
Nordic Health Lab har sat navn på deres nye direktør.
Det skriver sundhedsselskabet i en pressemeddelelse.
Den tiltrædende direktør glæder sig til arbejdet i Nordic Health Lab og at sætte fokus på de tværsektorielle partnerskaber, som er selskabets kerneområde.
”I NHL skal vi hjælpe med at forkorte afstandene og accelerere udviklingen af nye løsninger, der gavner patienter og travle medarbejdere på hospitaler og i kommuner. Samtidig skal vi bidrage til en effektiv måde for sundhedsvæsenet at gå helhjertet ind i innovationspartnerskaber,” udtaler Juel-Helwig.
Firmaet, der arbejder med at skabe bro mellem virksomheder og det offentlige sundhedsvæsen, har ansat Jesper Juel-Helwig som nye direktør. Stillingen har været varetaget af de to bestyrelsesmedlemmer Henrik Schødts og Claus Rehfeld, som vender tilbage til bestyrelsesarbejdet.
”Jesper Juel-Helwig er en moderne og visionær leder, der forstår dynamikkerne i det offentlige og i private virksomheder, og som kender værdien af partnerskaber og tværsektorielt arbejde. Det gør ham til et perfekt match med NHL. Samtidig har NHL-holdet - i tæt samarbejde med stærke samarbejdspartnere - sikret et optimalt afsæt for den nye direktør,” forklarer bestyrelsesformand for Nordic Health Lab Jesper Lok.
Nordic Health Lab har testarenaer på hospitaler og kommunale genoptræningscentre, hvor SMV'er, startups og større virksomheden inden for sundhedssektoren får mulighed for at teste og implementere sundhedsfaglige løsninger.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april



















