” siger han.

Lisbeth E. Knudsen mener derimod, at Landbrug & Fødevarer gør deres medlemmer en bjørnetjeneste med kritikken af Arbejdstilsynet.

“Landbrugets kritik virker utroværdig, og det er meget trist, at de er så skråsikre om, at glyphosat ikke er farligt. De burde lade tvivlen komme sagen og deres medlemmer til gode,” siger hun.

Også Christian Poll undrer sig over landbrugets holdning i sagen.

"Det er bekymrende, at landbrugets egen organisation helst bare ser glyphosat fjernet fra Arbejdstilsynets liste, fordi det vil øge risikoen for deres egne medlemmers ve og vel," siger han.

Arbejdstilsynet henviser til et folketingssvar, men har ikke herudover ønsket at kommentere artiklen.

* Kommentarer fra Beskæftigelsesministeriet og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er blevet tilføjet artiklen, efter den er publiceret.

Forrige artikel DSAM: Vi er ikke afsender på myterne om gencenter DSAM: Vi er ikke afsender på myterne om gencenter Næste artikel Bred kritik af tolkegebyrer i sundhedsvæsenet Bred kritik af tolkegebyrer i sundhedsvæsenet