Novo Nordisk-topchef i spidsen for klimapartnerskab: ”Vi skal passe på med at blive en idealistisk osteklokke i Danmark”

INTERVIEW: Klima er ikke til at komme udenom for virksomheder, der også vil være relevante om ti år. Men politikerne herhjemme bør tænke mere over det globale perspektiv i klimakampen, lyder det fra Novo-direktør Lars Fruergaard. 

Den danske lægemiddelindustri mener det virkelig. De er faktisk så sikre på, at de nok skal nå regeringens klimamålsætning, at de har rettet blikket mod, hvordan man også kan nedbringe CO2-udslippet i andre brancher.

”Vi har som branche ikke den største direkte klimapåvirkning. Vi kan sagtens gøre vores energiforbrug grønt, men vi har nogle afledte effekter. Vi er typisk globale virksomheder, og det betyder, at produkter produceret i Danmark skal fragtes verden rundt. Det skal vi have styr på også sker miljøvenligt,” siger Novo Nordisk-direktør Lars Fruergaard.

Han er en af Danmarks ubetinget tungeste erhvervsmænd, og så er han sat i spidsen for regeringens klimapartnerskab for life science og biotek. I klimaøjemed er branchen måske til at overse, men den er alt andet end ubetydelig for dansk økonomi og eksport.

Lader andre om at klimasynde
Altinget møder Lars Fruergaard i pausen på en klimakonference arrangeret af LIF og Medicoindustrien i Fællessalen på Christiansborg.

Kort forinden har han stået på scenen og fortalt om, hvordan lægemiddelindustrien spiller med i klimakampen. Siden 1990 har man halveret udledningen af drivhusgasser samtidig med, at produktionen af lægemidler er øget markant. Produktionen i hans egen Novo Nordisk skal være drevet af ren grøn energi i 2020 og i 2030 skal transporten og drift være klimaneutral.

Den slags fortællinger kan man lide her i salen. Og både erhvervsminister Simon Kollerup (S), partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) og erhvervs- og klimaordfører Tommy Ahlers (V) har denne formiddag taget store roser med til lægemiddelindustriens arbejde.

Men Novo-direktørens pointe er, at man ikke må lade som ingenting og bare lade sig rose for de billige point. For selv om der måske er styr på klimabelastningen af ens egen produktion, kan man ikke se bort fra, at især transportsektoren p.t. er klimasynder på lægemiddelindustriens vegne.

”Det er nemt nok at få styr på energien til produktionen, det er langt vanskeligere med fodaftrykket,” siger han fra scenen.

Skal tænke på tværs
I pausen fortæller han, at arbejdet i klimapartnerskabet derfor hurtigt er kommet til at spille ind over andre brancher.

”Det med transporten er en udfordring, som vi er nødt til at løse med andre,” siger klimaformanden og fortæller om, at de i klimapartnerskabet ivrigt har talt om biofuels, og hvordan Novozymes arbejder med, hvordan enzymer kan skabe grønne energikilder, inden han springer til det danske vindmølleeventyr.

”Der var nogle rammevilkår, der gjorde, at der var incitamenter til at sætte nogle vindmøller op, som var med til at skabe en industri. Hvordan kan vi lære af det og få nogle af de teknologier, vi tror mest på, i gang på samme måde?”

”Det er ikke nødvendigvis lige så nemt,” svarer han selv og fortsætter:

”Nogle af de brændstofteknologier, vi taler om, kræver meget store investeringer og kapacitet fra start. Hvad er levetiden for de her produkter, hvis der kommer flere generationer? Hvem er det, der kan få en forretning ud af at investere i første generation? Hvordan får man skabt det marked? Det er meget vigtigt at skabe en markedsplads, der fungerer. Man kan sætte mange ting i gang, incitamenter og rammekrav, men det skal lede til, at man kan se en vedvarende markedsplads, der fungerer. Det er nogle af det ting, vi kigger på.”

Forbrugermønstre ændrer sig
Og det giver mening at tænke på tværs, tilføjer han. Inden for handel er der meget transport, så det giver mening at gå sammen og finde vilje til at investere i transport, der er lidt dyrere. Måske skal fødevarer og andre varer til at mærkes med om de er fragtet ”grønt”, foreslår han.

”Det kunne måske skabe et marked, hvor forbrugerne er villige til at betale for det. Så der er mange dimensioner, hvor vi skal arbejde på tværs,” siger Novo-direktøren, der ikke er i tvivl om, at klima er et parameter, virksomheder, der stadig vil være relevante om ti år, ikke kan komme uden om.

Når han ser på forbrugeradfærd i dag, er der en helt anden klimabevidsthed hos de unge generationer, der tænker meget mere over, hvordan de rejser, spiser og forbruger, end hans egen.

”Hvis vi som virksomheder skal lave noget, der er vedvarende, bliver vi nødt til at forså, hvad det er for forbrugsmønstre, der kommer. For Novo tager det måske ti år at ændre og få godkendt og introduceret et produktdesign, der så skal møde et forbrugerkrav til den tid. Så hvis forbrugerne bliver bevidste om, at et produkt transporteres på en måde, der skader miljøet, og det vil afspejle deres købsmønstre, så er det vigtigt at være ude i tide og agere,” fortæller han og tilføjer:

”På den måde er der ingen modstrid mellem ens kerneydelse og det at være grøn. Det er fuldstændig integreret.”

Han fortæller, at nogle af verdens store investorer som Black Rock med Larry Fink i spidsen netop peger på det.

Tænk mere globalt, politikere!
Derfor har Lars Fruergaard også en appel til de danske politikere: Hæv klimablikket og påtag jer et globalt perspektiv.

”Vi kan som virksomheder ændre adfærd i Danmark og de enkelte lande, vi opererer i. Men vi kan ikke ændre de globale markedsvilkår,” siger han og uddyber:

”Vi skal passe på med at blive en idealistisk osteklokke i Danmark og bare sige, at vi har løst det. Det vil ikke have nogen væsentlig betydning i forhold til den globale udfordring. Og slet ikke, hvis det i stedet betyder, at vi har sat danske virksomheder i en dårlig konkurrencesituation. Så har vi bare marginaliseret Danmark endnu mere.”

Novo-direktøren peger på, at Danmark først og fremmest har EU, som man kan påvirke, og at der generelt er brug for et helt anden politisk fokus på, hvordan Danmark kan gøre sin mening gældende i Europa. Og i verden.

”Den globale dimension er ekstremt vigtig. Kina har lige nu ikke lige de bedste handelsrelationer med USA. Hvad nu, hvis man kunne få dem til at sige o.k., så lad os fokusere på Europa. Hvis vi kan få Kina med på de samme vilkår som os, så vil der blive sat gang i en global bevægelse,” siger Lars Fruergaard.

Forrige artikel Sundhedsøkonom: Sundhedsøkonom: "Bedre udligning er en forudsætning for en ambitiøs sundhedsreform" Næste artikel Bred enighed på konference: Der er ikke brug for en kræftplan 5 Bred enighed på konference: Der er ikke brug for en kræftplan 5