Ny nærhedsfond, flere sygeplejersker og farvel til regionsråd: Her er regeringens sundhedsreform

DOKUMENTATION: Seks milliarder til det nære sundhedsvæsen, flere sygeplejersker og en nedlæggelse af regionsrådene. Det er nogle af hovedpunkterne i regeringens udspil til en ny sundhedsreform. Altinget giver overblikket over alle 22 initiativer. 

Onsdag præsenterede regeringen den længe ventede sundhedsreform, som nu skal forhandles i Folketinget.

Den lægger blandt andet op til længere sygehusophold til førstegangsfødende og et farvel til regionspolitikerne.

Her er de 22 initiativer i regeringens oplæg til en sundhedsreform. 

Nærhed

  • Pulje til sundhedshuse
    Man vil oprette en pulje på 200 millioner kroner, som ifølge regeringen skal bruges til at etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse.
  • Flere medarbejdere og styrkede kompetencer 
    Regeringen vil give kommunerne midler til at ansætte mere sundhedspersonale og løfte kompetencerne blandt medarbejderne i det nære sundhedsvæsen. Pengene skal komme fra en nærhedsfond, som også bliver oprettet.
  • Ny kvalitetsplan skal udarbejdes
    Regeringen ønsker at udarbejde en ny kvalitetsplan, der skal sætte standarder for faglighed og kvalitet over hele landet og sætte retning for, hvordan mere behandling kan foregå i det nære sundhedsvæsen.

Struktur

  • Nye sundhedsfællesskaber
    21 nye sundhedsfællesskaber skal ifølge regeringen sikre sammenhængende forløb i borgernes nærmiljø.
  • Sygehuse skal rådgive mere
    Sygehusene skal tvinges til at rådgive de almene praksisser og kommuner i forhold til forebyggelse, behandling og rehabilitering af den enkelte patient.
  • Flere uddannelsespladser
    Regeringen vil arbejde for at løfte antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin med 160 ekstra pladser i 2019 og 2020. Heraf skal der oprettes 100 nye licenser til privatpraktiserende læger.
  • Én myndighed får ansvaret
    Sundhedsforvaltninger og kommuner skal ifølge regeringen "have mulighed" for fælles finansiering og fælles opgavevaretagelse af sundhedstilbud under én myndighed samt bedre mulighed for at dele relevante helbredsoplysninger om patienter i fælles digitale løsninger på tværs af sektorer.

Kvalitet

  • Mere samarbejde om højt specialiseret behandling
    Regeringen ønsker "et særligt forpligtende nationalt samarbejde", som skal sikre, at patienter med behov for højt specialiseret behandling ses som fælles patienter på tværs af sygehusene.
  • Mere central styring af it- og dataområdet
    Det skal i højere grad være Folketinget, der fastlægger digitale løsninger og systemer, der går på tværs af hele sundhedsvæsenet. I sidste ende skal det være det nye Sundhedsvæsen Danmark (se mere længere nede i artiklen), der skal godkende nye større it-projekter i sundhedsvæsenet. 
  • Flere akutberedskaber
    Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæge- og akutbiler til områder, hvor der ifølge regeringen er behov for at forbedre responstiderne, samt ét landsdækkende lægevagtnummer, 113, til akut visitation og behandling.

Patienten 

  • Vil samle love
    Patientrettigheder om udredning, behandling og genoptræning skal samles i én særlig lov. Derudover skal der være flere patientvejledere lokalt på sygehusene med et fælles patientnummer.
  • Patienternes rettigheder skal respekteres i hele landet
    Sundhedsvæsen Danmark forpligtes til at følge op på, at sygehusene lever op til både udrednings- og behandlingsretten.
  • Patienter skal hjælpes videre til et alternativt behandlingstilbud
    Fremover skal sygehusene være forpligtet til at oplyse om et alternativt behandlingssted, hvis de ikke selv har mulighed for at tilbyde behandling inden for 30 dage.
  • Patientrettigheder udbredes til speciallægeområdet
    Patientrettigheder skal udbredes til også at omfatte speciallægeområdet. På kort sigt sikres hurtig adgang til konsultation inden for en række udvalgte specialer.
  • Ret til to dages sygehusophold til alle førstegangsfødende
    Førstegangsfødende skal have ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel efter fødslen.
  • Flere muligheder for eksperimentel behandling ved livstruende sygdom
    Der oprettes to nye centre for eksperimentel behandling inden for livstruende neurologiske sygdomme og livstruende hjertesvigt.

En ny organisering 

  • Regeringen fastsætter den politiske retning
    Regeringen fastlægger hvert år en udviklingsplan for Sundhedsvæsen Danmark og de fem sundhedsforvaltninger.
  • Sundhedsvæsen Danmark etableres og får hovedsæde i Aarhus
    Der etableres et nationalt Sundhedsvæsen Danmark, som får kompetence til at koordinere opgaveløsningen, og fem sundhedsforvaltninger, som skal have driftsansvaret for sygehus- og praksissektoren. 
  • Nye sundhedsforvaltninger erstatter regionerne
    De nuværende regioner omdannes til fem sundhedsforvaltninger. Sundhedsforvaltningerne får samme geografiske inddeling som regionerne i dag.

Flere penge

  • Ny nærhedsfond på seks milliarder kroner
    Det nære sundhedsvæsen får ekstra seks milliarder kroner i en nærhedsfond i perioden 2020-25.
  • Flere ressourcer til sundhed og mindre på administration
    Den nye organisering frigør direkte ressourcer ved at nedlægge regionerne og ved at reducere administration til ikke-sundhedsopgaver.

Opgaver flyttes rundt

  • Opgavefordeling
    Regionernes øvrige opgaver, som ikke hører naturligt sammen med sundhed, flyttes til kommunerne og staten. Kommunerne overtager kollektivtrafik, specialundervisningg for børn og voksne samt det specialiserede socialområde, mens staten overtager kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. Både regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi forsvinder med regionerne. 

Se overblik over de 21 sundhedsfællesskaber her: 

 

 

Tema: Sundhedsreformen

Forrige artikel Så længe har vi ventet: Her er tidslinjen over sundhedsreformen Så længe har vi ventet: Her er tidslinjen over sundhedsreformen Næste artikel Holstein: Svært at gøre Løkkes reform til en folkelig sællert Holstein: Svært at gøre Løkkes reform til en folkelig sællert
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.